Flere svenske jægere vælger at udskyde elgjagten, da brunsten ikke er afsluttet, når sæsonen indledes og det frivillige jæger-tiltag kaldes for en interessant græsrodsbevægelse
Af Redaktionen
Et stigende antal jagtselskaber i det sydlige Sverige vælger at starte elgjagten senere end ellers tilladt på grund af elgenes brunst.
Årsagen er, at jægerne ikke vil forstyre elgene i deres parringsperiode, da elgene ikke altid er færdig med brunsten, når sæsonen begynder.
Jonas Malmsten ved Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) har i et radioprogram påpeget denne tendens og noterer sig, at det især er i Götaland, at jægerne ofte vælger at starte deres elgjagt senere.
– Ja, det er næsten som en underjordisk græsrodsbevægelse og et meget interessant jægerinitiativ, forklarer Jonas Malmsten til P4 Halland.
Danmark går modsatte vej
Også i Danmark er brunstjagt i relation til hjortevildt – og især kronvildt – et tema. Både politisk og jæger og jæger imellem.
Men hvor mange svenske jægere vælger at skubbe sæsonstarten til elgene er ude af brunsten, vælger danske jægere at flytte sæsonstarten den modsatte vej. Dermed kan man nemlig jage hjortene, mens de brøler og er brunstaktive.
Årsagen er, at Danmarks minister på jagtområdet har givet mulighed for, at man lokalt kan afvige fra de nye nationale jagttider, der ellers er indført for at skåne de gamle hjorte under brunsten. Derfor valgte ministeren at indføre en sæsonstart på bagkant af brunstperioden. Dog med den mulighed, at man regionalt kunne afvige fra den nationale jagtsæson og passe den ind efter de lokale forhold. Denne mulighed valgte mange hjortevildtgrupper at udnytte ved at placere to jagtuger i hjortenes høj-brunst.
Holdning til brunstjagt er ukendt
Nævnes skal det, at svensk elgjagt måske virker mere forstyrende på elge i brunst end dansk jagt gør på hjorte i brunst. Men selv om svenske og danske jægere ser ens på mange ting, deles vandene dog, når det gælder brunstjagt. Dette kommer bl.a. til udtryk ved den svenske sæsonstart på råbukke, der først indledes, når brunsten klinger af.
Påpeges skal det ligeledes, at de regionale hjortevildtgrupper i Danmark næppe er repræsentative for de lokale jægere. Bl.a. er formanden i den regionale gruppe udpeget af Danmarks Jægerforbund. Han er med andre ord ikke demokratisk valgt og derfor er det vanskeligt at sige, om stemningen blandt danske jægere er “dansk eller svensk” i spørgsmålet om jagt på brunstende hjortevildt.
