170 ællinger på 9 ha oversvømmet finsk marginaljord giver håb om at dansk lavbundsjord også kan blive paradis for ynglende andefugle
På knap ni hektar finsk marginaljord blev der i juli registreret omkring 170 ællinger. Resultatet er ikke et løfte om, at alle danske vådområder kan blive fuglefabrikker, men det peger på en vej, hvor klimaindsats, vandmiljø og mere vild andejagt kan mødes.
Af Redaktionen
Fra brakmark til vandflade
Seks små vådområder på i alt knap ni hektar lavproduktiv landbrugsjord har på blot to år skabt et opsigtsvækkende resultat i Finland. Da områderne blev talt med termisk drone i juli 2026, blev der registreret omkring 170 ællinger – svarende til omtrent 20 ællinger pr. hektar.
Optællingen omfattede blandt andet krikand, gråand, hvinand, spidsand og pibeand. Områderne blev etableret i efteråret 2024 gennem Waterfowlers’ Network, hvor jægere, lodsejere og finske myndigheder har samarbejdet om at gøre jord med lav landbrugsværdi til vådområder med plads til fugleliv.
Det er et konkret resultat, som naturligvis skal læses med et forbehold. En optælling i ét år og på seks lokaliteter er ikke det samme som en landsdækkende dokumentation. Men det viser, hvor hurtigt et lille areal kan få betydning, hvis vandstand, bredzoner, fødegrundlag og ro falder på plads.
Danmark er allerede i gang med at gøre jord vådere
I Danmark er lavbundsjord og vådområder blevet et af de helt store redskaber i den grønne arealomlægning. Formålet er først og fremmest at reducere udledning af CO₂ fra kulstofrige jorde og mindske udvaskningen af kvælstof og fosfor til fjorde og kystvande. Men et rigtigt anlagt projekt kan samtidig få en naturgevinst, der rækker langt ud over klima- og vandregnskabet.
Den nye tilskudsordning for vådområder og lavbundsprojekter samler i 2026 flere tidligere ordninger. Den åbner både for store projekter og for mindre arealer, hvor lodsejere, kommuner og lokale aktører kan løfte i flok. Samtidig omfatter Naturstyrelsens igangværende klima-lavbundsprojekter omkring 34.000 hektar, mens kvælstofprojekter er sat i gang på yderligere 5.200 hektar.
Det afgørende er, at et vådområde ikke automatisk bliver godt for ænder, alene fordi marken bliver våd. Nogle projekter kan udvikle sig til værdifulde lavvandede søer og enge med føderige bredzoner. Andre får karakter af mere dybt vand, tæt rørskov eller ensartede arealer med begrænset værdi som ynglehabitat.
Et svar på en svær debat om andejagt
Netop derfor er det finske eksempel interessant i Danmark. Debatten om jagt på udsatte gråænder er blevet stadig mere kritisk, både fordi udsætningens omfang har været vanskelig at dokumentere, og fordi modstanderne mener, at jagt bør hvile på naturligt producerede fugle.
Udsætning af gråænder er fortsat mulig, men skal indberettes, og større udsætninger udløser blandt andet kursuskrav og regler om biotopplaner. Regeringens linje har været skærpet kontrol og en efterfølgende evaluering frem for en umiddelbar udfasning. Det ændrer ikke ved, at jagtformen står med et behov for større troværdighed – også uden for jægernes egne rækker.
Her kan små, veldrevne vådområder være en del af et mere langsigtet svar. Ikke som et regnestykke, hvor 170 finske ællinger straks kan oversættes til et dansk jagtudbytte, og heller ikke som en undskyldning for at skyde hårdt på lokale ynglefugle. Men som en mulighed for, at jagtforeninger, godser og lodsejere kan vise en mere synlig sammenhæng mellem naturpleje, vandmiljø og jagt.
Fra udsætning til produktion i naturen
Den stærkeste fortælling for dansk andejagt vil på sigt være den, hvor jægerne ikke blot forvalter en jagtdag, men bidrager til de levesteder, der skaber fuglene. Det kræver arealer, der er planlagt for mere end én art, og det kræver tilbageholdenhed, når ynglesuccesen svigter eller fuglene ikke kan bære et højt jagttryk.
Finland har ikke fundet en enkelt model, der kan kopieres direkte til Danmark. Natur, jordbund, klima, prædation og landskab er forskellige. Men erfaringen er værd at tage alvorligt: Små vandflader på marginaljord kan skabe et overraskende stort liv, når de placeres rigtigt og får lov til at fungere.
For danske jagtforeninger kan den næste store andesag derfor meget vel begynde ved en drænbrønd, en lavning eller et stykke jord, der alligevel er på vej ud af intensiv drift.
Vådområder er mere end åbent vand
Ænder med unger bruger især lavvandede, produktive zoner, hvor ællingerne kan finde insekter og anden småføde. En god mosaik af åbent vand, mudderflader, fugtig eng og vegetationsrige kanter er ofte vigtigere end en stor, dyb sø. Samme områder kan samtidig tilbageholde næringsstoffer, dæmpe udledningen fra lavbundsjord og skabe levesteder for en lang række andre arter.
