Naturnationalpark Gribskov er åbnet – men hvordan påvirkes det fritlevende hjortevildt?

Af Redaktionen

Naturnationalpark Gribskov blev officielt indviet søndag den 13. september 2026. Dermed er et af Danmarks mest omdiskuterede naturprojekter ikke længere blot en plan på et kort, men en park i praktisk drift.

Inden for hegnet skal store planteædere påvirke skoven gennem græsning, bid, barkskrælning og tramp. Skovdriften ophører, grøfter lukkes, og naturen skal i højere grad udvikle sig uden den traditionelle menneskelige styring.

Men samtidig rejser indvielsen et spørgsmål, som rækker langt ud over Gribskov:

Hvor frit er det store hjortevildt egentlig i en natur, der er blevet vildere – men også indhegnet?

En park på 1.300 hektar

Naturnationalpark Gribskov omfatter cirka 1.300 hektar af det langt større skovområde i Nordsjælland. Parken er omgivet af et hegn, som skal holde de store græssende dyr inden for området.

Ifølge Naturstyrelsens beskrivelse af Naturnationalpark Gribskov skal elge, krondyr og stude græsse i parken året rundt. Formålet er at skabe større variation mellem tæt skov, lysninger, vådområder og mere åbne arealer.

I april 2026 blev 20 krondyr fra Jægersborg Dyrehave og ti Galloway-stude lukket ud i det store område. Elgene ventes først udsat senere. Naturstyrelsen oplyste i forbindelse med udsætningen, at hegnet var færdigt, og at der var etableret 26 indgange for publikum.

Mennesker kan derfor fortsat komme ind og ud. For de største dyr er situationen en anden.

Hegnet er netop konstrueret til at sikre, at parkens kommende elge, krondyr og stude bliver inden for det areal, hvor deres påvirkning af vegetationen ønskes koncentreret.

Da den vilde elg mødte hegnet

Netnatur har tidligere beskrevet den opsigtsvækkende episode, hvor en fritlevende elg nåede frem til Gribskov, men blev standset af hegnet omkring naturnationalparken.

Episoden rummede en næsten symbolsk modsætning. Mens myndighederne forberedte udsætning af elge inden for hegnet, forsøgte en elg, der selv havde bevæget sig gennem landskabet, at komme ind udefra.

Dyret havde gjort netop det, store pattedyr gør, når de søger nye opholdssteder, fødeområder eller artsfæller. Det havde vandret gennem et menneskedomineret landskab og var nået frem til et stort skovområde. Her mødte det den fysiske grænse omkring den nye vilde natur.

Hegnet fortæller ikke noget om elgens motiv, og episoden kan ikke i sig selv bruges som dokumentation for, at alle store dyr har behov for at passere netop dette sted. Men den gør den grundlæggende forskel synlig:

Naturnationalparken giver de udsatte dyr stor bevægelsesfrihed inden for et afgrænset område. Den skaber ikke fri passage mellem Gribskov og andre naturområder.

Hjortevildtet har allerede ændret ruter

Hegnet påvirker ikke kun de dyr, der sættes ud i parken. Det påvirker også det vildt, som allerede lever frit i den øvrige del af Gribskov og det omkringliggende landskab.

Naturstyrelsen oplyste efter færdiggørelsen af hegnet, at det fritlevende hjortevildt efterhånden havde fundet nye ruter langs og omkring indhegningen. Mindre dyr som ræv, hare og råvildt kan desuden benytte små passager i hegnet.

Det viser, at hegnet ikke afskærer alle arter på samme måde. For mindre pattedyr kan der etableres åbninger, mens store dyr nødvendigvis møder en barriere, hvis hegnet samtidig skal kunne holde elge, kvæg og krondyr inde.

Det fritlevende hjortevildt kan fortsat bevæge sig gennem de dele af Gribskov, som ligger uden for naturnationalparken. Men gamle veksler kan blive afbrudt, og dyrene må tilpasse deres bevægelser til den nye hegnslinje.

Det behøver ikke automatisk at betyde, at bestanden tager skade. Men ændringerne bør følges og dokumenteres. Det gælder blandt andet dyrenes adgang til føde og hvileområder, deres krydsning af veje og den mulige koncentration af vildt langs bestemte dele af hegnet.

Jagt bliver erstattet af regulering

Oprettelsen af naturnationalparken ændrer også jagten.

Der bliver ikke mulighed for traditionel jagt inden for naturnationalparkerne. Ifølge Naturstyrelsens svar på de mest almindelige spørgsmål om naturnationalparker kan bestandene i stedet reguleres, hvis det bliver nødvendigt.

Forskellen er væsentlig. Ved traditionel jagt indgår jagtoplevelsen, jagtretten og udnyttelsen af vildtet som en ressource. Regulering gennemføres derimod som et forvaltningsindgreb med udgangspunkt i parkens naturmål og dyrenes tilstand.

