Hvis du er på udkig efter en landejendom med mange muligheder både indendørs og udendørs, så er Lundbyvej 21 det perfekte valg for dig.
Sætter du pris på kvalitet og ekstra detaljer i din nye bolig, bør du læse videre. Ønsker du en hesteejendom, jagtmuligheder, et privat MTB-spor, et hobbylandbrug eller blot en bolig midt i naturen, så tilbyder de udendørs arealer netop det.
Mulighederne er mange! Ejendommen har en skøn beliggenhed, hvor noget af det mest imponerende er den fantastiske udsigt over de himmerlandske heder og omkringliggende naturarealer. Denne udsigt mærkes allerede, når du træder ind i den storslåede hall, hvorfra du har adgang til stort set alle rum i boligen.
På 1. salen finder du et af mange familiens samlingspunkter – et stort køkken-alrum og stue på næsten 100 m². Køkkenet er placeret i den østlige ende, mens stuen er i den modsatte. Det samlede rum på 1. sal er noget særligt, som bør opleves! Et ekstra plus er den store altan, hvor du kan nyde udsigten og den rolige atmosfære på landet.
I stueplan er der indrettet fem værelser, hvoraf det ene tidligere har været opdelt i to, hvilket giver god plads til den store familie. Soveværelset ligger tæt ved badeværelset, som – ligesom køkkenet – er unikt. Badeværelset er stort og indbydende, og saunaen eller jacuzzien er perfekte til en kold vinterdag.
Hvis du har brug for endnu mere plads, byder bryggerset på gode opbevaringsmuligheder. Herfra er der adgang til baggangen og et stort opvarmet hobbyrum, som nemt kan bruges som ekstra stue, værksted eller forblive hobbyrum.