Den lille vævre tyrkerdue stammer oprindeligt fra Asien, og blev som sent som i 1950 opgraderet til en dansk ynglefugl for første gang
Af Redaktionen
Tyrkerduen (Streptopelia decaocto) er en slank lille due, der er udbredt i Europa og Asien. Duen er tillige introduceret til dele af Nordamerika og Australien.
Tyrkerduens udbredelse
Tyrkerduens oprindelige udbredelsesområde menes at være Sydasien. I tidens løb har den spredt sig via Tyrkiet til Europa.
Her i landet blev tyrkerduen første gang konstateret ynglende i 1950.
I Danmark findes tyrkerduen over hele landet med de største tætheder på Øerne, især i de københavnske omegnskommuner.
Tyrkerduen foretrækker områder i nærheden af byer og landsbyer, hvor den yngler i f.eks. parker, haver og på elmaster.
Udseendet
Tyrkerduen er lyst beigegrå eller sandfarvet med lang hale og forholdsvis smalle vinger med afrundet, mørke vingespidser. Den har et tydeligt sort, halvcirkelformet nakkebånd. Den er 31 til 34 centimeter lang og har et vingefang på mellem 48 og 56 centimeter.
Tyrkerduen kan ikke forveksles med andre duearter, idet disse er væsentlig større og mere buttede.
Tyrkerduen lever i lighed med de øvrige duer, af plantedele, frø og korn.
“Ifølge den græske mytologi skulle tyrkerduen være en forvandlet tjenestepige, der klagede over sin dårlige løn og bad om frigivelse.”
Tyrkerduen yngler mellem marts og november og får 3 til 4 kuld unger i denne periode. Der lægges 2 æg, som der ruges på i mellem 14 og 18 dage.
Ungerne er flyvefærdige efter omkring 17 dage.
Ungerne fodres med den specielle duemælk, som er et ret ildelugtende fedt- og proteinrigt sekret, som forældrene opgylper fra kroen.
Sådan er tyrkerduen beskyttet
Grundet tilbagegang i den danske bestand blev tyrkerduen fredet i 2020.
Kilde: dof.dk
