Jack Hansen foreslår i et nyt, længere debatindlæg et loft på 104–130 ulve i den jyske vinterbestand
Jack Hansen foreslår et loft for den jyske ulvebestand
“Hvor mange ulve kan Jylland rumme, og hvad skal der til, før kvotejagt kan blive en del af forvaltningen? Jack Hansen foreslår i et nyt debatindlæg et loft på 104–130 ulve i vinterbestanden. Her præsenteres hovedtankerne i hans omfattende artikel, som kan åbnes eller downloades via linket nedenfor”.
Ulven er kommet for at blive. Det er udgangspunktet for Jack Hansens nye debatindlæg om den jyske ulvebestand og mulighederne for fremtidig kvotejagt.
Han efterlyser en tydeligere ramme for, hvor stor bestanden skal være, og hvordan den skal forvaltes. Efter hans opfattelse bør Danmark forberede beslutningerne, mens der endnu er tid til at undersøge forudsætningerne og udvikle de nødvendige redskaber.
Denne artikel er optakten til hans indlæg Computermodeller mod jysk virkelighed: Derfor når vi aldrig 210 vinterulve. Den fulde argumentation med beregninger, skemaer og forslag til forvaltning findes i originalartiklen, som der linkes til sidst.
Hvor mange ulve er der plads til?
Jack Hansen tager afsæt i DCE’s vurderinger, som han i indlægget gengiver som et spænd på 77–210 ulve i den jyske vinterbestand.
Han mener, at debatten i for høj grad har samlet sig om det højeste tal. Et estimat for, hvor mange ulve der kan finde føde og plads, besvarer efter hans opfattelse ikke hele spørgsmålet om fremtidens forvaltning.
Der skal også tages hensyn til husdyrhold, bebyggelse, veje og mulighederne for at forebygge konflikter. Derfor efterlyser han en vurdering af landskabets sociale og økonomiske bæreevne.
Hvor stor en bestand kan Jylland rumme, uden at problemerne bliver uacceptable for dem, der bor og arbejder i ulveområderne?
Hans eget forslag er et loft på 104–130 vinterulve. Det er et debatoplæg og ikke et officielt bestandsmål. Hansen ønsker, at et sådant loft undersøges og underbygges, så det kan indgå i en konkret forvaltningsplan.
Jyllands geografi sætter rammerne
En væsentlig del af indlægget handler om ulvenes pladsbehov. Hansen fremhæver, at Jylland er et kulturlandskab, hvor egnede levesteder ligger mellem landbrugsarealer, byer og infrastruktur.
Han undersøger sammenhængen mellem familiegruppernes størrelse, deres territorier og den plads, unge ulve har brug for, når de forlader fødereviret.
Jyllands form som halvø indgår også i argumentationen. Ulve kan vandre over den dansk-tyske grænse, mens mulighederne for fortsat spredning mod nord er geografisk begrænsede.
Efter Hansens vurdering vil en voksende bestand øge presset på områder, hvor konflikter lettere opstår. Han mener derfor, at forvaltningen bør se nærmere på, hvordan familiegrupper og strejfende ulve kan fordeles i landskabet.
Det er denne sammenhæng mellem plads, spredning og menneskelig aktivitet, han bruger som begrundelse for et lavere loft.
Vinterulve og forårets hvalpe
Ulvetal kan være vanskelige at sammenligne. Det skyldes blandt andet, at bestanden ændrer sig gennem året, og at opgørelserne kan omfatte forskellige aldersgrupper.
Efter forårets fødsler er årets nye hvalpe kommet til. Frem mod vinteren vil nogle dyr dø, forsvinde fra overvågningen eller vandre til andre områder. Nye DNA-resultater kan samtidig føre til justeringer af tidligere opgørelser.
Hansen bruger derfor en del af artiklen på at forklare, hvilke tal han sammenligner. Hans foreslåede loft gælder udtrykkeligt vinterbestanden.
Han fremlægger også egne fremskrivninger med forskellige forudsætninger om dødelighed og indvandring. De viser, hvor meget antagelserne betyder for resultatet.
Fremskrivningerne skal læses som scenarier. Hansen understreger selv, at biologiske systemer ikke nødvendigvis følger en matematisk vækstkurve gennem en lang årrække.
Dødeligheden kan stå i vejen for kvotejagt
Et af indlæggets centrale argumenter er, at ønsket om kvotejagt efter Hansens vurdering kræver, at ulvenes øvrige dødelighed reduceres.
Hvis mange ulve allerede dør eller forsvinder, bliver det vanskeligere at dokumentere, at bestanden kan tåle yderligere afgang gennem jagt. Derfor kobler han sit forslag om et loft sammen med behovet for mere præcis overvågning.
Han beskriver tre sammenhængende opgaver: Dødeligheden skal bringes ned, et bestandsloft skal begrundes fagligt, og det skal dokumenteres, at den ønskede regulering er forenelig med en levedygtig bestand.
Hansen skelner samtidig mellem indgreb over for konkrete problemulve og en generel kvotejagt.
Artiklen fremlægger hans vurdering af de biologiske og juridiske forudsætninger. Forslaget er dermed et oplæg til videre undersøgelse og debat, ikke en garanti for, at kvotejagt kan gennemføres.
Naturpleje og jagt indgår i vurderingen
Hansen behandler også ulvens mulige betydning for hjortevildt, husdyrhold og den naturpleje, som jægere og lodsejere udfører.
Han spørger, hvad der sker med engagementet i levesteder og vildtpleje, hvis jagtlige muligheder forringes, eller husdyrhold bliver vanskeligere. Disse forhold bør efter hans opfattelse indgå i vurderingen af bestandens fremtidige størrelse.
Jack Hansen er en velkendt bidragyder på Netnatur. Han har gennem flere år skrevet om blandt andet råvildtets udvikling, afskydning, jagttider og skudplacering. Hans øvrige indlæg findes på Netnaturs side om Jack Hansen.
I De syv syndere undersøger han mulige årsager til råvildtbestandens tilbagegang. Interessen for sammenhængen mellem bestandstal og praktisk forvaltning fortsætter i hans nye ulveindlæg.
Læs Jack Hansens fulde artikel
Jack Hansens hovedbudskab er, at Danmark bør fastlægge retningen for ulveforvaltningen, før en større bestand gør beslutningerne mere påtrængende.
Han efterlyser et realistisk mål og dokumentation for de indgreb, som kan blive nødvendige. Samtidig anerkender han i indlægget den indsats, myndigheder og forskere har ydet for at følge ulvens tilbagekomst.
Netnatur bringer hans oplæg som et bidrag til diskussionen. Beregningerne og konklusionerne kan bedst vurderes sammen med de forudsætninger og forklaringer, der findes i originalen.
Et realistisk antal ulve og kvotejagt
Et loft kræver også en plan
Et bestandsloft fortæller ikke i sig selv, hvordan en ulvebestand skal forvaltes. En brugbar ramme må også beskrive, hvordan bestanden opgøres, hvornår udviklingen skal udløse handling, og hvordan effekten af indgreb følges. Det samme antal ulve kan være fordelt forskelligt mellem familiegrupper og strejfende individer. Derfor er både fordelingen i landskabet og bestandens sammensætning relevante, når et foreslået loft skal omsættes til praktisk forvaltning.
