I 2019 er det 47 år siden, mørkbuget knortegås blev jagtfredet. Dengang var det meningen, at fredningen skulle have været genovervejet efter fem år, men her 47 år senere lader en fornyet jagttid stadig vente på sig
Af Henning Kørvel
Et emne, der var mere end hot på de fleste jagtforenings-generalforsamlinger og kredsmøder ind over vinteren 1971 og foråret 1972 var et forslag om en fem-årig særfredning af knortegåsen, hvoraf den mørkbugede er talrigest.
Bølgerne gik højt. De mest saglige argumenter gik på, at det var usædvanligt og stik imod sund fornuft at særfrede mørkbuget knortegås, der yngler i Sibirien, og var i fremgang på det tidspunkt og blev estimeret til omkring 40.000, blot fordi den lysbugede race, som yngler på Svalbard og i Grønland, gik tilbage, og var nået ned på mellem 1.600 og maksimum 2.000 individer.
Man kunne jo, blev det fremført, frede den lysbugede knortegås og forbyde jagt på mørkbuget knortegås i de områder af Nordjylland og Vadehavet, hvor den lysbugede variant forekommer på trækket i Danmark i efteråret, således at risikoen for, at lysbugede knortegæs blev nedlagt for at være mørkbugede, blev minimeret. Men dette argument vandt – ud fra vel sagtens forsigtighedsprincippet – ikke gehør.
Selv om flere jagtforeninger var lodrette modstandere af jagtfredningen af den mørkbugede race, så gik andre modstræbende med til den ekstraordinære jagtfredning under den klare forudsætning, at der atter indførtes jagttid af en vis længde på mørkbugert knortegås, hvis det viste sig, at den reagerede positivt på den ekstraordinære jagtfredning og gik mærkbart frem.
I 1960’erne lå jagtudbyttet på cirka 2.200, hvoraf 200-400 var lysbugede knortegæs. I gode yngleår blev der derimod skudt mellem 10.000 og 14.000 knortegæs i Danmark.
En varm kartoffel
Men hvad skete der? Intet udover, at jægerne blev vidne til, at knortegåsejagten blev en varm kartoffel, og jagten på den mørkbugede variant udeblev, selv om det kunne konstateres, at den havde reageret positivt på særfredningen.
Allerede et par år efter fredningen blev bestanden af mørkbuget knortegås estimeret til omkring 85.000, men da den 10 år senere var nået op på 150.000, uden den daværende Vildtbiologisk Station sagde god for, at der var biologisk dækning for en kortere jagttid på den mørkbugede knortegås, så stod det krystalklart for alle og enhver, at der var gået politik i sagen, og det ville blive overordentligt vanskeligt at få genindført jagt på den mørkbugede variant, uanset hvor meget biologiske facts understøttede dette.
Alle de jægere, der havde støttet særfredningen under forudsætning af at få en jagt i et eller andet omfang tilbage, hvis den mørkbugede knortegås reagerede positivt på den, følte sig – med rette -snigløbet og indså, at de havde sagt god for særfredningen under forkerte forudsætninger.
Bremset i flere år af studehandel
I år er det så næsten fem årtier siden, Danmarkshistoriens mest spektakulære jagtfredning af en vildtart (mørkbuget knortegås) i fremgang gik over scenen, uden at en kort jagttid på den er vendt tilbage, selv om bestanden har rettet sig.
Ord, der støtter en jagttid, har det i modsætning til den politiske vilje ikke skortet på. DMU-Rapport nr. 742 “Vildtbestande og jagttider i Danmark” – Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2010 – fastslår således, at der er biologisk inddækning for en kortere jagttid på mørkbuget knortegås, som i dag estimeres til omkring 250.000, mens lysbuget knortegås er gået frem til cirka 7.600.
Knortegås står på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II/2 og kan således få jagttid i Danmark og Tyskland. I DMU-rapporten slås dog også fast, at en fornyet jagt på mørkbuget knortegås i Danmark med usvigelig sikkerhed vil påkalde sig international opmærksomhed. I samme moment understreges, at en forvaltningsplan under Bonn-Konventionen vil kunne skabe ro om en fornyet knortegåsejagt, men rapporten anser det imidlertid ikke for særligt sandsynligt, at der kan opnås enighed om en sådan.
Danmark har dog mulighed for at gå enegang og selv indføre en jagttid på mørkbuget knortegås uden involvering af Bonn-Konventionen. Men DMU-rapporten anbefaler dog, at en eventuel jagttid kombineres med en særfredning af knortegås i de egne af Danmark, hvor lysbuget knortegås forekommer i efterårsmånederne, nemlig Region Nordjylland, Region Midtjylland og Nordfyns, Esbjerg og Fanø kommuner.
DMU-rapporten slår endvidere fast, at jagt må ske under hensyntagen til, at gæssene ikke er sky over for jægere og derfor kun bør få en kort jagttid. I de gode yngleår kommer hovedtrækker af mørkbugede knortegås først hertil i oktober, og i DMU-rapporten peges på, at det derfor ville være passende at indlede jagten på knortegæs 16. oktober, idet dette ville sikre, at en jagtlig udnyttelse ville blive begrænset til gode yngleår, og jagtudbyttet især ville komme til at bestå af unggæs.
Men hvor gode ord, indførelse af en kort jagttid på mørkbugede knortegæs end får med på vejen i DMU-rapport nr. 742, så må det også konstateres, at der er et langt spring herfra til den politiske vilje til at ville følge op med praktisk handling.
Mens Kristian Raunkjær var formand for Jægerforbundet indtil 2006, havde han en deal med DOF om ikke at fremsætte ønske om jagttid på bl.a. mørkbuget knortegås mod, at ornitologerne “fredede” udsætningen af skydefugle – fasaner, agerhøns og gråænder.
På trods af, at denne deal mellem Jægerforbundet og DOF ikke eksisterer længere, så har tabuemnet – en jagttid på mørkbugede knortegæs – ikke stået øverst på Jægerforbundets agenda.
Ved jagttidsrevisionen i 2010 gik Jægerforbundet derimod efter at få jagttiden for skovsneppe samt svømmeænder og gæs på fiskeriterritorriet forlænget indtil udgangen af januar.
“Det må åbenbart have været holdningen hos Jægerforbundets repræsentant i Vildtforvaltningsrådet, at det ville blive lettere at få jagttiden for skovsneppe og svømmeænder og gæs på fiskeriterritoriet forlænget til udgangen af januar end at komme igennem med en jagttid på mørkbuget knortegås”, vurderede en kilde i Jægerforbundet, der ikke ønskede sit navn frem, men til gengæld heller ikke lagde skjul på, at et fagudvalg i organisationen fortsat ønskede, at mørkbuget knortegås fik en kort jagttid.
I samme moment slås fast, at man også er nødt til at forholde sig realpolitisk til sagen. Det er derfor i høj grad spørgsmålet, om mørkbuget knortegås nogen sinde får den korte jagttid, som DMU-rapport nr. 742 – om ikke anbefaler – så dog under de allerede nævnte forbehold giver biologisk grønt lys til.
Det forudses nemlig, at DOF vil tage sig betalt for at gå med til genindførelse af jagt på mørkbuget knortegås, men prisen kan blive så høj, at jægerne vil afstå fra at fremsætte ønske om en sådan.