“Ej blot til lyst”, har Freddy Wulff kaldt dette indspark til aktuel jagtdebat, hvor han også ser på den nye jernlady i danske jagt- og naturpolitik
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 129)
KLIK og læs også: Freddy Wulff uden forbehold
Af Freddy Wulff
”Sig tiden nærmer” … Sådan starter et smukt digt.
Sig tiden nærmer, da der skal forhandles om kronvildtets og dåvildets fremtid. Forvaltning på den ene eller anden måde. Pest eller kolera. Areal begrænsning eller …
På forhånd har DYRENES BESKYTTELSE og FRILUFTRÅDET lavet aftale med DN om at man taler lidt fælles fodslag i Den Nationale Hjortevildtsgruppe.
Men når det kommer til Vildtforvaltningsrådet (VFR), så stemmer FRILUFTSRÅDET for sig selv. Har eget input. Dette i følge. Hr. Flemming Torp fra denne NGO.
Han stipulerer samtidig at FRILUFTSRÅDET ikke længere går ind for ”frivillighed” ang. afskydning af/jagt på kronvildt og dåvildt.
Man vil se nærmere på, hvordan det sker i de omkringliggende land og USA.
Han mener ikke at 15 års frivillighed har gavnet hjortevildtet. At jægerne ikke har formået at administrere vildtet ordentligt.
At kønsfordelingen er totalt forkert.
Og måske vigtigst: At hjortevildtet ikke tilhører jægerne. Vildtet tilhører alle danskere.
Også Hr. Og Fru Jensen, som ikke går på jagt. At de også skal kunne gå ud og nyde naturen, og se de smukke dyr.
Og så er der ellers nye boller på suppen. (No pun intended.) Nu er Ms. Maria Reumert Gjerding ny boss i DN. Om det så bliver hende, der møder op til forhandlingerne, eller det bliver Hr. Bo Håkonsson, ved jeg ikke. Det vil tiden vise.
Hvad jeg ved er: Hun er super-skarp. Hun giver sig ikke let. Hun er mere end velforberedt, når hun sætter sig til bordet og tager ordet. Det så man jo, da hun sad i Folketinget.
Og ja, hun har et yndigt smil. Sexy? Når man sidder over for hende, bør man kigge ned i sine papirer – ikke over bordet.
Og så lidt om at forhandle. Jeg har en del erfaring. Men det bedste ang. samme fik jeg af ingen andre end Hr. Preben Møller-Hansen – måske bedre kendt som Sømandsbossen.
På en bar i Bangkok spurgte jeg ham, hvordan han altid var i stand til at opnå så gode resultater.
Hans svar: ”Under de sidste forhandlinger har jeg altid ”Jernbukserne” på. Det kalder jeg dem. Dem kan jeg sidde i time efter time. Og så ved jeg alt, ALT, om dem jeg forhandler med. Gift/ugift? Børn der skal køres i skole osv. Osv. Og så ud på natten, når modparten begynder at kigge på urene – så ved jeg, jeg er ved at vinde. Så går jeg lige lidt tilbage til noget, der allerede er på plads: Blev vi lige færdige med det her? Så bliver de irriterede – det hjælper. Og så fortsætter vi til ud på de små timer. Og så giver jeg mig på noget, jeg på forhånd vidste, jeg aldrig ville få igennem. Og så får jeg det, jeg kom for. Husk det: ”Jernbukser”.
Så kære CLC, husk det: ”Jernbukser”. Så kan det selvfølgelig være, at den bly Ms. Maria Reumert Gjerding også ved lidt om det der. Og stiller i ”Jern-Intimisissas”.
Og så har vi måske en ny ”Iron Lady” – nu da Lady Margareth Thatcher ikke er mere. Hun forstod også at forhandle. Med eller uden ”Jern-Intimisissas”.
En ting dog sikkert: Hvis Ms. Maria Reumert Gjerding møder op, bliver det måske ikke så kedeligt at sidde lårene af hinanden. Men husk CLC: Hold øjnene på papirerne.
KLIK og læs også artikel om det første år med Maria Reumert Gjerding