Siden 1939 har den franske våbenlov været opdelt i otte våbengrupper der blandt andre finurligheder forbød civil ejerskab af militære våben og deres ammunition
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Dette forhindrede besøgende jægere fra f.eks. Danmark i at medbringe de i Danmark populære kalibre som .308Win, 6,5x55SE og .30-06Spr.
Men endelig er der gode nyheder:
I løbet af 2013 vedtog det franske parlament (Parlement Français) en ny våbenlov på omkring 30.000 ord! (måske vi alligevel ikke er helt så bureaukratiske i lille Danmark?).
Denne tillader, at en større del af de 34 hidtil forbudte militære kalibre nu kan anvendes til jagt i Frankrig.
Fremover er det kun disse fem kalibre, der vil være forbudte:
7,62 x 39 mm (Russiske AK-47)
5,56 x 45 mm (Danske M/95 -96 og -10 samt LSV M/04)
5,45 x 39 mm (Rusiske AK-74)
12,7 x 99 mm (Browning .50)
14,5 x 114 mm (Russisk TMG ZPU m.fl.)
Danske jægere bør være opmærksomme på, at 5,56 x 45NATO jo i realiteten er en .223Rem.
Hjemmesider som EU’s F.A.C.E. og det internationale WFSA har endnu ikke fået de franske ændringer med i deres informationsmateriale.
Den nye lov trådte i kraft 6. september 2013.