– Jægere har ingen grund til at gemme sig på de sociale medier. Tværtimod. Det mener den kendte jagtskribent Craig Boddington, der minder om, at langt de fleste er positive overfor jagt
Af Redaktionen
De sociale medier er blevet en udfordring for jægerne. Eller i hvert fald visse jægere og visse typer jagt.
Over de seneste år har verden været vidne til en stribe kampagner rettet mod i udpræget grad unge, kvindelige jægere fotograferet med nedlagt storvildt.
Mænds opslag på de sociale medier forbigår som oftest anti-jægernes opmærksomhed, men når en ung kvinde med identiske opslag blander sig med sine oplevelser, kan det starte en lavine af kritiske og til tider hadefulde reaktioner.
I Danmark er vi overordnet set forskånet for den slagt anti-jagt-kampagner, men i det internationale jagtmiljø fylder frygten for hadekampager rettet mod jægere mere og mere.
Store internationale jagtorganisationer opfordrer til, at jægere tænker sig om inden de uploader jagtbilleder, som for personer uden for jagtmiljøet kan virke anstødelige og animere til umiddelbare, følelsesmæssige reaktioner.
Namibia, som i jagt-og vildtforvaltningen er et af de afrikanske forgangslande, lægger op til at brug af jagtbilleder på de sociale medier helt skal forbydes og i Tyskland ses lignende tiltag, der skal beskytte offentligheden mod jagtscener, der kan virke anstødelige.
KLIK og læs også: Namibia lægger op til forbud mod jagtbilleder på de sociale medier
Men skal jægerne ifølge de internationale jagtorganisationer helt udgå at anvende de sociale medier til deling af jagtbilleder. Det spørgsmål ses af og til når en Facebook kampagne rejser sig og breder sig som en steppebrand på de sociale meder.
Nej, må svaret være. Det er næppe budskabet i de signaler, der udgår fra SCI og CIC.
– Jægerne skal rette ryggen og skal ikke holde sig tilbage på de sociale medier. Det er et præciseret budskab i udsendt nyhedsbrev fra SCI d. 11. juli 2018, hvor organisationens måske mest anvendte lederskribent Craig Boddington, opfordrer til, at jægerne undlader at bøje nakken.
– I USA er jagt i almindelighed meget anerkendt, påpeger skribenten, og henviser til en undersøgelse, som viser, at otte ud af ti amerikanere støtter jagt, når formålet er kød.
– Når det gælder trofæjagt, er stemningen en anden. Her falder den generelle forståelse som en sten, forklarer den amerikanske skribent.
Det får skribenten til at fastslå, at det især er i forhold til trofæjagt, at det store slag for jagtens accept skal kæmpes.
– Vi jægere udøver jagt af forskellige årsager, men jagt er jagt og uanset om det er motiveret af trofæer, bliver kødet fra de nedlagte trofæ-dyr anvendt, påpeges det.
Gode historier
– Jægerne har en fantastisk historie at fortælle, understreges det i nyhedsbrevet, der er vedhæftet en oversigt, som viser hvordan en række vildtarter over de seneste år er gået frem i antal på grund af de motiver, som indtægter fra jagt og herunder i særlighed indtægter fra trofæjagt har genereret til kamp mod krybskytteri og til beskyttelse af de vilde dyrs leveområder
Det er den historie, der skal fortælles, påpeges det, mens det understreges, at jægere er en minoritet, og at alle tiltag skal vurderes ud fra denne kendsgerning.
– Jægerne skal væbne sig med viden og ikke med følelser og gør jægerne det er langt de fleste ikke jægere også parate til at lytte, resonerer Craig Boddington Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 143)
