– De kritiske røster må stoppe, udtaler DJ-formand, som med et svar fra KU træder til som dommer i et spørgsmål om indsamling af kronvildtkæber. Men hvilke spørgsmål svarede KU egentlig på. Det har DJ ikke oplyst noget om
Af Redaktionen
Under henvisning til et svar fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (KU) forsøger Danmarks Jægerforbund (DJ) at lægge låg på en lang debat om indsamling af kronvildtkæber og denne metodes anvendelighed i forhold til dansk kronvildtforvaltning.
Det stod klart i en opdatering, som blev bragt på forbundets hjemmeside d. 2. januar 2017, hvor der bl.a. skrives:
– Tandsnitmetoden til aldersbestemmelse er det bedste, vi har, og nu har Københavns Universitet også gennemregnet DCE’s resultater, og det kommet frem til de samme resultater.
I samme artikel understreges det, at Jægerforbundet “hele tiden har haft tillid til DCE i denne sag”.
Dette får formand Claus Lind Christensen til at fastslå:
“Derfor må de kritiske røster om, hvorvidt tandsnit som aldersbedømmelse er valide, og DCE´s analyse af data er korrekte, stoppe.”
Dommer i vanskelig sag
Formanden for Danmarks Jægerforbund gør sig dermed til dommer i en meget lang og meget “langhåret” debat om tandsnitsmetodens anvendelig til det helt konkrete formål, som er identificering af hjorte over otte år.
Dermed sætter han sig også over en landets ganske få vildtbiologer med hjortevildt som speciale, nemlig Egon Bennetsen.
Bennetsen har nemlig gentagne gange betvivlet metodens anvendelighed i forhold til dansk kronvildtforvaltning.
Farvet faglighed
DJ-formandens udlægning strammer konflikten til, selvom vildtbiologen næppe er part i denne, da han ikke kan klandres for at være kritisk og søge klarhed, hvor der er uklarhed. Tværtimod.
DJ-formanden er i en helt anden situation. Han valgte at søsætte indsamling af kæber fra nedlagte krondyr før en helt åbenlys uklarhed mellem fagfolk var afklaret. Og nu sætter han ekstra trumf på den beslutning ved at forlange debatten stoppet samtidig med, at han erklærer fuld tillid til den ene parts udlægning af sagen.
Dermed har han valgt at gøre den faglige kritik til en mere overordnet konflikt, da han beder andre, som ikke deler hans synspunkt, om at klappe i. Men den eneste, som formanden nu risikerer at komme i konflikt med, er dog sig selv. Der er nemlig ikke andre.
For er der nogen, der er modstander af en troværdig metode, der kan bruges som pejlemærke for de mål, som man har formuleret? Og er der nogen der er tilhængere af en metode, som er for usikker til det konkrete formål?
Svarene giver sig selv.
I toppen af visdommens træ
Hvad sker der, hvis krikken på trods af formandens bombastiske udtalelser alligevel fastholdes på et fagligt og velbegrundet grundlag?
Vil forbundet da vende sin fulde tillid mod Egon Bennetsen, som allerede for har anvendt et utal af ulønnede timer på at afklare indsamlingens anvendelighed i forhold til dansk kronvildtforvaltning?
Og hvis det sker, skal det så opfattes som om, at man ikke længere har fuld tillid til den vildtforskning, som modtages fra DCE ?
Konsekvenserne kan virke uoverskuelige og med den seneste udmelding har formanden og den tilknytte faglige stab valgt at kravle helt op i toppen af visdommens træ.
Det må derfor tages for givet, at forbundets formand og den tilknyttede faglige afdeling er helt sikre på, at indsamling af kæber fra nedlagt kronvildt er det helt rigtige at gøre, når man skal evaluere på andelen af voksne hjorte i den danske natur.
Men begrundelsen for dette klare synspunkt, kan desværre ikke læses ud af den seneste opdatering.
Som man spørger?
Set i lyset af den meget lange debat er det ganske skuffende, at Jægerforbundet forsøger at lukke debatten ned med en simpel henvisning til et svar fra KU
Understeges skal det dog, at vi her på redaktionen ikke har det fjerneste belæg for at betvivle universitets konklusion.
Men hvor blev selve argumentationen af ? Og hvad blev der spurgt om? Hvorfor kan denne ikke læses ud af forbundets opdatering?
Læs mere: Fortsæt med at sende kæber ind
Netnatur.dk rettede derfor d. 4. januar 2017 henvendelse til Danmarks Jægerforbund.
Vi vil nemlig meget gerne se den aktuelle kommunikationen mellem Københavns Universitet og Danmarks Jægerforbund.
Desværre har Danmarks Jægerforbund oplyst, at de på nuværende tidspunkt ikke ønsker at udlevere DJ’s spørgsmål og KU’s svar på samme.
Åbne spørgsmål
Netnatur.dk’s læsere har dog krav på mere end blot overskrifter og bombastiske udmeldinger fra DJ-formanden.
De skal sort på hvidt kunne forstå tandsnitsmetoden og de præmisser, som analyserne af de indsendte kæber og tænder bygger på.
Metodens anvendelighed kan trods alt komme til at danne præcedens for fremtidens hjortevildtforvaltning. Ikke kun for medlemmerne af Jægerforbundet, men også for det store og voksende flertal, som vælger at står uden for.
Indsamlingen er med andre ord ikke blot et internt anliggende i forbundet. Det vedrører alle danske jægere, selv om landets nuværende minister på området understreger, at indsamlingen skal være frivillig.
Vi fulgte derfor op med endnu en henvendelse og sendte d. 9. januar 2017 nye, åbne spørgsmål til Jægerforbundets kommunikationschef. Desværre har vi ikke modtaget svar, men når de forhåbentlig tilsendes, bringes de naturligvis, som de var tiltænkt i forlængelse af de rejste spørgsmål.
Spørgsmål til Danmarks JægerforbundNetnatur.dk: Vildtbiolog Egon Bennetsen har i de sidste mange måneder ofte forholdt sig kritisk overfor Danmarks Jægerforbundets hjortevildtpolitik. Det kan dog godt virke som om, at Jægerforbundet har forsøgt at nedtone den rejste kritik. På forbundets hjemmeside omtales han bl.a. som den ”uenige jæger”, selv om der bag denne betegnelse gemmer sig et navn, som tilhører en af landets ganske få vildtbiologer med hjortevildt som speciale. Hvorfor blev det ikke allerede fra starten af tydeliggjort på forbundets egne medier, at den rejste kritik bliver fremført af en vildtbiolog med mange års teoretisk og praktisk erfaring med kronvildt? Netnatur.dk: Indsamling af kæber fra nedlagte krondyr kommer måske til at spille en rolle i fremtidens kronvildtforvaltning, da DJ m.f. ønsker, at de skal tjene som kontrol af jægernes afskydning. Det er på baggrund af den tilknyttede tandsnitsanalyse, at man skal afgøre, om der bliver nedlagt flere voksne hjorte over otte år. Vildtbiolog Egon Bennetsen har dog gentagne gange rejst spørgsmål om metodens anvendelighed. Alligevel iværksætter Danmarks Jægerforbund indsamlingen inden denne uklarhed om metodens brugbarhed er helt afklaret. Hvorfor afklarer Jægerforbundet ikke den rejste kritik blandt landets ganske få højt uddannede biologer på hjortevildt-området INDEN man søsætter indsamling af kronvildtkæber? Netnatur.dk: Medio november indkaldes Egon Bennetsen til et møde i Jagtens Hus, Kalø. Mødet finder sted d. 13. december 2016. Indkaldt er desuden repræsentanter fra berørte nordjyske jagtforeninger, som ligeledes skal drøfte de mange spørgsmål, som er rejst af Egon Bennetsen i artikler, som er offentliggjort på Netnatur.dk. Relevante forskere fra Århus Universitet inkl chef for DCE samt DJ-formand og jagtchef fra Danmarks Jægerforbund deltog blandt flere andre i mødet. Jfr. indkaldelsen var formålet med mødet at gå i dybden med besvarelse af nogle af de spørgsmål, som lokale jagtforeninger havde indsendt til DCE, da DCE ikke ønskede at besvare disse via spørgsmål rejst på Netnatur.
dk Kan Danmarks Jægerforbund oplyse, hvorfor man ønsker at afvikle denne dybdegående afklaring i et lukket rum på Kalø i stedet for i et offentligt rum på nettet, hvor alle kan følge med i argumentationen. Og kan Danmarks Jægerforbund oplyse, hvorfor et referat eller en artikel om det afviklede og højaktuelle møde endnu ikke er offentliggjort? Netnatur.dk: Danmarks Jægerforbund kunne i begyndelsen af det nye år oplyse, at Københavns Universitet (KU) på baggrund af en henvendelse fra Danmarks Jægerforbund blåstempler den igangværende indsamling af kæber fra nedlagt kronhjorte. En blåstempling der medfører, at formand Claus Lind Christensen herefter hævder, at kritikken af indsamlingen og den tilknyttede tandsnits-metode bør stoppe. Hvorfor bringes den fulde korrespondance mellem DJ og KU herunder de rejste spørgsmål og svar på samme ikke frem i lyset, så kritikken og den igangværende debat kan stoppe, som DJ-formanden ønsker det? Netnatur.dk: Jægerforbundets manglende vilje til at bringe information omkring henvendelse til KU herunder oplyse om hvorvidt Egon Bennetsens kritiske notat fra d. 25. december 2017 var vedhæftet eller ej, rejser et overordnet spørgsmål? Har Danmarks Jægerforbund, der ofte påpeger at jagtpolitik skal baseres på åbenhed og faglighed i væsentlige beslutninger, noget der ønskes skjult? Netnatur.dk: Når man ser tilbage på debatten om tandsnitsmetoden, kan det godt se ud til, at Jægerforbundet finder det mere vigtig, at få metoden “godkendt” end det er at få metoden og dens anvendelighed tilstrækkelig undersøgt inden den godkendes. Er denne fremlægning i overensstemmelse med Jægerforbundets egen opfattelse? |
Redaktionel bemærkning : Ovenstående spørgsmål indeholder ikke to af de tilsendte spørgsmål til Danmarks Jægerforbund. Spørgsmålene vedrører et afholdt møde d. 13. december 2016 i Jagtens Hus, Kalø. I mangel af Jægerforbundets besvarelse forsøger Netnatur-redaktionen at opnå klarhed over mødets afvikling på anden vis. |
OPDATERING d. 11. 01 kl. 12.15:
I svar fra Jægerforbundets pressechef oplyses det at: “Mødereferatet fra den 13. december 2016 er ikke færdigt, men er i proces hos formanden for hjortevildtudvalget. Før referatet ligger der, ønsker vi ikke at svare på dine spørgsmål af respekt for deltagerne i mødet.” |