Sprossefredning løser ikke problemet. Tværimod! Det mener Knud Marrebæk, som i tilsendt læserbrev anbefaler, at hjortevildtgrupperne og Danmarks Jægerforbund giver Esben Lunde Larsens udspil tid til at virke
Af Knud Marrebæk, medlem af Vestervig Jagtforening. (se tilføjelse d. 15.2.2017)
Jeg skriver angående et forslag fra den regionale Hjorvildtgruppe for Nordjylland om sprossefredning af mellemhjorte, som jeg mener er forkert.
Tilbage i 2004 lavede vildtforvaltningsrådet (VFR) et 4 punktsplan for jagt af kronvildt.
1. Naturlig køns- og aldersfordeling af kronvildt.
2. Andelen af ældre hjorte skal være højere.
3. En mere geografisk spredning af kronvildt.
4. En etisk jagtudøvelse af kronvildt.
Jeg er bosiddende i Thy, så har du en ide om hvor vi er henne.
Siden VFR i 2004 kom med planen, har kronvildtet spredt sig, bestanden er øget betragtligt de senere år (Vind Hede er der registreret en flok på 1000 dyr) og trofæerne er blevet større og det er ikke unormalt at nedlægge en 16 ender hjort.
Det eneste man kan sige, er, at der bliver nedlagt for få hinder og kalve. Det skyldes til dels, at hinder og kalve bliver inde i de store fredede arealer i Thy Statsskovdistrikt.
Det er naturens gang, at det er mellemhjorte, som kommer for skud uden for de store fredede arealer, da de bliver presset ud af de store hjorte.
Allerede fremgang i ældre hjorte
Jeg mener, at hjortevildtgruppen sparker en åben dør ind.
Vi har allerede stor fremgang af større trofæer og ældre hjorte, som man gerne vil have og det de foreslår med en sprossefredning af mellemhjorte løser ikke problemet med for mange hinder og kalve.
Jeg mener, at den regionale hjortevildtgruppe er ude af trit med deres bagland, det så vi også med arealbegrænsningen på de 100 Ha.
Jeg synes, at den nye jagtid på hjortevildt som Esben Lunde Larsen er kommet med allerede giver mulighed for at hjortene kan blive større og ældre, når jagten slutter d. 31. december.
Hjortevildtgruppen og Danmarks Jægerforbund burde afvente, hvad de nye jagttider vil føre med sig og hvis de skulle gøre noget for at få større og ældre hjorte, burde de indskrænke jagten på brunsthjorte.
Hvis spossefredning bliver til noget – som jeg frygter – vil der på et eller andet tidspunkt blive nedlagt en hjort, som ikke er stor nok. Og så har vi balladen os jægere imellem og det er ikke holdbart.
Mvh. Knud Marrebæk.
Medlem af Vestervig Jagtforening.
Tilføjelse d. 15.2. 2017
Den regionale hjortevildtgruppe for Nordjyllands (DRHN) oplæg til sprossefredning løser ikke problemet med stigende antal hinder og kalve her i Thy Statsskovdistrekt , og det vil jeg gerne uddybe. DRHN signalerer at når der bliver afholdt jagt i Statsskoven så bliver mellemhjorten foretrukket at skyde udenfor, fremfor hinden eller dens kalv og derfor vil man forsøge at adfærdsregulerer jægerne med en sprossefredning. Hvis man antager at sprossefredning kunne blive en realitet så flytter man bare ploblemet 2-3 år for den generation af hjorte osv. Der vil selvfølgelig blive flere større hjorte og så er det dem der kommer for skud næst efter udenfor Statsskoven, vil DRHN så komme og sige nu skyder i for få hinder og kalve igen, og anbefale en arealbegrænsning som det næste. Thy Statsskovdistrikts udlejning af jagt og kvoter for afskydning af hjortevildt er ikke nok til at følge med den stigende udvikling af hjortevildt og kronvildt generelt. På et eller andet tidspunkt skal hjortevildt også reguleres også selvom der skulle falde en mellemhjort udenfor Statsskoven. En sprossefredning vil tillige med også medføre at en returhjort ikke kan reguleres og er det hensigtmæssigt! Hvis DRHN mener at der bliver nedlagt for få hinder og kalve ifølge statastikken kunne de tage en dialog med Thy Statsskovdistrikt som ejer de store fredede arealer hvor dyrene opholder sig. Oplæget med de nye jagttider for kronvildt giver hjorten muligheder for at blive større og ældre. Og at der kan nedlægges flere hinder og kalve. |