Arealet som udlejes i Bankehave Skov er på ca. 67 ha, som ligger ned imod den nordlige side af Vejle fjord.
Skoven består primært af ældre blandet løvskov, med enkelte partier af nåleskov, og et mindre åbent areal, hvor der enten tages slæt eller afgræsses. Terrænet er kupperet og falder ned imod Vejle fjord.
På arealet findes der b.la. råvildt, dåvildt og småvildt som f.eks. hare og skovsneppe.
Bestanden af dåvildt i området virker til at være i fremgang, og tidligere har der ikke været kvote på dåvildt, så derfor er det ikke nogle registreret i tidligere lejeres vildtudbyttestatistik omkring disse.
Der er fra 2019 til 2023 nedlagt imellem 2-9 stk. råvildt og 1-2 stk. småvildt på arealet om året.
Kvoterne for klovbærende vildt på arealet vil være som følger:
- 7 stk. råvildt
- 4 stk. dåvildt, som enten må være spidshjort, då eller kalv.
- Der må ikke nedlægges sikavildt og kronvildt
- Der er fri afskydning af øvrig jagtbare vildtarter.
Kønsfordelingen for afskudt klovbærende vildt skal tilstræbes at ramme følgende fordeling:
Handyr | Hundyr | Ungdyr | |
Kronvildt | 25 % | 25 % | 50 % |
Dåvildt | 25 % | 25 % | 50 % |
Råvildt | 25 % | 25 % | 50 % |
Der må holdes indtil 4 enkeltmandsjagter pr. uge inden for samme jagtsæson. Ved enkeltmandsjagter forstås jagt med maksimalt 2 deltagere.
Fra 1. oktober og til 31. januar må der på klovbærende vildt alene udøves enkeltmandsjagt i form af anstandsjagt.
Der må afholdes 4 fællesjagter i løbet af jagtsæsonen med indtil 16 deltagere, som er våbenfører personer. Der må derved gerne deltage drivere ud over dette, som ikke medbringer våben.
Fællesjagter må afholdes fra den 1. november.
Naturstyrelsen Trekantsområdet kan efter forudgående aftale give jagtlejeren tilladelse til begrænset motorkørsel på eget ansvar på skovens veje i forbindelse med jagt.
Øvrige betingelser for jagtudøvelse fremgår af jagtlejekontrakten.
Kort over arealet kan ses i bilag 1 på NST’s hjemmeside …
Lejeperiode
Arealet udlejes for en 5-årig periode fra 1. april 2024 til den 31. marts 2029.
Lejemålet kan forlænges med en yderligere 5-årig periode, jf. jagtlejekontraktens § 2.
Afgivelse af tilbud
Tilbud på jagtleje skal afgives på tilbudsblanketten, der er vedlagt i bilag 2.
Tilbudsblanketten skal være Naturstyrelsen Trekantsområdet, Førstballevej 2, 7183 Randbøl, e-mail: tre@nst.dk i hænde senest mandag den 18. marts 2024 kl. 12.00. Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning.