I forhold til sidste år er der i Polen registreret mere end dobbelt så mange tilfælde af afrikansk svinepest
Af Redaktionen
Ifølge oplysninger fra det tyske forskningsinstitut for dyresundhed FLI, er der nærmest sket en eksplosion i antallet af registrerede tilfælde af afrikansk svinepest i Polen.
I år er antallet af sager hos hhv. vildsvin og tamsvin opgjort til 1.606., hvilket er cirka dobbelt så mange som man registrerede i 2017
Det skriver Svensk Jakt på baggrund af oplysninger fra ATL
Tyskland er ikke ramt af afrikansk svinepest, men for at gardere sig mod overløbere at smittede tyske svin har den danske regering besluttet at opsætte et hegn langs den dansk-tyske grænse. Et hegn, der vil koste omkring 80 millioner kroner.
Beslutningen er udsat for voldsom kritik og bliver af kritikere kaldt for værdiløs symbolpolitik.
Polen har ligeledes haft planer om at beskytte sine grænser mod smittede vildsvin fra øst via opsætning af et tilsvarende hegn. På baggrund af faglig vurdering af hegnets effektivitet har den polske landbrugsminister dog valgt at droppe hegnet. I stedet satses der på information og evt. opsætning af mindre lokale hegn i områder ramt af afrikansk svinepest
KLIK og se artikeloversigt over svinepest