Vil Jægerforbundets reguleringskorps føre til monopollignende tilstande på kommunale reguleringsjagter? DJs jagtchef afviser kritikken, som han anser som “lidt problemsøgende” …
Af Redaktionen
Debatten om Jægerforbundets reguleringskorps er blevet aktuel efter Lands Jagtforeningen(LJF) på Netnatur udtrykte sig kritisk om DJ’s reguleringskurser, som de frygter er ved at udvikle sig til et forretningsområde, som kan betyde, at DJ helt vil overtage de aftaler, der allerede eksisterer mellem kommunerne og lokale jægere.
LÆS OGSÅ: LJF: Nej til betalt reguleringsjagt
Den overordnede kritik virker dog til at prelle af på Danmarks Jægerforbund.
– Det er ikke Danmarks Jægerforbund (DJ), der bestemmer, hvad der skal aftales mellem de lokale jagtforeninger og kommunerne. Det overlader vi til de lokale jagtforeninger og de enkelte kommuner. Fra centralt holder blander vi os ikke. Det siger Niels Søndergaard, der er jagtchef i Danmarks Jægerforbund.
Netnatur.dk: Et standard-kontraktudspil klar til udfyldelse, som er tilsendt Netnatur har Danmarks Jægerforbund som afsender, og her kan f.eks. læse følgende:
“Den samlede pris, som Kommunen kommer til at betale for regulering af skadevoldende vildt ud over evt. kørselsgodtgørelse til reguleringsjægeren, er:
Reguleringsafgift til opsætning af fælder m.v. :____Kr.
Markedspris for regulering:____Kr.
Sponsoraftale:____Kr.
Beløb til årlig drift af reguleringsprojektet:____Kr.
Betaling fra Kommunen skal ske senest 30 dage efter, at kommunen har modtaget fakturaen for afholdte udgifter, der vedrører aftalen.”
Niels Søndergaard: Er det et udspil vi har tilsendt?
Netnatur.dk: – Nej, men det har påtrykt DJ’s logo, så vi tager det for givet, at det er DJ, der står som afsender. Medmindre der er tale om en forfalsket skrivelse, ser det da ud til, at Danmarks Jægerforbund iværksætter en model, der animerer til at regulering bliver et forretningsområde for Jægerforbundet?
Niels Søndergaard: Hvis det står skrevet, som det her nævnes, er det noget vi skal se på. Det har dog ikke været vores hensigt, at der skal laves en forretning ud af de aftaler, der indgås mellem de lokale jagtforeninger og kommunerne. På baggrund af lokale jagtforeningers henvendelser, har vi udarbejdet en model så omkostningerne forbundet med de konkrete reguleringsopgaver bliver dækket. (se uddybende svar på Netnaturs spørgsmål tilsendt redaktionen på mail nederst i denne tekst).
Netnatur.dk: Hvad er formålet med de kurser, der skal føre til uddannelse af såkaldte reguleringsjægere?
Niels Søndergaard: Målet med reguleringsarbejdet er, at vi af frivillig vej kan danne et netværk af jægere, der står til rådighed for kommuner, private og Naturstyrelsen, når der skal reguleres. Hvordan den enkelte opgave løses afhænger af de lokale forhold og den enkelte problemstilling.
Netnatur.dk: Jægerforbundets overordnede politik er mest mulig jagt. Er regulerings-uddannelserne og regulerings-korpset ikke med til at fremelske endnu mere regulering og endnu mindre jagt?
Niels Søndergaard: Det kan jeg ikke se. Vi ønsker at klæde vores medlemmer bedst muligt på og vi har faktisk modtaget mange positive tilkendegivelser på vores reguleringskurser. Jægerforbundet så allerhelst jagttid på mange flere af de arter vi regulerer i dag, og arbejder generelt på jagttid på flere arter og udvidelse af jagttiderne.