Naturstyrelsens plan for hjortevildtet i Gribskov beskriver, at dyrene skal følges gennem observationer af blandt andet huld, bevægelse, flokadfærd og kalvesætning. Hvis bestanden reguleres, skal udtaget så vidt muligt efterligne naturlig prædation. Det betyder, at unge og svage dyr kan blive prioriteret, mens størrelsen på udtaget kan variere efter de naturgivne forhold.

Regulering er derfor stadig menneskelig styring. Den får blot en anden form og et andet formål end den jagt, som tidligere fandt sted i området.

Naturen udvikler sig ikke helt uden mennesker

Naturnationalparkerne beskrives ofte som områder, hvor naturen i højere grad skal udvikle sig på egne præmisser. Det er en dækkende formulering, hvis vægten lægges på ordene i højere grad.

I Gribskov er det fortsat mennesker, der har bestemt parkens grænser, opsat hegnet, valgt dyrearterne og fastlagt det første antal dyr. Mennesker fører tilsyn, vurderer fødegrundlaget og beslutter, om dyr skal fjernes fra bestanden.

Det gør ikke nødvendigvis projektet mindre værdifuldt for biodiversiteten. Store planteædere kan skabe dødt ved, lysninger, optrampede områder og varieret vegetation, som giver levesteder til en lang række planter, svampe, fugle og insekter.

Men Gribskov bliver ikke et område uden forvaltning. Det bliver et område med en anden slags forvaltning, hvor naturens processer får mere plads inden for en politisk og fysisk fastlagt ramme.

Den afrikanske model går i den modsatte retning

Kontrasten bliver tydelig, når Gribskov sammenlignes med arbejdet for at bevare naturkorridorer i Afrika.

I Tanzania forsøger myndigheder og naturorganisationer flere steder at forbinde beskyttede områder, så elefanter, antiloper, rovdyr og andre store dyr kan bevæge sig mellem nationalparker og reservater. Her er målet ikke alene at beskytte naturen inde i den enkelte park, men også at sikre forbindelserne mellem parkerne.

Et aktuelt eksempel er Nyerere-Udzungwa-korridoren, tidligere kendt som Kilombero-elefantkorridoren. Korridoren forbinder Udzungwabjergene med Nyerere Nationalpark og blev officielt anerkendt efter et omfattende arbejde med blandt andet lokale jordbrugere og kompensation for arealer. World Land Trust beskriver korridoren som Tanzanias første officielt udpegede vildtkorridor.

Sammenligningen mellem Gribskov og Tanzania skal naturligvis foretages med forsigtighed. Arealerne, arterne, befolkningstætheden og de økonomiske forhold er vidt forskellige.

Alligevel viser de to modeller forskellige svar på det samme biologiske problem.

I Tanzania forsøger man at holde eller genåbne forbindelser mellem meget store naturområder. I Gribskov koncentreres naturpåvirkningen fra store dyr inden for et mindre, indhegnet område.

LÆS artiklen: Elefanterne har fået deres gamle vej tilbage

Hegnet skaber både natur og grænser

Det afgørende spørgsmål er derfor ikke alene, om hegnet er godt eller dårligt.

Uden hegnet kan Naturstyrelsen ikke holde kvæg og kommende elge i området eller sikre det ønskede græsningstryk. Hegnet er dermed et centralt redskab i forsøget på at skabe flere levesteder og en mere varieret skovnatur.

Samtidig er hegnet en barriere i det landskab, hvor det fritlevende hjortevildt hidtil har kunnet bevæge sig.

Begge dele kan være sande på samme tid.

Naturnationalpark Gribskov vil i de kommende år vise, om gevinsten for biodiversiteten inden for hegnet opvejer de begrænsninger og ændringer, som hegnet medfører udenfor. Derfor bør udviklingen ikke alene måles på planter, svampe og insekter inde i parken. Den bør også følges gennem undersøgelser af det fritlevende vildts bevægelser omkring parken.

Indvielsen den 13. september markerer således ikke afslutningen på debatten om Gribskov. Den markerer det tidspunkt, hvor antagelserne kan begynde at blive prøvet mod virkeligheden.

Den vilde elg, som blev standset af hegnet, leverede det første tydelige billede på dilemmaet. Nu skal overvågningen vise, hvad hegnet kommer til at betyde for resten af det store hjortevildt.

Kort om  Naturnationalpark Gribskov

Naturnationalpark Gribskov blev indviet den 13. september 2026 og omfatter cirka 1.300 hektar. Området er omgivet af et hegn, der skal holde de store græssende dyr inde, mens besøgende har adgang gennem 26 låger og indgange.

I parken er der udsat 20 krondyr fra Jægersborg Dyrehave og ti Galloway-stude, mens elge efter planen skal udsættes senere i 2026. Der bliver ikke traditionel jagt i naturnationalparken, men bestandene kan reguleres, hvis det vurderes nødvendigt.

Forvaltningen bygger blandt andet på helårsgræsning, urørt skov og genopretning af områdets naturlige vandforhold. Formålet er at skabe en mere varieret natur med flere levesteder for planter, svampe og dyr.