Den verdensomspændende omsiggribende “produktion” af jagttrofæer i fangenskab var på agendaen i generalforsamlingen i CIC i maj i år. I øjeblikket arbejdes på et udspil om emnet, som ventes behandlet og vedtaget på CIC-mødet i næste måned.
Af Henning Kørvel 8. oktober 2011
Dåseløver i Sydafrika. Abnorme oversize kronhjortegevirer fra New Zealand. Parykbukke, abnorme bukke og store bukke i unaturligt antal, samt mega kronhjortegevirer fra Ungarn.
Eksemplerne på fangenskabsproducerede jagttrofæer – for at dække et trofæbehov, der åbenbart overstiger naturlige vildtbestandes formåen til at producere trofæer på naturens præmisser – er talrige. Og udviklingen går – hvad enten vi synes om det eller ej – kun én vej: Fremad med lynets hast.
På den baggrund havde International Counceil for Game and Wildlife Conservation – CIC – sat problematikken – fangenskabsproducerede jagttrofæer – på agendaen ved sin ordinære generalforsamling i Sankt Petersborg i maj i år. Her blev der vedtaget nogle pejlemærker for den videre indsats på området, som CIC ser på med megen alvor.
– Vi arbejder vi øjeblikket på et sæt anbefalinger, som vi lægger op til, skal dække problematikken bredt set. Det er planen, at udkastet skal behandles – og op muligt vedtages – på det kommende CIC-møde i næste måned, siger Gerhard Damm, CIC, til Netnatur.dk og understreger samtidig, at CIC altid har været – og fortsat er – stærk modstander af kunstig produktion af store og abnorme trofæer i fangenskab.
CIC har i forvejen taget højde for opmåling af trofæer, der skydes under hegn, idet disse – i CIC-regi – oplistes særskilt. Det agter man ikke at ændre på.
Derimod har CIC i øjeblikket ikke en officiel politik i forhold til trofæer, der avles under hegn – fangenskab – men dyrene skydes på fri vildtbane. Men om det vil blive indeholdt i de anbefalinger, som med stor sandsynlighed ser dagens lys på rådsmødet i næste måned, vides endnu ikke.
CIC-udspil hilses velkomment
– Jeg synes, det er yderst positivt, at CIC ser på det omsiggribende aspekt med alvor og har haft det på dagsordenen på generalforsamlingen i maj i år, og jeg ser frem til, at det resulterer i, at CIC på sit møde i næste måned – om muligt – beslutter sig for en fremadrettet politik i forhold til jagt på og opmåling af trofæer fra dyr (i denne sammenhæng kronhjorte og råbukke), avlet i fangenskab med henblik på jagt. CIC har jo taget emnet op, fordi der worldwide i stigende grad produceres dyr i fangenskab til jagt. CIC ønsker – i tråd med de fleste af os, der går på jagt “med hjertet” – at der ved jagt udtages en del af det overskud, som vildtbestande selv producerer. Selektiv afskydning er et element i plejen af en bestand. Vi ønsker imidlertid ligeså lidt som CIC, at kronhjorte og råbukke avles kunstigt i hegninger, for at de kan udvikle de størst mulige trofæer – “pumpes op” – sådan som vi har været vidne til det i Ungarn, hvor vi nu ser eksempler på, at hjorte og bukke, bedøves og køres ud i terrænerne med en hestetrailer samme dag, den uvidende jæger bydes at nedlægge dyret.
– Aflivningen af sådan en buk eller hjort har intet med jagt at gøre. Vi har altså her at gøre med en jagtform, der er stærkt medvirkende til, at jagt – og navnlig trofæjagt – sættes i et dårligt lys. Ungarns omdømme lider også skade, og jeg håber derfor, at udspillet fra CIC vil dæmme op for denne utiltalende trofæproduktion og den dermed forbundne jagt, alternativt at der ad lovgivningens vej sættes en stopper for den. Om muligt håber jeg, at de ansvarlige i Ungarn stilles til ansvar for dette og tilbagebetaler de trofæafgifter, som Nordiske jægere har betalt til de Nordiske jagtrejsebureauer, og de derefter kanaliseres tilbage til jægerne, der – uvidende om forholdene – har erhvervet trofæer af denne art. Da både avlede kronhjorte og bukke skydes på fri vildtbane, er det svært for safariklubben at afvise at opmåle trofæer fra dem, for det vil kræve, at vi kan føre bevis for, at trofæerne er produceret i fangenskab, hvilket vil være en håbløs opgave, vurderer Jens Kjær Knudsen, formand for Nordisk Safari Klub.
Han mener også, at danske jagtrejsebureauer og danske jægere – i alles interesse – bør være interesseret i at medvirke til løsning af problemerne omkring den ungarske trofæindustri.
– Vi er naturligvis ikke ude på at begrænse jagtrejsebureauernes aktiviteter, men de kan medvirke til at mindske efterspørgslen på spektakulære trofæer ved at tage parykbukke ud af deres markedsføring. Vi ved, at parykbukke “produceres” ved indgreb i bukkes hormonale system, så de udvikler paryk. Under naturlige forhold er parykbukke sjældne, og jagtrejsebureauerne bør kunne indse, at det ikke kan have sin rigtighed, at hverken Ungarn eller Polen har så mange parykbukke i naturen, at de ligefrem kan markedsføres af bureauerne og forudbestilles af jægerne.
Fremadrettet anbefaler Jens Kjær Knudsen jægere, der tager på bukkejagt i Ungarn, at undlade at efterspørge og nedlægge parykbukke og ekstremt store bukke og kronhjorte, hvis der er den mindste mistanke om, at de er avlet og sat ud på jagtdagen. Han henstiller samtidig til, at jægere ved jagt på kronhjorte og bukke med meget store trofæer, samt parykbukke, udviser vagtsomhed, hvis jagten henlægges til det åbne land.
– Man skal altid bruge sin sunde fornuft, og da jeg tror på, at Nordiske jægere gerne vil opleve den ægte vare, og jagtrejsebureauerne også gerne vil sælge den, så ser jeg frem til, at vi inden for forhåbentlig overskuelig tid får løst de problemer, vi har afdækket i både kronhjorte- og bukkejagten i Ungarn. Vi vil fortsat holde et vågent øje med udviklingen i Ungarn, og hvis vi fremadrettet får viden om, at Nordiske jægere, der er uvidende om forholdene, bydes at nedlægge opdrættede kronhjorte og råbukke, så vil vi igen påtale det de relevante steder, forsikrer Jens Kjær Knudsen.
