Det første tilfælde af Afrikansk Svinepest (AFS) i delstaten Hessen blev konstateret midt i juni
Afrikansk Svinepest eskalerer fortsat i Hessen
Af Redaktionen
Siden udbruddet i Hessen har de tyske myndigheder fundet 79 døde vildsvin med afrikansk svinepest.
Ud over de 79 døde vildsvin er der også konstateret smitte i en tambesætning med 1.800 svin, og det bringer således totalen op på, at fire tamsvinebesætninger i Hessen, der er konstateret smittet med den dødelige virus.
Også i Brandenburg omkring Berlin er der konstateret Afrikansk Svinepest, hvorfor tyskernes beskyttelseszoner på begge steder opdateres med en udvidet sort og rød zone.
LÆS OGSÅ: Information til danske jægere om Afrikansk Svinepest
Afrikansk svinepest (ASF) er en smitsom virussygdom, der rammer svin, både tamme og vilde. Sygdommen er karakteriseret ved høj dødelighed, og der findes ingen vaccine eller behandling. ASF spredes gennem direkte kontakt med inficerede dyr, forurenede foderstoffer, vand eller udstyr, samt via f.eks. flåter. Sygdommen er ikke farlig for mennesker, men den har betydelige økonomiske konsekvenser for svineindustrien. ASF stammer oprindeligt fra Afrika, men har spredt sig til Europa og Asien, hvor den har forårsaget store udbrud og tvunget til omfattende nedslagtning af svin.
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhold