Ifølge Henning Kørvel er det nye raid mod fasanudsætning ren Ebberød Bank. Han minder Folketinget om, at fasanjagt er til stor glæde for vælgerne bag både den røde og den blå side af folketingssalen
Synspunkt af Henning Kørvel
Først var det landbruget, der må holde for. Dernæst er tre organisationer igen ude efter opdræt og udsætning af fasaner til jagt Danmark. I 2023 stillede Alternativet forslag om forbud mod det samme emne, og det blev nedstemt af Folketinget. Når Folketinget først taget et skridt fremad, og nu igen skal tage stilling til fasanudsætning, er det lig to skrift baglæns, og det får Folketinget til at fremstå som Ebberød Bank. Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening må kræve en overgangsperiode på tre år til at opbygge naturlige fasanbestande med skrukhøns, før der kan blive tale om et forbud, der i øvrigt vil forringe biodiversiteten med 25-30%. I Danmark har fasaner til jagt været udsat siden 1840, altså i 186 år.
Først var det landbrugets udledning af kvælstof og døde fjorde og vige, fordi de dyrkede marker overdynges med gylle, som det gjaldt sammen med en sønderlemmende kritik af svineproduktionen med 25.000 døde smågrise om dagen, og grisene har for lidt plads i staldene, samt at 20 millioner grise bliver kørt på lastbiler til Polen og Tyskland for at blive opfedet til slagtning.
– Pis og lort, kalder Martin Lidegaard, radikal erhvervsminister i den røde regering den gylle, som der spredes på danske marker for slutteligt at ende i vores have.
Det fremstår således mere end tydeligt, at statsminister Mette Frederiksen lavede en taktisk brøler, da hun gjorde ham til erhvervsminister, for han kan jo ikke røgte hvervet, når han taler landbruget ned. Som erhvervsminister skal han tale erhvervet op. Ganske enkelt, men det har han ikke fattet en brik af.
Det sidste kapitel i denne sag er ikke skrevet endnu. Ifølge Martin Lidegaard er dette kun begyndelsen for dansk landbrug, fordi han og resten af den ræverøde regering vil have omkalfatret landbruget til en anden sektor, end den vi kender i dag.
Spørgsmålet er bare: Kan en regering tillade sig at gøre dette med et enkelt erhverv?
Den røde regering gør tilsyneladende, som det passer den og blæser på skrevne og uskrevne regler, fordi målet åbenbart helliger midlet.
Jeg tror på, at alle danskere ønsker livet tilbage i vores indre farvande, og at danske grise får bedre forhold i staldene. Hvad ligner det, at danske søer skal føde flere smågrise, end de kan opfostre?
De røde kan lukrere på et flertal
Det vil regeringen ændre, selv om dette i højere grad er en sag for landbrugets organisationer. Det er her, kæden hopper fuldstændigt af for ikke at sætte sig på igen.
Som det ikke er nok, vil Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd have forbudt opdræt og udsætning af fasaner til jagt i Danmark. Argumentet er mere end søgt, fordi det hævdes, at fasanerne sulter, og de er let bytte for rovdyr.
Denne sag er rettelig et anliggende for Vildtforvaltningsrådet, som, netop har givet fasanudsætning endnu 10 år, men Danmarks Naturfredningsforening, der er blevet en afdeling af den ræverøde regering og Dyrenes Beskyttelse, har nikket ja til aftalen i VFR, men dette er ikke nok, og jeg har dem mistænkt for, at de ved, at den røde regering kan give dem den sejr over danske jægere og fasanjagt, som de tre organisationer hader indædt, Ja, nærmest sygeligt.
Den røde regering kan jo mønstre flertal med støttepartierne (Enhedslisten og Alternativet), sådan som det også skete med gødskningsloven, der skal bestemme mængden af gødning på markerne.
Hvorfor det netop er nu, at de tre organisationer foreslår forbud imod opdræt og udsætning af fasaner, er ganske enkelt, fordi de røde har regeringsmagten, og de tre organisationer ser muligheden for, at et forslag mod opdræt og udsætning af fasaner kan blive vedtaget.
