I regeringens netop fremlagte lovkatalog er der også en ændring af knivloven på vej, hvilket vækker stor glæde i både jæger- og lystfiskerkredse …
Af Redaktionen
Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen siger på forbundets hjemmeside:
– Det er selvfølgelig for tidligt at fejre, at der kommer en ny knivlov, før vi har set justitsministerens endelige udkast til den nye lovtekst. Men jeg er fuld af optimisme, for jeg er sikker på, at denne regeringen har et ønske om at gøre det ordentligt denne gang.
Den nye lovtekst, hvorom der ikke foreligger noget endeligt endnu, skal efter planen præsenteres af justitsminister Søren Pind i løbet af januar 2016.