Ulve står bag flere registrerede angreb på mennesker i Italien men alligevel er ikke én ulv blevet lovligt skudt i landet. Problemulve bliver i stedet forsøgt skræmt, indfanget eller permanent fjernet

Italien skyder ikke ulve – heller ikke når de angriber mennesker

Af Reaktionen

Italien har omkring 3.500 ulve. Ulve lever flere steder tæt på mennesker, hunde og katte bliver taget, og enkelte ulve har endda angrebet mennesker.

Alligevel er der en markant grænse, som de italienske myndigheder hidtil ikke har krydset: Ikke én ulv er blevet lovligt skudt i Italien.

Det oplyser det statslige italienske miljøinstitut ISPRA, som rådgiver myndighederne om forvaltningen af landets ulve.

Oplysningen er særlig aktuel efter denne sommer, hvor flere alvorlige episoder igen har rettet opmærksomheden mod italienske problemulve. Men den italienske praksis har hidtil været klar: Selv når et konkret individ vurderes som problematisk eller farligt, forsøger myndighederne først at løse problemet uden at skyde ulven.

19 angreb – syv ulve

Der er ikke kun tale om ulve, som er kommet lidt for tæt på bebyggelse.

ISPRA har gennemgået de kendte italienske tilfælde frem til udgangen af 2024. Fra 2017 til 2024 blev instituttet involveret i 100 situationer, hvor ulve havde givet anledning til bekymring. 61 af disse sager fandt sted alene i 2022 og 2023.

I samme periode identificerede myndighederne syv ulve med aggressiv adfærd over for mennesker. De syv dyr stod tilsammen bag 19 angreb.

Tallene fortæller samtidig noget væsentligt om problemets karakter. De 19 angreb var ikke fordelt på 19 forskellige ulve. Tværtimod stod ganske få problemindivider for en stor del af hændelserne.

Det mest markante eksempel kommer fra Vasto ved Adriaterhavskysten. Her stod én hunulv ifølge ISPRA bag hele 11 angreb på mennesker i sommeren 2023.

Ulven blev fanget – ikke skudt

Selv i sådanne tilfælde har Italien ikke valgt den løsning, som i andre lande ville kunne være nærliggende: at skyde det konkrete problemindivid.

Ulvene er i stedet blevet overvåget, forsøgt skræmt eller indfanget.

I ni tilfælde med problematiske ulve har myndighederne været nødt til at tage mere indgribende metoder i brug. Nogle dyr er blevet forsynet med GPS-halsbånd, så deres bevægelser kunne følges. Andre er blevet flyttet til naturområder langt fra det sted, hvor problemerne opstod. Og i de mest alvorlige tilfælde er ulven blevet indfanget og permanent fjernet fra den fritlevende bestand. Dyret bliver altså ikke nødvendigvis sat fri et andet sted, men kan ende resten af livet i et indhegnet område.

Det skete blandt andet efter en hændelse ved Agnone i Isernia-provinsen, hvor en hunulv bed en pige.

Ulven blev hurtigt indfanget og overført til en indhegning i en nationalparken og blev altså ikke skudt.

Ikke én lovligt skudt ulv

ISPRA formulerer situationen ganske entydigt: Hidtil er ingen ulv nogensinde blevet lovligt skudt i Italien.

Det betyder ikke, at ulve ikke bliver dræbt i landet. Ulovlig nedskydning, forgiftning, trafikdrab og andre dødsårsager forekommer. Men en myndighedsgodkendt aflivning er noget andet.

Selv de dokumenterede problemulve, der har mistet frygten for mennesker og i enkelte tilfælde har angrebet mennesker, er hidtil blevet håndteret uden lovlig nedskydning. Det sætter den aktuelle italienske ulvedebat i et interessant perspektiv.

Først skal ulven skræmmes

Italien er samtidig ved at udvikle mere præcise redskaber til håndteringen af problemulve. ISPRA har sammen med EU-projektet Life Wild Wolf udarbejdet en særlig protokol for urbane og mennesketilvænnede ulve.