Netnatur.dk: Kan alle – også ikke medlemmer af DJ – deltage på et reguleringskursus arrangeret af Danmarks Jægerforbund.
Niels Søndergaard: Nej! Reguleringskurset er et medlemstilbud. Det er gratis og bliver afholdt i hele landet. Vores mål er, at alle jægere skal være bedre uddannet og jeg kan ikke se noget forkert i, at man giver folk bedre indsigt i f.eks. reglerne omkring regulering og styrker deres kompetencer i praktisk fældefangst.
Netnatur.dk: Kan du forstå, hvis nogle jægere føler sig provokeret af udtrykket “En reguleringsjæger er uddannet af Danmarks Jægerforbund og indgår i et lokalt reguleringskorps bestående af reguleringsjægere, der effektivt og humant foretager selve reguleringen.” Er almindelige jægere ikke rustet til effektivt og humant at varetage regulering. Skal man bestå et særligt kursus for at kunne aflive et stykke vildt humant og effektivt?
Niels Søndergaard: Jeg forstå ikke, at man tillægger den formulering betydning. Alle jægere er uddannet i at sikre en effektiv og human aflivning uanset om det sker i forbindelse med regulering eller jagt! Det er en del af den obligatoriske undervisning af jagttegnsaspiranter.
Netnatur.dk: Skyder Landsjagt Foreningen ved siden af skiven, når de påstår, at regulerings-strategien risikerer at lukke af for jægere som ikke er medlem af DJ? Eller for DJ-medlemmer som ikke har deltaget på et reguleringskursus arrangeret af DJ?
Niels Søndergaard: – Det skal jeg ikke kunne sige om de gør. Vi forsøger at hjælpe til og give vores medlemmer den bedste service. Har kommunen en mår på loftet et sted, ved de, hvor de hurtig og nemt kan henvende sig. Andre jagtorganisationer kan vel tilbyde det samme. Efter min mening virker kritikken en smule problemsøgende. I stedet burde man forstå hensigten.
Netnatur.dk: Uanset hensigten med kurserne og uddannelsen af reguleringsjægerne kan konsekvensen af DJ’s strategi vel blive, at jægere udenfor DJ og uden kursusbevis får vanskeligt ved at deltage på kommunens reguleringsjagter, som f.eks. de meget populære rågejager.
Niels Søndergaard: – Det har altid været vores hensigt at holde rågejagten udenfor. Så det kommer næppe til at ske.
Netnatur.dk: Kan man læse det på Jeres hjemmeside eller er der et andet sted, hvor man læse mere om DJ’s intentioner – f.eks. i relation til rågereguleringen.
Niels Søndergaard: Det er skrevet ned. Men om det er offentliggjort ved jeg ikke. Men det kan jeg undersøge. DJ’s generelle holdning er dog, at rågen skal have jagttid. (Se uddybende svar tilsendt på mail herunder)
Netnatur.dk: Man kan godt forestille sig, at mange kommuner vil tage hele pakke-tilbuddet og overlade al regulering herunder også rågeregulering til en lokal jagtforening. Dermed bliver ikke-medlemmer jo alligevel sorteper, når det gælder jagt/regulering på kommunale arealer?
Niels Søndergaard: Det må i givet fald være en afgørelse, som den konkrete kommune må redegøre for.
Netnatur.dk: Hvis reguleringsopgaven er anderledes end jagtopgaven, har DJ i givet fald overvejet at “uddanne” alle landets jægere bedre til reguleringsopgaven. F.eks. ved at producere et frit tilgængeligt videoklip i lighed med den netop producerede DJ-film om strandjagt? Dermed kan alle landets jægere opnå ens mulighed for at drive jagt/regulering på offentlige arealer?
Niels Søndergaard: Der er en film om fældefangst på vej, og vi har allerede én om etablering af kunstgrav, som er tilgængelig på nettet. Og der er flere undervisningsfilm i pibelinen i tråd med filmen om strandjagt. Film om jægernes håndværk er noget, man i DJ vil se mere til fremover.
