Med hjælp fra bl.a. Danmarks Jægerforbund er der iværksat indsamling til engelsksproget film, der skal sætte fokus på de positive sider ved trofæjagt i det sydlige Afrika
Af Limpopo og Diana Jagtrejser
Forestil dig at kunne lægge dit jagtbillede på Facebook uden frygt for en shitstorm
Der er netop startet en stor indsamling til produktionen af en engelsksproget TV-dokumentarfilm med titlen “The Nature of Hunting”, der omhandler den faktiske jagtturisme og naturbevarelse i det sydlige Afrika.
Det er den danske freelancejournalist Jens Ulrik Høgh, som står bag selve filmprojektet og Danmarks Jægerforbund, som står for den danske indsamling. Vi opfordrer alle med interesse i udlandsjagten og naturbevarelse til at bakke op om projektet. Støtte til projektet anbefales i øvrigt officielt af F.A.C.E.
For at realisere projektet er der brug for økonomisk støtte.
Du kan støtte via MobilePay på nummer 81 77 44 39. I tekstfeltet bedes du skrive dit fulde navn og dit cpr. nr. – så modtager du automatisk fradrag.
Som privatperson er alle beløb fra 1,- krone og op til 15.600,- kr fradragsberettigede.