Det er specielt folk på landet og i sommerhusområderne, Naturstyrelsen henvender sig til
Af Peter Thisted
Alt for mange steder har man plantet nåletræer. Nåletræer er – med undtagelse af bl.a. skovfyr og taks – alle importeret til Danmark på et tidligere tidspunkt.
Træerne er ikke særligt vindstærke, og er i det hele taget ikke særligt optimale i det danske klima.
Hvor grantræer har et vandretliggende rodnet og derfor let vælter i kraftigt blæsevejr, har f.eks. skovfyr en pælerod i lighed med egetræet.
De hjemhørende arter bidrager også væsentligt mere til biodiversiteten. For eksempel lever der omkring 800 insektarter på og omkring et egetræ.
Skal man plante nyt efter storm, så er det jo ulig også sjovere at plante en eg i stedet for en rødgran. En rødgran lever i gennemsnit 30 år, hvor egen jo bliver væsenligt ældre.
Den ældste kendte eg i Danmark er Kongeegen ved Jægerspris på Sjælland. Dette træ er mellem 1.600 og 1.800 år gammelt og har en omkreds på 14 meter. Selv medens Christian IV regerede Danmark, var det et meget stort træ.