Netnatur har modtaget denne pressemeddelelse, indholdende et meget prisværdigt initiativ, desværre opstået på en meget nedslående besked …
PRESSEMEDDELELSE
Kære læser
Jeg hedder Glenn Mosbæk Hegaard, kommer fra Sindal i Nordjylland og har været passioneret jæger det meste af mit liv. Jeg har i mange år været meget interesseret i trofæopmåling og blev selv trofæopmåler for nogle år siden og har siden nørdet meget indenfor feltet.
Jeg fik d. 16 januar 2015 den besked på Onkologisk afd på Aarhus Universitetshospital, at jeg nu, grundet min fremskredne cancer, er at betegne som “terminal” patient.
Denne besked har fået mig til at gøre alvor af en tanke jeg i nogen tid har gået med. Jeg vil lave en kampagne blandt jægere mod cancer.
Indsamlingen starter i dag d. 20 januar 2015 og det er p.t. muligt at donere til via betternow på:
Finalen i denne kampagne kommer til at løbe af stabelen d. 6., 7., og 8. februar i forbindelse med Outdoor 2015 messen i Aalborg. Aalborg Kongres og Kultur Center, der er arrangør af messen, har doneret en standplads til formålet. Der vil komme flere oplysninger om denne finale de kommende dage.
Nordjyske Bank A/S har stillet en konto til rådighed hvorpå jeres bidrag indsættes og således at de jægere, der måtte have lyst, kan overføre et valgfrit beløb via Mobilepay eller Swipp for at støtte sagen.
Dette beløb går selvfølgelig også 100% til Kræftens Bekæmpelse. Muligheden for Swipp og Mobile Pay er endnu ikke tilstede, men bliver det formentlig i morgen onsdag.
Min elskede kone Mai Mosbæk Hegaard har et ønske om at drive dette initiativ videre de kommende år, måske som et årligt arrangement eller hvad det måtte blive. Dette er jeg dybt beæret over og jeg håber, at så mange som muligt af alle i jægere vil bidrage til dette formål.
Jeg har oprettet en facebook gruppe og jeg håber, så mange som muligt vil blive en del af den. Således at vi herigennem kan oplyse jer alle om indsamlingens fremskriden osv.
Med stor jægerhilsen
Glenn Mosbæk Hegaard