Biologerne på Grønlands Naturinstitut fraråder i et høringssvar vinterjagt på rensdyr i 2015 …
Af Redaktionen
Grønlands Naturinstitut skriver blandt andet i sit høringssvar:
– Vi anbefaler ikke en genåbning af vinterfangsten på rensdyr på Nuussuaq-halvøen og i Naternaq, Kangerlussuaq/Sisimiut, Akia/Maniitsoq, Ameralik, Qeqertarsuatsiaat, Qassit, Neria og Ivittuut/Jagtregion 11.
Høringssvaret om genåbningen af vinterjagten på rensdyr omfatter tillige betalingsjagterne.
Passende bestand
Vinterjagten kan påvirke rensdyrenes reproduktion, som p.t. er meget fint afstemt efter forholdene i områderne. Og for øjeblikket har man altså ikke noget ønske om at nedbringe det totale antal af rensdyr.






