Når vandrefalken med op til 390 kilometer i timen rammer sit bytte, så er det meget tæt på en total knock-outVandrefalken – luftakrobat og hurtigflyver
Af Redaktionen
Vandrefalken (Falco peregrinus) er en af dyreverdenens mest fascinerende skabninger og et af verdens hurtigste dyr. Den er en fantastisk luftakrobat og er i stand til at nå hastigheder på op mod 390 km i timen, når den styrtdykker efter sit bytte fra stor højde.
Vandrefalken er en kompakt bygget fugl med et kraftigt bryst, og de voksne fugle har en karakteristisk sort skægstribe, stålgrå overside og tværstribet (hvid/sort) underside.
Ungfuglenes underside er derimod længdestribet, og oversiden er brunlig. I flugten er fuglen karakteriseret ved hurtige, flade og kraftfulde vingeslag, gerne afbrudt af korte glid. I naturen ser man oftest vandrefalken sidde på en sten, en pæl eller ligefrem på jorden.
Det er ret sjældent, man er så heldig at se falken jage, mens den naturligvis kan opleves i flugt på trækstederne.
Læs mere på netnatur.dk/FUGLE
Vandrefalkens levesteder
Vandrefalken er en af verdens mest udbredte fuglearter. Den forekommer i forskellige racer på alle kontinenter. Også i Europa har vandrefalken en stor udbredelse, primært i bjergrige områder.
De typiske ynglepladser i Danmark har været på klinter og klippekyster, som f.eks. Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm. Men i ældre tid kendes også vandrefalke, der har ynglet i reder i træer her i landet. Som et ret nyt fænomen har man i bl.a. Holland og Tyskland registreret vandrefalkepar med reder på jorden på små ubeboede holme i Vadehavet.
Vandrefalken optræder desuden som fåtallig træk- og vintergæst herhjemme. Antallet af trækgæster har været stigende op gennem 1980’erne og 90’erne med f.eks. op til 750 individer optalt trækkende over et helt år (i 1995).
Disse trækfugle stammer fra de nordskandinaviske bestande, der overvejende er trækfugle, og som overvintrer i bl.a. Sydeuropa og Afrika. De sydeuropæiske bestande er derimod standfugle.
Antallet af overvintrende vandrefalke i Danmark har ligeledes været stigende, og aktuelt opholder der sig formodentlig i størrelsesordenen 30-40 individer i landet i vinterhalvåret. De ses især på kystnære lokaliteter med mange overvintrende vandfugle, hvor Vadehavet er helt i særklasse med 10-20 overvintrende falke.
Hvad lever vandrefalken af?
Vandrefalkens føde udgøres overvejende af mellemstore fugle, som bliver torpederet i luften af den styrtdykkende falk. Det drejer sig ofte om byttedyr som duer, vadefugle, mindre ænder, kragefugle og drosler. Hunnen, der er størst, er i stand til at tage bytte på helt op til 1 kilo.
Vandrefalkens bestandsudviklingen
I Danmark har vandrefalken aldrig været nogen talrig ynglefugl og har antageligt ikke ynglet med mere end 6-10 par frem til 1950.
Efter voldsom bekæmpelse, indsamling af falkeunger til falkonérvirksomhed og forgiftning med miljøgifte som DDT forsvandt arten som dansk ynglefugl i 1972.
Det sidste kuld danske falkeunger på Møns Klint blev røvet af tyske faunakriminelle i 1969, formentlig med salg til falkonérer for øje. Parallelt hermed kollapsede de andre europæiske bestande også i perioden 1956-65.
Som følge af et generelt forbud mod miljøgifte, en forbedret beskyttelse mod jagtlig efterstræbelse, falkonérvirksomhed og ægsamling samt som modvægt diverse udsætningsprojekter er den europæiske bestand heldigvis begyndt at komme sig.
Denne positive udvikling kulminerede foreløbigt med, at fuglen genindvandrede til Danmark i 2002, hvor den ynglede for første gang i 30 år på netop Møns Klint. Siden har vandrefalken også haft ynglesucces på Bornholm og fra 2007 på Stevns Klint.
Fakta om vandrefalken
Vingefang: 95-115 cm
Længde han: 40 cm
Længde hun: 46 cm
Vægt han: 600-750 g
Vægt hun: 900-1.300 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 3-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 29-32 dage
Ungetid: 35-42 dage
Kilde: dof.dk