Netnatur.dk: Kan film og andet materiale helt erstatte reguleringskurserne så man undgår, at jægerstanden deles i a og b hold med deraf følgende forskellige rettigheder til regulering/jagt på offentlige arealer.
Niels Søndergaard: Der er forskellige måder at lære på. Og hvad er er bedst for den enkelte må de enkelte brugere selv vurdere på. Men alle jæger skal uddanne sig. Jo mere uddannelse vi har, jo bedre står vi. Bemærk at Jægerforbundets kurser er for alle – selv om man ikke er medlem (red. omtalte reguleringskursus dog eksempel på undtagelse).
Uddybende svar fra DJs jagtchef Niels Søndergaard tilsendt på mail efterfølgende:
Netnatur.dk: Et standard-kontraktudspil klar til udfyldelse, som er tilsendt Netnatur har Danmarks Jægerforbund som afsender, og her kan f.eks. læse følgende:
“Den samlede pris, som Kommunen kommer til at betale for regulering af skadevoldende vildt ud over evt. kørselsgodtgørelse til reguleringsjægeren, er:
Reguleringsafgift til opsætning af fælder m.v. :___________Kr.
Markedspris for regulering :____________Kr.
Sponsoraftale:____________Kr.
Beløb til årlig drift af reguleringsprojektet:____________Kr.
Betaling fra Kommunen skal ske senest 30 dage efter, at kommunen har modtaget fakturaen for afholdte udgifter, der vedrører aftalen.”
Niels Søndergaard: Disse dele er taget ud af en sammenhæng, og fylder ikke noget i de faktiske aftaler, der er indgået. De er fra en skabelon, der kan bruges som inspiration for jagtforeninger i en dialog med en given kommune om et samarbejde omkring regulering. Nogle kommuner har ytret ønske om kunne bidrage økonomisk til aktiviteter i den givne forening og til selve reguleringsarbejdet, herunder køb af fælder til regulering. I langt de fleste tilfælde drejer det sig alene om, at kompensere for de omkostninger der er ved reguleringsarbejdet. Eksempelvis kørepenge.
Generelt bygger indsatsen fra Jagtforeningerne på en imponerede frivillig indsats.
Overordnet set ønsker Danmarks Jægerforbund at optimere arbejdet med regulering. Gennem reguleringsarbejdet vil Jægerforbundet være med til at bekæmpe invasive arter samt regulere vildtarter, der udgør et erhvervs- eller samfundsmæssigt problem.
Lokalt er der forskelle i hvordan reguleringsopgaven løses, og det skal der fortsat være. Jægerforbundet ønsker med vores reguleringsprojekt at bevare og støtte den måde hvorpå der er mulighed for lokalt at tilpasse reguleringsarbejdet efter forholdene.
Samtidig ønsker vi med projektet at forbedre koordineringen og organiseringen af arbejdet, så vi opnår den optimale effekt.
Målet med reguleringsarbejdet er, at vi af frivillig vej kan danne et netværk af jægere, der står til rådighed for kommuner, private og Naturstyrelsen, når der skal reguleres. Hvordan den enkelte opgave løses afhænger af de lokale forhold og den enkelte problemstilling.
Netnatur.dk: – Nej, men det har påtrykt DJ’s logo, så vi tager det for givet, at det er DJ, der står som afsender. Medmindre der er tale om en forfalsket skrivelse, ser det da ud til, at Danmarks Jægerforbund iværksætter en model, der animerer til at regulering bliver et forretningsområde for Jægerforbundet?
Niels Søndergaard: Det er skrevet ned i den projektbeskrivelse som styrer hele reguleringskorpset, og vi forsøger at informere om det ved en hver given lejlighed, herunder på kurserne for reguleringsjægere og interne møde i DJ, men vi kan helt sikkert gøre det mere klart udad til. DJ’s generelle holdning er dog, at rågen skal have jagttid.
