I forbindelse med den internationale isbjørnedag på torsdag den 27. februar, kan du følge isbjørnenes færden helt tæt …
Af WWF
På tværs af Arktis ligger isbjørnehunner netop nu i hi og nogle har endda selskab af deres nyfødte unger.
Ved hjælp af WWF’s isbjørne-tracker kan du følge isbjørnenes liv i Arktis. Isbjørne i Canada, Rusland og Norge er udstyret med satellitsendere.
De koordinater, senderne transmitterer, indlejres i ovenstående kort.
Ved at trykke på hver enkelt isbjørn, kan du få mere indgående viden om hver enkelt bjørn. Både alder, vægt, køn er registreret og fire gange årligt opdateres fortællingen om isbjørnens seneste måneder.
Isbjørnehunnen på billedet til højre er eksempelvis 13 år gammel. Den vejer 217 kilo og er omkring 220 centimeter høj.
Den har siden april 2013 båret en satellitsender og har på den tid været ude på en af de mest strabadserende isbjørnevandringer, videnskabsfolk har registreret. Den har tilbagelagt tusindvis af kilometer – på jagt efter fast is under fødderne.
Lige nu er bjørnen gået i hi – men når foråret kommer, vil den forhåbentlig komme ud af sin hule med et par unger eller tre.
Følg bjørnen “N26135” og andre isbjørne på WWF’s Polar bear tracker






