Fra kartoffelmarker til pilemark og biotop for fasan, råvildt og nu også kronvildt på kun to, tre år tier. Tirsdag d. 13 december blev den første kronhjort i ejendommens historie nedlagt.
Da familien Bach overtog ejendommen Ny Vraa var der stort set ikke et træ i miles omkreds. Til gengæld var der kartofler. Faktisk så langt øjet rakte.
Men for den natur- og jagtglade familie var livet som kartoffeldyrker ikke det, som de drømte om og da energipil, som alternativ driftsform, så dagens lys i 80’erne var de, som en af de første bedrifter her til lands, hurtige til at lægge dele af produktionen om.
År for år blev en stadig større del af ejendommens 350 ha inddraget til produktion af de hurtigvoksende energiafgrøder. Og i takt med at pilene skød op flyttede vildtet ind.
I begyndelsen mest råvildt og fasaner, men også de hårdt trængte harer og agerhøns vejrede morgenluft i læ af de store pilemarker, der kilede sig ind i den almindelige landbrugsdrift.
Udlejning af dagjagter på fasaner var en årrække en sidegren til driften, og ejendommen virkede i flere år som trendsætter for andre landmænd, der så en spændende mulighed for at kombinere den traditionelle drift med den vildt- og jagtvenlige produktion af energipil.
Sæsonen 2010 blev dog den sidste sæson med fasanudsætning og udlejning af fuglejagt på Ny Vra. Fremtiden hed buejagt og hjortevildtet og især øjnede familien nye muligheder i det store hjortevildt, som i stigende grad blev tiltrukket af ejendommens mosaik af skjul og anlagte fodermarker.
Tirsdag d. 12 december kunne Anders Bach, der står for jagten på den familieejede ejendomme således lægge hånd på en ulige tovender: det første stykke kronvildt, som er nedlagt i ejendommens historie.
– Jeg spottede ved en tilfældighed to hjorte, der sad i en pilemark, som vi anvender til pileflet. For at gøre en lang historie kort lykkedes det mig at komme frem til hjortene uden, at de opdagede mig og med sikker anlæg for riflen kunne jeg uden problemer sætte hjorten en kugle på halsen, fortæller Anders Bach, der har en periode som skyttemedhjælper på et gods i Skotland at trække på, når et vanskeligt skud skal afgives. Alligevel var nedlæggelsen af den ulige 12´ender alt andet end rutinepræget.
– Jeg rystede og kunne næsten ikke stå på mine ben, slutter Anders Bach, der måtte forblive skjult bag diget inden den anden hjort, en ung seksender, endelig trak sig.
