Sydamerikas grønne anakonda er ikke bange for at tage munden for fuld og i video afsløres verdens største kvælerslange sin styrke og viljestyrke, når den forgriber sig på en ko.
Af Redaktionen
Grøn anakonda er målt i kilo verdens største slange. Eller i hvert fald verdens tungeste, da den asiatiske netpyton skulle kunne blive endnu længere end den sydamerikanske anakonda, som kan blive helt op til 8-9 meter lang og veje det samme som 3 fuldvoksne mænd.
Gennem tiden er der dog blevet rapporteret om kvælerslanger i helt andre størrelser, men slanger på over ti meter er hidtil blevet kategoriseret som udokumenterede, ja vel nærmest som de rene myter …
Anakondaen lever det meste af sit liv i vand, hvor den ernærer sig af de dyr, der færdes i vand eller af de dyr, der søger vand i nærheden af de sumpområder, hvor anakondaen typisk opholder sig.
Flodsvin, hjorte, tapirer og alligatorer står på slangens menukort, men den holder sig ikke tilbage, når først appetitten melder sig. Da kan den efter sigende gå løs på selv en jaguar.
Til gengæld kan der efter et solidt måltid gå måneder inden anakondaen igen går på jagter efter et byttedyr, som den kan klemme livet ud af.
Hvor længe en stor anakonda kan holde sig i skindet efter indtagelsen af en helt ko, melder fagkundskaben dog ikke noget om. Ikke desto mindre, er det hvad der sker i dette lille videoklip.
Videoklippet illustrerer den store slanges styrke og viljestyrke ikke mindst. Det er ikke uden grund, at den ofte kaldes for Sydamerikas Dronning. Ingen kan føle sig sikker, når sulten melder sig hos en rigtig stor anakonda, som oftest er en hun.
I Jagtårbogen 2012 fra Michael Sands Forlag kan man i øvrig læse om en ”fang og slip fri jagt” efter Sydamerikas grønne anakonda.
https://youtu.be/zhtUbnH55cI
Læs mere i Netnaturshop:
Anakondajagt kan opleves i Jagtårbogen 2012






