Fra forpasset ræv til danskudviklet skydestol

En skydestol, der gør det muligt for jægeren at dreje sig og følge vildtet, når det dukker op fra en anden retning end forventet. Det er den grundlæggende idé bag en ny danskudviklet skydestol, hvor sæde og skydeanlæg er tænkt sammen i én konstruktion.

Bag opfindelsen står den danske jæger og uddannede smed Oskar Schulz. Som det ofte er tilfældet med nye jagtprodukter, begyndte udviklingen ikke ved et tegnebord, men med et konkret problem under jagt.

Netnatur har stillet Oskar Schulz tre spørgsmål om vejen fra den første idé til det færdige produkt.

Hvordan opstod idéen til skydestolen?

– Ideen til skydestolen fik jeg i februar 2023, da jeg var på reguleringsjagt efter ræv. Som mange andre jægere oplevede jeg, at ræven kom fra en uventet retning, og jeg måtte derfor flytte skydestokken og rette på jagtstolen. Alligevel endte jeg med at sidde i en dårlig skydestilling.

Bevægelserne blev opfanget af ræven, som forsvandt, før Oskar Schulz fik mulighed for at afgive skud.

– Derfor opstod tanken om, at der måtte findes en anden type skydestol. Jeg undersøgte markedet og fandt ud af, at der ikke var noget, som matchede min idé.

Med sin baggrund som uddannet smed havde Oskar Schulz selv forudsætningerne for at omsætte tankerne til en fysisk konstruktion.

– Jeg lavede selv en prototype i aluminium og jern, som er materialer, jeg har kendskab til gennem min uddannelse som smed. Skydestolen blev afprøvet og ændret ad flere omgange, og jeg endte med et resultat, som jeg syntes var både brugbart og effektivt.

Hvordan gik du fra prototype til produktion?

Den første hjemmelavede stol viste tilstrækkeligt potentiale til, at Oskar Schulz besluttede at gå videre med projektet.

– Ideen var så god, at jeg besluttede mig for at få lavet ti prototyper i aluminium. De blev testet af mine jagtkammerater, og responsen var positiv. Derfor søgte jeg patent på skydestolen og afventer nu det endelige svar.

Metaludgaven var dog ikke tænkt som den endelige løsning. Allerede under udviklingen var ambitionen at få vægten ned.

– Jeg har hele tiden tænkt, at stolen skulle produceres i plast, fordi den skulle ned i vægt. Derfor kontaktede jeg plastvirksomheden Ide-Pro i Skive.

Samarbejdet blev næste skridt i udviklingen fra værkstedsprototype til et produkt, der kunne serieproduceres.

– De har hjulpet mig med at færdigdesigne de forskellige emner, så de kunne støbes i forme. De hjalp mig også med at få 3D-printet prototyper ad to omgange, før vi var i mål og kunne producere de første skydestole.

Hvordan har jægerne taget imod stolen?

For en ny opfindelse er der langt fra en fungerende prototype til et produkt, som andre jægere faktisk ønsker at købe. Ifølge Oskar Schulz har modtagelsen indtil videre været bedre, end han havde forventet.

– Modtagelsen har været overraskende god. Der har været mange positive tilkendegivelser og mange likes på de sociale medier. Jeg havde et godt salg i jagtsæsonen i maj 2026, og jeg håber, at jeg oplever det samme i efterårssæsonen.

Den anderledes konstruktion har samtidig givet anledning til diskussion. Blandt andet har nogle stillet spørgsmål ved sikkerheden og muligheden for forsvarligt kuglefang, når jægeren kan orientere sig og skyde i flere retninger.

Oskar Schulz mener dog ikke, at konstruktionen ændrer på jægerens grundlæggende ansvar for skudafgivelsen.

– Der vil altid være nogen, som er negative og mener, at skydestolen er livsfarlig i forhold til kuglefang. Skydestolen er testet utallige gange, og der er ingen problemer, hvis man kan sit jægerhåndværk. Jeg er absolut tilfreds med resultatet. Funktionaliteten og designet er vellykket.

Fra jagtoplevelse til færdigt produkt

Vejen fra en ræv, der klarede frisag, fordi Oskar Schulz måtte ændre skydestilling, til en færdigproduceret skydestol har taget mere end tre år.

Undervejs er den oprindelige konstruktion i aluminium og jern blevet afprøvet, ændret og siden videreudviklet til en lettere udgave i plast. Prototyper er blevet testet af jagtkammerater, Ide-Pro i Skive er blevet inddraget i produktudviklingen, og der er søgt patent på konstruktionen.

Nu er udviklingsarbejdet afløst af den måske vigtigste prøve: mødet med jægerne i praksis.

De første erfaringer og salget i foråret 2026 har ifølge Oskar Schulz været positive. Den kommende efterårssæson vil vise, om en idé, der begyndte med en forpasset chance til en ræv, kan udvikle sig til et dansk jagtprodukt med et større marked.