I det politiske system har langt de fleste jægere ikke en stemme. Det konstaterer læserbrevsskribent, som har gennemført undersøgelse, der afslører, at jægerne har en meget klar holdning til jagt og arealkrav
Jægernes holdning til arealkrav undersøgt på sociale medier
Læserbrev af Per Nørgård Smed, Silkeborg, januar 2020
Lige nu raser debatten omkring hvordan hjortevildtforvaltningen skal udvikles fremadrettet. Danmarks Jægerforbunds og hovedbestyrelsesmedlemmerne sender meget forskellige og tvetydige signaler, som tolkes meget forskelligt ud fra hvilken “lejr” man hører med til.
Men hvad mener jægerne i almindelighed. Både medlemmer og ikke medlemmer? Det kunne jeg godt tænke mig at vide og derfor har jeg iværksat en undersøgelse på de sociale medier, der skal undersøge holdningen
Cirka 230.000 jagttegnsberettigede
Der er i dag cirka 230.000 jagttegnsberettigede jægere i Danmark heraf indløser kun 180.000 danske jægere jagttegn. Altså er det kun 80% af de jagttegnsberettigede, der rent faktisk indløser jagttegn hvert år.
Danmarks Jægerforbund (DJ), der i dag er den største landsdækkende forening for jægere, tæller ca. 53.000 ordinære medlemmer samt en meget stor del ekstraordinære medlemmer på ca. 40.000 medlemmer.
Her tillader jeg mig at vurdere, at disse mange ekstraordinære medlemmer primært er ”fyld”, da de sandsynligvis ikke har stemmeret og ej heller betaler for et medlemskab.
Fordelingen af medlemmer ses nederst herunder så man selv har muligheden for at vurdere de faktiske medlemstal.
Omkring 100.000 jægere bliver ikke hørt
Der er lavet mange fremragende og veldokumenterede undersøgelser på hvordan man på bedste vis kan forvalte vores hjortevildt i Danmark. Der er også lavet flere knapt så lødige undersøgelser på samme, f.eks kæbeindberetningerne og derfor er der splittelse i jægerstanden.
DJ går hovedsageligt egne veje og får absolut ikke ros for at lytte til medlemmerne og alle jægerne. Den del er også lidt kryptisk, for hvad er medlemmerne ?
Ja, der findes ca. 53.000 ordinære DJ-medlemmer og ud fra ovenstående tal, kan man konstatere, at DJ kun repræsenterer et sted mellem 30% (ordinære medlemmer) og 50% ( alle budgetterede ”medlemmer”) af jægerne.
Der er altså et meget stort antal jægere/jagttegnsløsere, der ikke er medlem af DJ. Forsigtigt anslået et sted mellem 90.000 – 100.000 jægere.
Ud fra det man kan læse sig til i de elektroniske medier, så er der altså omkring 30% af jægerne, som qua deres medlemskab i DJ, som reelt bliver hørt! Eller rettere hvor deres hovedbestyrelse udtrykker deres mening og ønsker! For heller ikke iblandt Dj-medlemmerne, er der enighed.
Undersøgelse på Facebook
Lige nu debatteres heftigt omkring den del af hjortevildtforvaltningen, som omhandler påtænkte arealbegrænsninger i forvaltningen og afskydningen af krondyr, specielt med meget fokus på hjortene.
Derfor valgte jeg med udgangspunkt i, at alle jægere, også dem udenfor DJ, skulle have en lejlighed til at komme med et in put til debatten.
Jeg etablerede derfor en undersøgelse/meningsmåling af jægernes opfattelse og ønsker, primært med udgangspunkt i om man ønsker arealbegrænsninger eller ikke i forbindelse med hjortevildtsforvaltningen.
Denne meningsmåling er foretaget på to af de største jagtgrupper på Facebook, nemlig på ”Alle os der går på jagt” og på ”Alle os der går på jagt NY”, hvor mange formentlig er medlem i begge grupper.
|
 |
Jægerne har også en mening
Resultatet af denne meningsmåling er nok, som jeg forventede og i tråd med mange af de undersøgelser, der er foretaget i både DJ eller andet regi, nemlig, at en langt overvejende del af de danske jæger ikke ønsker flere begrænsninger og speciel ikke i form af arealbegrænsninger på private ejendomme.
Tallene, som selvfølgelig skal tages med et gran salt, bør alligevel også tages seriøst, da det er et udtryk for, at rigtig mange, helt almindelige jægere med adgang til “almindelig” privatejede jagtarealer uden professionelt jagtvæsen også har en mening om hjortevildtetsforvaltning.
Samlet svar for de to grupper sammenlagt er p.t.
