Svensk bjørnejagt afsluttet: 366 bjørne blev nedlagt

Den svenske licensjagt på brunbjørn er slut. Jægerne udnyttede hovedparten af årets kvote, men regionale begrænsninger og særlige kvoter for hunbjørne betød, at ikke alle de tilladte dyr kunne nedlægges

Svensk bjørnejagt afsluttet: 366 bjørne blev nedlagt

Af Redaktionen

“Den svenske licensjagt på brunbjørn sluttede den 15. oktober 2026. Resultatet blev ifølge Svensk Jakt 366 nedlagte bjørne ud af en samlet national tildeling på 394 dyr. Dermed blev omkring 93 procent af den oprindelige kvote udnyttet”.

Derudover blev enkelte bjørne trukket fra kvoterne, fordi de var blevet beskudt og vurderet sårede, men ikke blev fundet. Derfor kan forskellige svenske opgørelser vise lidt forskellige tal, afhængigt af om de alene medregner registrerede, nedlagte bjørne eller også medtager påskudte dyr, som myndighederne har trukket fra kvoten.

Jagt i syv svenske län

Licensjagten begyndte den 21. august og blev gennemført i syv län:

Västerbotten
Jämtland
Gävleborg
Dalarna
Norrbotten
Västernorrland
Värmland

Den største tildeling fandtes i Västerbotten, hvor der måtte nedlægges 100 bjørne. Jämtland havde en kvote på 85, mens Gävleborg havde en samlet tildeling på 70 dyr. I Norrbotten måtte der nedlægges 46 bjørne, Västernorrland havde en kvote på 40, Dalarna 50 og Värmland tre.

Tallene kan dog ikke læses som syv almindelige kvoter, der nødvendigvis kunne udnyttes fuldt ud. Flere steder var jagten opdelt i geografiske delområder, og i enkelte län var der fastsat et loft over, hvor mange voksne hunbjørne der måtte nedlægges.

Hunbjørne stoppede jagten

I både Gävleborg og Värmland blev jagten lukket, før den samlede kvote var udnyttet. I Gävleborg måtte der maksimalt nedlægges 70 bjørne, men højst 35 voksne hunner. Da denne grænse blev nået, blev jagten standset. På det tidspunkt var 58 bjørne registreret som nedlagt, og 12 dyr stod derfor fortsat tilbage på den samlede kvote.

I Värmland var den samlede tildeling blot tre bjørne, hvoraf maksimalt én måtte være en hun. Allerede på jagtens første morgen blev en hunbjørn nedlagt. Dermed måtte myndighederne lukke jagten, selv om der stadig stod to bjørne tilbage på den overordnede kvote. Eksemplerne viser, hvorfor forskellen mellem den nationale tildeling på 394 bjørne og det endelige jagtresultat ikke alene kan opfattes som et udtryk for manglende jagtheld.

Ni bjørne tilbage i Norrbotten

Norrbotten var det eneste län, hvor der fortsat var en aktiv kvote tilbage, da jagttiden udløb den 15. oktober. Her var der tildelt 46 bjørne fordelt på tre delområder. Jægerne nåede at nedlægge 37, mens ni dyr stod tilbage i det tredje jagtområde ved sæsonens afslutning.

I Västernorrland blev kvoten på 40 bjørne derimod udfyldt allerede den 27. august. Den sidste bjørn blev nedlagt i Ånge kommune. Jagten havde dermed kun været i gang i seks dage. Også i Västerbotten blev den store kvote på 100 bjørne udnyttet. I dette län var jagten opdelt af hovedvej 45, som dannede grænse mellem et østligt og et vestligt jagtområde.

Et lavere jagtudtag end året før

Årets samlede tildeling var lavere end i 2025, hvor der kunne nedlægges op til 465 bjørne. Reduktionen afspejler blandt andet, at bestandene i flere län er blevet bragt tættere på de regionale forvaltningsmål. I Västernorrland blev kvoten mere end halveret fra 85 bjørne i 2025 til 40 i 2026. Myndighederne begrundede ændringen med en faldende bestand og med, at länet var kommet nærmere sit politisk fastsatte mål for bestandens størrelse.

Også i Jämtland og Dalarna var årets tildeling reduceret. Sverige anvender dermed licensjagten som et regionalt styringsredskab. Formålet er ikke nødvendigvis at holde samme afskydning hvert år, men at regulere bestanden i forhold til udviklingen i det enkelte län, skader på husdyr og rensdyr samt de fastsatte minimumsniveauer.

Jagten blev forsøgt stoppet

Inden jagtstarten blev beslutningerne indbragt for Förvaltningsrätten i Luleå af blandt andre Svenska Rovdjursföreningen, Jaktkritikerna og Nordulv. Organisationerne gjorde gældende, at licensjagten var i strid med EU-retten, og pegede blandt andet på, at den svenske brunbjørn er rødlistet som nær truet.

Domstolen afviste klagerne og vurderede, at myndighederne havde dokumenteret, at jagten omfattede en begrænset mængde dyr, var selektiv og skulle foregå under streng kontrol. Dermed kunne jagten begynde som planlagt. Netnatur omtalte inden jagtstarten domstolens afgørelse og den svenske bestandsvurdering.

Omkring 2.800 svenske bjørne

Den seneste samlede nationale beregning vurderede, at der fandtes omkring 2.800 bjørne i Sverige efter licensjagten i 2022. Bestanden er ikke jævnt fordelt, og udviklingen kan være forskellig fra län til län. De svenske myndigheder anvender blandt andet DNA-analyser af indsamlet bjørneekskrement til at beregne bestandens størrelse og udbredelse. Jægere spiller en væsentlig rolle i indsamlingen af prøverne.

Resultatet af årets jagt skal derfor ses sammen med de kommende inventeringer. Først når data om bestand, reproduktion, dødelighed og geografisk fordeling er samlet, kan myndighederne fastsætte næste års regionale kvoter.

Også relevant for danske jægere

Danmark har ingen fritlevende bestand af brunbjørn, men den svenske forvaltning er alligevel relevant for danske jægere. Sverige er et vigtigt jagtland for danskere, og reglerne omkring bjørnejagt viser, hvor præcist jægerne skal holde sig orienteret. En samlet kvote kan blive lukket med kort varsel, og jagten kan ophøre i et delområde, selv om der fortsat er dyr tilbage på kvoten i et andet område.

Ved deltagelse i svensk bjørnejagt er det derfor ikke tilstrækkeligt at kende den oprindelige tildeling. Jægeren skal umiddelbart før jagten kontrollere den aktuelle restkvote, geografiske begrænsninger og eventuelle lofter for hunbjørne.

Det endelige resultat blev således ikke 394 nedlagte bjørne, men 366 registrerede dyr samt enkelte påskudte bjørne, som blev trukket fra kvoterne. Den svenske opgørelse kan læses hos Svensk Jakt. Svensk Jakt