At kalde skallen for en populær sports- eller spisefisk, vil nok være at tage munden for fuld. Men for mange har den nok været det første bekendtskab med fiskestangen
Af Redaktionen
Skallen (Rutilus rutilus) er udbredt i hele landet undtagen nogle af de mindre øer. Skallen lever i næsten alle typer ferskvand, dog ikke i kraftig strøm. Skallen tåler desuden brakvand med en saltkoncentration op til 15-20‰ og findes rundt om i landets fjorde og brakke vande.
Udseendet
Kroppen er strømlinet og sammentrykt fra siderne, større individer er ofte højere over ryggen end ungfisk. Ryggen er blågrå til blågrøn, siderne er sølvskinnende og bugen hvid. Regnbuehinden i øjet er rød. brystfinnerne er gullige eller rødlige, mens gat og bugfinner er rødlige. Halen og rygfinnen er mørke, oftest grønlige eller brunlige.
Skallen kan blive op til 50 centimeter og op imod 2 kilo, men bliver kun yderst sjældent så stor. Den normale længde er op til 20-30 centimeter.
Skallen kan let forveksles med andre sølvblanke karpefisk som regnløje, rudskalle, strømskalle, rimte og løje.
Skallen kendes lettest fra rudskalle på den sølvskinnende farve, hvor rudskalle er mere bronzefarvet.
Hos skalle sidder basis af bugfinnerne desuden lige så langt fremme som forkanten af rygfinnen, mens rygfinnen hos rudskalle og regnløje sidder længere tilbage.
Skallen kendes fra strømskalle og rimte på de røde øjne, der er gule hos de to andre arter. Endelig kendes skallen fra løjen på at den har et let overbid, mens løjen har tydeligt underbid. Løjens finner mangler desuden den røde farve.
Skallens levevis
Skallen er en udpræget stimefisk, og danner ofte stimer med andre arter, f.eks. rudskaller.
Som yngel lever skallen af dyreplankton, hvilket fortsat kan være den primære føde for de voksne individer hvis der ikke er anden føde tilgængelig. Dette kan føre til en stor opblomstring af alger, da dyreplanktonnet ikke kan yde et tilstrækkeligt græsningstryk, især i søer med få vandplanter, da algerne her ikke har nogen konkurrence om næringsstofferne. Dette er især et problem i søer der på grund af menneskelig gødskning og udledning af spildevand er næringsstofbelastede.
Større skaller lever foruden dyreplankton af insekter, bløddyr og plantedele, og kan endda æde nogle slags alger.
Hvis konkurrencen om føden er hård kan der, ligesom hos aborre, opstå tusindbrødre, hvor de voksne individer sjældent bliver større end 15 centimeter.
Skallen kan danne hybrider med mange andre karpefisk, blandt andet brasen, rudskalle og løje.
Gydningen foregår på lavt vand, gerne over vandplanter, i store stimer. Legen kan være så voldsom at enkelte af de inderste individer kan blive skubbet op på land.
De skaller, der lever i brakvand, menes at trække op i åer og vandløb for at gyde, men det er muligt at enkelte bestande gyder i brakvand.
Skaller i søer kan desuden om vinteren trække op i til- og afløbene til søen for at undgå rovfisk, som f.eks. gedde.
Beskyttelse og regulering
Skallen er hverken omfattet af fredning eller mindstemål.
Kilde: Miljøstyrelsen
