Kvotejagt på ulve: Hvornår og af hvem og hvordan?
Hvornår kan Danmark indføre kvotejagt på ulve, hvem skal gennemføre jagten, og hvilke regler skal gælde? Det er nogle af de centrale spørgsmål, som Jack Hansen rejser i et omfattende læserbrev, hvor han gennemgår både de praktiske, juridiske og etiske udfordringer ved en kommende dansk ulvejagt
Af Redaktionen
“Debatten om kvotejagt på ulve i Danmark handler ikke længere kun om, hvorvidt ulve skal kunne nedlægges som led i en bestandsregulerin”.
Læserbrev sætter fokus på fremtidens ulvejagt
Debatten om kvotejagt på ulve i Danmark handler ikke længere kun om, hvorvidt ulve skal kunne nedlægges som led i en bestandsregulering. Den handler i stigende grad også om, hvordan en sådan jagt i givet fald skal gennemføres.
I et omfattende læserbrev med titlen Kvotejagt på ulve – hvornår, af hvem og hvordan? gennemgår Jack Hansen en række af de spørgsmål, som efter hans vurdering bør afklares, inden Danmark åbner for kvotejagt.
Jack Hansen argumenterer for, at en kommende ordning skal bygge på et solidt videnskabeligt grundlag, klare kontrolmekanismer og hensyntagen til ulvens biologi. Han understreger samtidig, at processen ikke bør forhastes.
Første kvotejagt kan blive aktuel i 2028
Selv om der politisk har været udtrykt håb om kvotejagt allerede i 2027, vurderer Jack Hansen, at den første egentlige kvotejagt måske først kan gennemføres i begyndelsen af 2028.
Han peger blandt andet på behovet for en mere præcis registrering af den danske ulvebestand og en videnskabelig vurdering af dens bevaringsstatus.
I læserbrevet fremhæves perioden fra 2. januar til 15. februar som et muligt kompromis mellem hensynet til ulvenes ynglebiologi og ønsket om at gennemføre en kontrolleret bestandsregulering.
Der er tale om Jack Hansens vurdering og ikke en officielt vedtaget tidsplan.
Skal jægerne eller staten skyde ulvene?
Et af læserbrevets centrale temaer er spørgsmålet om, hvem der skal stå for den praktiske gennemførelse af kvotejagten.
Jack Hansen gennemgår argumenterne for både statslige specialskytter og lokale jægere.
På den ene side fremhæves myndighedernes muligheder for at identificere bestemte ulve og kontrollere reguleringen. På den anden side peges der på lokale jægeres terrænkendskab, tilstedeværelse og mulighed for at gennemføre jagten uden tilsvarende offentlige udgifter.
Læserbrevet behandler også muligheden for personlige jagtlicenser, obligatorisk registrering, særlige krav til jagtledere og et system, der øjeblikkeligt kan stoppe jagten, når en kvote er opbrugt. Disse forslag er endnu ikke fastlagte danske regler.
Etiske hensyn kan blive afgørende
Jack Hansen beskæftiger sig indgående med de etiske problemer, der kan opstå, hvis en ulv nedlægges, mens dens hvalpe fortsat er afhængige af forældredyrene. Særligt i nyetablerede ulvefamilier kan tabet af et forældredyr ifølge læserbrevet få alvorlige konsekvenser for hvalpenes overlevelse.
Derfor argumenterer han for, at en eventuel kvotejagt bør placeres i en kort vinterperiode. Samtidig stiller han spørgsmål ved, hvordan en kommende kvotejagt skal spille sammen med den eksisterende mulighed for akut regulering af ulve.
Europæiske erfaringer indgår i debatten
Læserbrevet indeholder desuden en sammenligning af ulveforvaltningen i flere europæiske lande. Her beskrives forskellige modeller for kvotejagt, regionale jagttilladelser, kontrolsystemer og jagtperioder. Jack Hansen peger dermed på en række erfaringer, som efter hans opfattelse kan indgå i udformningen af en dansk model.
Læs hele Jack Hansens læserbrev
Netnatur bringer her en redaktionel introduktion til Jack Hansens omfattende læserbrev. De synspunkter, vurderinger og forslag, der fremsættes i selve læserbrevet, står for skribentens egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for Netnaturs holdning.
Læserbrevet kan læses i sin helhed som PDF, hvor Jack Hansen udfolder sine argumenter og gennemgår de fem centrale spørgsmål om fremtidens danske kvotejagt på ulve.
Kvotejagt pa ulve ? hvornår, af hvem og hvordan