Skal vi have arealbegrænsninger i jagten på Kronhjort?
3275 personer har svaret følgende:
JA = 250 og NEJ = 3025
92 % svarede NEJ til arealbegrænsning på kronhjort
Skal vi have arealbegrænsninger i jagten på Hind, Kalv og spidshjort?
1675 personer har svaret følgende:
JA = 85 og NEJ = 1585
95 % svarede NEJ til arealbegrænsning på hind, kalv og spidshjort
Altså kan der aflæses en meget stor modstand mod arealbegrænsninger.
Hovedparten af de årligt 180.000 jagttegnsløsere må man formode hovedsageligt består af “almindelige” jægere. De kan ikke regnes med under dem, som repræsentere statsjagterne (Naturstyrelsen) og de helt store jagtgodser/konsortier i Danmark.
Dermed vil kun få jægere se positivt på arealbegrænsninger, mens de øvrige og langt de fleste ikke ønsker sig nogen form for arealbegrænsning.
Disse tal er jo kun tal, men alligevel resultatet af en åben og ubetinget meningsmåling foretaget på meget simpel vis. Men resultatet bør alligevel sammenholdes med fakta-viden om, at Naturstyrelsen og de store jagtgodser/konsortier hvert år, og i hele landet, har meget store problemer med at få nedlagt det antal krondyr, der hvert år skal nedlægges.
I hvertfald hvis de skal overholde de afskydningspligter man har for at undgå en utilsigtet bestandtilvækst.
En stor bestand fører naturligvis store jagtlige glæder med sig – også for den “almindelige” jæger, men selvfølgelig betyder en stor bestand også store økonomiske gener for de landmænd, som skal lægge marker og afgrøder til.
Derfor er man altså pine død nødsaget til at lade de mange jægere med mindre arealer og marker stødende op til de store stats- og privatejede arealer få forbedrede muligheder for at tage del i disse afskydninger.
For mange af jagtvirksomhederne, som Naturstyrelsen samt jagtgodserne og flere af de store konsortier, handler det om, at de største hjorte, – som udgør hovedindtægten – helst skal skydes hos dem. Og gerne af kapitalstærke jægere.
For alt i verden skal man undgå, at de nedlægges af en jæger, som tilfældigvis får chancen på en jagtmark, hvor han/hun har lejet eller købt sig et revir på 15-50 ha.
Derfor kan arealbegrænsning kun have det formål at sikre de ovennævnte jagtvirksomheder retten til at skyde flere og helst de helt store hjorte. Hundyr og kalve altid vil være sekundært.
Konklusionen, som jeg vil tillade mig at drage, må være, at der åbnes op for at kronvildtet kan beskydes mere en hidtil.
F.eks kan der indføres tilladelse til at der skydes en time før solopgang og en time efter solnedgang på hundyr, kalve og spidshjort. Og med jagttid fra første september til 28. februar, da det jo er disse dyr vi skal have begrænset og reduceret.
Udfra det som jeg har læst og lyttet mig til virker det for mig som som sund fornuft, at man helt fjerner jagten på store hjorte i brunstperioden, altså INGEN jagt på hjorte med mere end 10 ender i brunsttiden og frem til 14. oktober.
Jagt på store hjorte skal så være fra 15 okt. og til slut 28. februar. I denne periode vil de ældre kapitalhjorte være langt sværere at nedlægge end de er i brunsten.
Dermed sikrer man, at de gamle hjorte får ro og tid til at bringe generne videre. Man kan så skyde nogle af de yngre og mindre hjorte i samme periode som hinder og kalve: Hjorte, som der er både rigtig mange af og som mange jægere gerne vil have et trofæ af og et godt stykke kød fra.
Jeg håber, at Danmarks Jægerforbund, som jo burde repræsentere alle de 230.000 jagttegnsberettige, som jo både er nuværende medlemmer og potentielle, fremtidige medlemmer, vil presse meget hårdt på for at sikre, at ovenstående kan tilgodeses.
Det vil være til gavn for de mange i den samlede danske jægerstand frem for de få.
Ligeledes skal både Dj og Vildtforvaltningsrådet – der skal rådgive ministeren – have in mente, at uden deltagelse fra alle jægerne i forvaltningen af kronvildtet, så vil det blive meget svært at begrænse tilvæksten i bestanden med de konsekvenser det måtte have. Den opgave kan hverken Naturstyrelsen og de store godser/jagtkonsortier løse alene. Det har vi set slående eksempler på med mårhunden.
Med ønsket om en rigtig god jagtsæson 2019/2020
Knæk og Bræk
Per Nørgård Smed, Silkeborg
KLIK og læs også:
Undersøgelse tester jægernes holdning til skumringsjagt
