Danmarksdemokraterne vil tage retten til at rejse fredningssager fra Danmarks Naturfredningsforening, og skal det lykkes, skal de blå partier i Folketinget bakke op om forslaget
DN skal miste retten til at rejse fredningssager
Synspunkt af Henning Kørvel
Danmarksdemokraterne vil tage retten til at rejse fredningssager fra Danmarks Naturfredningsforening. Ordningen blev indført under Thorvald Stauning, og det har tidligere været prøvet i Folketinget at tage retten til at rejse fredningssager fra Danmarks Naturfredningsforening. Skal det lykkes, skal de blå partier bakke op om forslaget, for det kræver 90 mandater at gøre Danmarksdemokraternes forslag til realisme.
Med beslutningsforslag B92 af 25. februar 2026 vil Danmarksdemokraternes Kim Edberg Andersen, Dennis Flydtkjær, Susie Jensen, Charlotte Munch Pasler, Peter Skaarup og Inger Støjberg tage retten fra Danmarks Naturfredningsforening til at rejse fredningssager.
Ordningen blev indført under Thorvald Stauning (26. oktober 1873 – 3. maj 1942), og selv mener foreningen, at den ofte rejser fredningssager, der burde have været rejst af kommunerne.
Danmarks Naturfredningsforening er den eneste private organisation, der kan rejse fredningssager, hvilket Danmarksdemokraterne vil tage et opgør med.
Et tilsvarende forslag er tidligere blevet nedstemt i Folketinget, og det bliver spændende at se, hvilke partier der kan og vil støtte Danmarksdemokraternes beslutningsforslag, fordi en beslutning om at tage retten fra Danmarks Naturfredningsforening til at rejse fredningssager, kræver et flertal på 90 mandater.
Mon Danmarksdemokraterne har talt til 90, før forslaget blev fremsat.
Det må tages for givet, at ingen af de røde partier i regeringen og heller ikke støttepartier (som ræverøde Enhedslisten og Alternativet) vil medvirke til at tage retten til at rejse fredningssager fra Danmarks Naturfredningsforening, fordi miljøminister Maria Reumert Gjerding, der er hoppet fra Enhedslisten til SF, endnu er en del af regeringen.
Støtterne til, at det skal lykkes at tage retten fra Danmarks Naturfredningsforening til at rejse redningssager, skal altså komme fra blå blok, men er den klar til dette skridt?
Uheldig sag i Sydsjælland
Danmarks Naturfredningsforening er ikke altid lige heldig, når en fredningssag rejses. I 1970-erne rejste foreningen således en fredningssag for en skov under Rosenfeldt Gods ved Vordingborg, men godsejeren var ikke underrettet om sagen og fik lidt af en chok, da han så indkaldelsen til et fredningsmøde i Vordingborg i den lokale dagspresse.
Mødet udviklede sig imidlertid helt anderledes, end foreningen havde ventet, fordi mange mennesker bakkede op om Rosenfeldt Gods, og foreningen fik læst og påskrevet af bl.a. landsretssagfører Rudolf Sand, der var Herlovianerven med godsejeren.
Fredningskonsulent Jesper Refn fra naturfredningsforeningen blev så vred over al den modstand, som fredningsforslaget mødte, at han udtalte, at ”ingen i forsamlingen havde forstand på, hvad sagen drejede sig om”.
Det var den højrøvede tone, som DN brugte i 1970-erne, og Refn lagde da også derved selv sagen i graven, for der skete nemlig ikke videre i sagen, og foreningen gik således ikke videre med fredningsforslaget, men godsejeren fik ingen undskyldning for, at han ikke var underrettet, før foreningen i dagspressen indkaldte til fredningsmøde i Vordingborg.
Man kan anskue denne fredningssag som en fejl fra naturfredningsforeningens side, og den aldrig skulle have været rejst. Anden mulighed ser jeg ikke.
Mon der er andre lig i lasten?
Det er nok muligt, at Danmarks Naturfredningsforening anvender en anden og mere tidssvarende procedure i fredningssager i dag, men det korte og lange er: Skal en privat organisation have lov til at rejse fredningssager?
Principielt bør foreningen ikke have muligheder for dette, og derfor bør Danmarksdemokraternes forslag vinde bredt gehør i Folketinget, men kan vi være sikre på, at dette blive tilfældet, for det kræver jo støtte fra 90 mandater at tage retten til at rejse fredningssager fra Danmarks Naturfredningsforening.
Kort om Danmarks Naturfredningsforening og naturbeskyttelsesloven
Danmarks Naturfredningsforening har gennem naturbeskyttelsesloven en særlig adgang til at rejse fredningssager. Det betyder, at DN kan tage initiativ til fredning af et område, selv om foreningen ikke ejer den berørte jord.
Det er dog ikke DN, der beslutter, om et område skal fredes. Et fredningsforslag behandles af et fredningsnævn, som træffer afgørelse om fredningen og dens nærmere bestemmelser.
En fredning kan lægge begrænsninger på ejerens anvendelse af et område, eksempelvis i forhold til byggeri, landbrug, skovdrift og andre aktiviteter. Berørte lodsejere kan som udgangspunkt få erstatning for det økonomiske tab, som fredningen medfører.
DN’s lovfæstede mulighed for selv at tage initiativ til fredningssager giver organisationen en særlig position i det danske fredningssystem, som almindelige private foreninger og borgere ikke har.