Udgangspunktet er forebyggelse. Ulve skal så vidt muligt forhindres i at lære, at mennesker og bebyggelser giver adgang til føde. Derfor anbefales blandt andet bedre håndtering af affald og bedre beskyttelse af hunde og katte.

Hvis en ulv alligevel begynder at miste sin naturlige afstand til mennesker, kan indsatsen trappes op. Overvågning er én mulighed. Aktiv bortskræmning er en anden.

ISPRA nævner ligefrem anvendelse af gummikugler. Formålet er at give ulven en ubehagelig oplevelse uden at skade den alvorligt og dermed forsøge at genetablere dens frygt for mennesker. Først hvis problemet fortsætter, kan permanent fjernelse af dyret komme på tale.

Den italienske model er altså grundlæggende trinvis: Fjern fødekilderne, overvåg ulven, skræm den, indfang den – og fjern den om nødvendigt permanent fra naturen.

Men Italien kan være på vej mod en ny kurs

Det interessante er, at denne praksis nu kan stå foran en ændring. Den italienske ulvebestand er vokset kraftigt gennem de seneste årtier. Den nationale undersøgelse fra 2020-2021, som ISPRA lægger til grund for sine nyere beregninger, opererer med omkring 3.500 ulve.

Ulven er samtidig vendt tilbage til store dele af sit tidligere udbredelsesområde og findes i dag også i områder med betydelig menneskelig aktivitet.

På den baggrund har ISPRA beregnet, hvor stor en årlig fjernelse bestanden kan tåle uden at bringe dens tilfredsstillende bevaringsstatus i fare.

Instituttet har foreslået en maksimal årlig ramme på 3-5 procent af bestanden. Med omkring 3.500 ulve svarer det matematisk til cirka 105-175 dyr om året. Men det er vigtigt at skelne mellem en beregnet maksimal ramme og en egentlig jagtkvote.

ISPRA har ikke foreslået, at italienske jægere fra den ene dag til den anden skal have lov til at skyde 175 ulve. Beregningen angiver derimod, hvor stor en samlet fjernelse der efter instituttets forsigtige vurdering kan være forenelig med opretholdelsen af bestanden.

Fra beskyttelse til forvaltning

Udviklingen i Italien afspejler en større europæisk diskussion. Da ulven var sjælden, handlede næsten al forvaltning om at beskytte arten og skabe grundlaget for dens tilbagekomst. Den situation har ændret sig.

Ulven er vendt tilbage til store dele af Europa, og i Italien er bestanden vokset fra en lille restbestand i Appenninerne til flere tusinde dyr fordelt over en stor del af landet.

Dermed bliver spørgsmålet ikke længere alene, hvordan ulven skal beskyttes. Det bliver også, hvordan den skal forvaltes. Og her står Italien ved et interessant skel.

Landet har dokumenteret ulve, der har angrebet mennesker. En enkelt ulv stod bag 11 angreb. Andre er blevet så mennesketilvænnede, at myndighederne har været nødt til permanent at fjerne dem fra naturen.

Alligevel har Italien hidtil fastholdt princippet om, at problemulven skal fanges frem for skydes. Om det princip holder, når en voksende bestand fremover skal forvaltes under ændrede europæiske regler, bliver et af de interessante spørgsmål i italiensk ulveforvaltning.

Problemulven kan ende bag hegn

Når Italien permanent fjerner en problemulv fra naturen, betyder det ikke nødvendigvis, at dyret aflives. En ulv kan i stedet indfanges og anbringes permanent i et indhegnet område.

Det skete blandt andet med hunulven fra Agnone, som havde bidt en pige. Den blev indfanget og overført til en indhegning i nationalparken Abruzzo, Lazio og Molise.

ISPRA’s nye protokol åbner samtidig for en række trin før permanent fjernelse: fjernelse af attraktive fødekilder, intensiv overvågning, GPS-mærkning og aktiv bortskræmning – blandt andet med gummikugler.