På den måde kan de ramme de velbjærgede, som de mener, skyder de danske fasaner, men de har slet ingen føling med, at deres egne partifæller (socialdemokrater) også går på jagt. Det er med andre ord klassekamp, som det handler om. Alt andet er snik-snak.
Hvis dette sker, og regeringen ikke sender sagen til VFR, er det en gentagelse af, hvad der skete, da partiet Alternativet foreslog forbud imod opdræt og udsætning af fasaner til jagt i 2023.
Når Folketinget igen skal behandle dette emne, får det tinget til at fremstå som Ebberød Bank. Først stemmer Folketinget et forslag om udsætningsforbud ned, og nu vil det samme Folketing så igen aflive udsætningen af fasaner, uagtet at biodiversiteten er 25-30% højere på steder med udsætning end i revirer uden udsætning.
Go’daw do. Det er en ren Pia Olsen Dyhr.
Fordi Folketinget nedstemte Alternativets forslag, går Folketinget principielt således går ind for opdræt og udsætning af fasaner til jagt. Anderledes kan afstemningen ikke tolkes, og nu vil de tre organisationer have det samme folketing til at forbyde opdræt og udsætning af fasaner til jagt i Danmark.
Hvis regeringen er klog, hvilket man ikke kan være sikker på, at den er, så sender den sagen til VFR med anmodning om en udtalelse, der givet vil blive en gentagelse af den principbeslutning, som VFR har truffet i sagen, der fastsætter et loft over større udsætninger med indtil 12 fasaner pr. hektar med biotopplaner, og der på andre ejendomme kan sættes indtil 100 fasaner ud uden biotopplaner.
Fasanjagt er ikke kun for de velbjærgede
Hvis regeringen ikke er klog, behandler den sagen i Folketinget, hvor forslaget vil blive vedtaget med hjælp fra støttepartierne, og hvis dette sker, er det de rødes commandoraid imod fasanjagten, som de røde anser for at være de velbjærgedes fritidsfornøjelse De lukker således helt øjnene for, at fasanen er det mest almindelige stykke vildt i Danmark, der elskes af alle samfundsklasser og således også af de røde politikeres partifæller.
Fasaner har været i Danmark siden 1562 og er blevet udsat til jagt i Danmark siden 1840. I år har fasaner således været jagtvildt i Danmark i 186 år, og hvis den røde regering forbyder dette, vil det totalt ændre jagtmønstret og jagtudlejning i Danmark, for hvad skal vi jage på klap/drivjagt, hvis ikke vi har fasaner, og hvem vil betale skyhøje jagtlejer, hvis de ikke kan udsætte fasaner på det lejede revir?
De, der er fortalere for, at jagt kun skal tage en del af det naturlige overskud, som vildtbestandene præsterer, spiller med på jagtmodstandernes side. Og dansk jagt vil blive fattig uden adgang til opdræt og udsætning af fasaner, sådan som vi har praktiseret det i de foregående 186 år.
Hvis den røde regering slagter denne hellige ko, så håber jeg inderligt, at en ny blå regering vil rulle forbuddet tilbage til, at fasaner, gråænder og agerhøns fortsat kan udsættes til jagt, fordi også en del større gårde og godser har dagjagt på fasaner som en driftsgren, som de i højere grad end tidligere tvinges til at drage fordel af, fordi landbrugsdriften med de røde ved roret taber pusten.
Skal de også miste fasanjagten, fordi tre organisationer angiveligt anser den som en fritidsfornøjelse for kun de velbjærgede?
Nej, det vil være for sindssygt.
Fordi vi fortsat skal jage efter et eventuelt forbud, så håber jeg, at Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening (og måske også Danmarks Jægerforbund) vil holde regeringen op på, at der skal være en overgangsperiode på tre år, hvor man vil give revirejere mulighed for at etablere vildtlevende fasaner med skrukhøns, der kan tage over, når et forbud imod opdræt og udsætning træder i kraft.
Hvis regeringen vil acceptere dette, så ligner et forbud i mindre grad Ebberød Bank.
