Rhedersborg Skov er beliggende vest for Rødekro.
Arealet hvor jagten udbydes er ca. 28 ha
Er en del af et skovrejsningsprojekt der blev etableret i perioden 2000-2001. Arealet består af 9 ha. nåletræsbevoksninger med skovfyr, lærk og douglasgran og 19 ha. løvtræsbevoksninger af primært eg.
Skoven ligger bynær ved Rødekro og er i perioder et yndet udflugtsmål.
Følgende vildtarter forventes at kunne jages på arealet:
råvildt, ræv, mårhund, hare, skovsneppe samt ringdue.
Ænder og gæs må ikke jages, da der ikke er søer eller vådområder på arealet.
Jagten i Rhedersborg skov har tidligere været udlejet.
Kort over arealet kan ses på styrelsens hjemmeside, hvor øvrige vilkår også kan læses.
Lejeperiode
Arealet udlejes for en 5-årig periode fra 1. april 2024 til 31. marts 2029.
Lejemålet kan forlænges med en yderligere 5-årig periode, jf. jagtlejekontraktens § 2.
Afgivelse af tilbud
Tilbud på jagtleje skal afgives på tilbudsblanketten, der er vedlagt som bilag 1.
Tilbudsblanketten skal være Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten, SDJ@NST.dk i hænde senest den 20. marts 2024 kl. 14.
Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning.