Arealkrav og licensjagt eller eksisterende dansk jagtmodel? Fremtrædende medlemmer af hhv Nordisk Safari Klub og Danmarks Jægerforbund udtrykker sig om dansk hjortevildtforvaltning
Af Redaktionen
Jens Kjær Knudsen, medlem af Nordisk Safari Klubs SCI Chapter og tidligere formand for Nordisk Safari Klub (NSK) tror personligt på, at arealbegrænsning og licenstyret jagt vil give en bedre afskydning.
Norbert Ravnsbæk, medlem af DJ’s hovedbestyrelse, og tidligere formand for forbundets hjortevildtudvalg, ser mere positivt på den danske kronvildtbestand. ” Det går faktisk ikke så ringe, som nogle forsøger at fortælle, skriver han på de sociale medier, hvor han hævder, at jægerne allerede har indfriet de fleste af de ønsker, som Vildtforvaltningsrådet i sin tid formulerede omkring kronvildtforvaltning.
Hvilke grundlægende principper skal fremtidens hjortevildtforvaltning bygges på?
Skal man satse på regulering af de nationale, regionale og nationale jagttider, som man hidtil har gjort? Eller skal man indføre arealkrav og licensstyret jagt.
Det spørgsmål har bl.a. jægerne diskuteret i de seneste fire, fem år og efter alt at dømme er det nu op til ministeren på området at træffe en beslutning. Det rådgivende Vildtforvaltningsråd har taget stilling.
Spørgsmålet er derfor: Retter ministeren sig efter Vildtforvaltningsrådets ønske om arealkrav eller fastholder hun den danske model, hvor vildt og jagt reguleres via jagttider.
Jagt-Danmark holder vejret i spænding. Ikke mindst fordi beslutningen har meget stor principiel betydning for fremtidens jagtforvaltning.
Men det sidst ord i den lange jæger-debat er ikke sagt endnu.
“Personlig tror jeg en areal begrænsning er en af flere metoder til vi kunne opnå bedre afskydning. Jeg så gerne en licens ordning, som man ser i vildtforvaltning i rigtig mange lande over hele verden.”
Det skriver Jens Kjær Knudsen, medlem af Nordisk Safari Klubs SCI Chapter, som kommentar på en af de mange debatter, der er rejst på de sociale medier om forvaltning af fremtidens hjortevildtforvaltning.
” Hvorfor er de ingen der se på hvordan vores naboer i Europa forvalter deres kronvildt” spørger Jens Kjær Knudsen.
Han mener Danmark burde lære af hvordan de gør i lande, som har flere års erfaring med kronvildtforvaltning end vi har. Her påpeger han bl.a. de tidligere østeuropæiske lande samt Norge, Sverige og Tyrkiet.
” I Tyrkiet, der har stor bestand, gives der licens af myndighederne pr. kronhjort” skriver Jens Kjær Knudsen blandt andet.
Norbert Ravnbæk, medlem af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse, ser dog ikke ud til at dele behovet for så drastiske ændringer af den danske jagtmodel, som Jens Kjær Knudsen ser ud til at lægge op til.
” Det går faktisk ikke så ringe, som nogle forsøger at fortælle,
skriver Norbert Ravnsbæk, der mener, at afskydningstallene ser okay ud. Kønsfordelingen finder han også er i orden.
Ravnsbæk påpeger også, at det er blevet nemmere at se krondyr i døgnets lysere timer.
Ligeledes påpeger han, at kronvildtet også – som udtrykt i målsætningen – har etableret sig i nye egne.
I følge Norbert Ravnsbæk er de fleste ønsker på Vildtforvaltningsrådets ønskeliste blevet indfriet, men han påpeger at bestanden stadig medfører for mange skader på skov og mark.
Norbert Ravnsbæk påpeger, at han ikke har noget imod brunstjagt, men påpeger også, at der mangler en faglig vurdering af hvordan jagttiden i parringsperioden påvirker andelen af ældre hjorte i bestanden.
Hvordan ser det ud i de områder, hvor jagten nu starter 16. oktober og hvordan ser det ud i de områder, hvor hjortejagten første begynder i november, hvor kronvildtets brunst er klinget af.
Norbert Ravnsbæk mener man skal bede DCE, Århus Univercitet se nærmere på hvordan de endnu nye jagttider har påvirket bestandens sammensætning i forhold til køn og alder.
Den tidligere formand for Danmarks Jægerforbunds hjortevildtudvalg understreger dog at det er nemmere sagt end gjort.
Det kan nemlig være vanskeligt at dokumentere andelen af levende hjorte, som er over 8 år.
Norbert Ravnsbæk, der blev afsat som formand for Jægerforbundets Hjortevildtgruppe, og efterfølgende erstattet – først af DJ-formand Claus Lind Christenen, og efterfølgende Torben Schults – har siden da holdt lav profil.
Han oplyser dog i et indlæg på de sociale medier, at han har sendt sin betænkeligheder i et notat til Danmarks Jægerfunds hovedbestyrelse, der officielt er modstander af arealkrav, men tilhænger af aftale-tvang og forpligtende nabo-aftaler.
Bemærkninger fra hhv. Norbert Ravnsbæk og Jens Kjær Knudsen har sit udspring i en skrivelse fra Safariklubbens communication officer, der hævder, at jægerne i Danmark sandsynligvis kan se frem til arealkrav.
Dette mener Safariklubbens communication officer skyldes at:
” De danske jægere ikke har leveret, hvad et flertal i befolkningen har ønsket: En anden køns- og aldersfordeling i de danske hjortestammer.”
Safariklubbens communication officer har efterfølgende understreget, at skrivelsen ikke havde afsæt i Nordisk Safari Klub eller SCI. Det var dennes personlige holdning, der blev givet udtryk for.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 150)
