Arealkrav og etablering af forvaltningsområder

Hermed sendes udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning i offentlig høring.

Lovforslaget vedrører indførsel af arealkrav, etablering af hjortevildtforvaltningsområder og obligatorisk digital kommunikation til og fra myndighederne på jagt- og vildtforvaltningslovens område.

Miljøministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest den 27. september 2021 kl. 12. ( Læs mere HER red.)

Baggrund

Vildtforvaltningsrådet, der er rådgivende organ for miljøministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning, har med et flertal på 6 ud af 7 organisationer den 3. december 2019 indstillet til miljøministeren, at der indføres et arealkrav, der begrænser jagten på kronhjorte, således at der fastsættes et loft for, hvor mange hjorte større end spidshjort, der må nedlægges pr. jagtsæson pr. ejendom afhængig af ejendommens størrelse.

Den 15. marts 2021 indstillede Vildtforvaltningsrådet en model til miljøministeren for, hvordan arealkrav vil kunne implementeres og administreres i praksis. Samtidig indstillede Vildtforvaltningsrådet, at arealkravet ligeledes skulle gælde for jagt på dåhjorte.

Udkastet til lovforslag er baseret på Vildtforvaltningsrådets indstillinger om arealkrav. Der foreslås indført en bemyndigelsesbestemmelse, således at miljøministeren kan fastsætte regler om arealkrav i en bekendtgørelse.

Dette indebærer bl.a. regler om, at der kun må skydes én kronhjort større end spidshjort pr. 100 ha og én dåhjort større end spidshjort 50 ha pr. jagtsæson. Modellen tilgodeser de små lodsejere, idet alle ejendomsejere på over 1 ha må skyde én kronhjort og én dåhjort pr. jagtsæson. Arealkravet gælder ikke for hunner og kalve.

Baggrunden for lovforslaget er, at Vildtforvaltningsrådet vurderer, at der i Danmark skydes for mange hjorte (hanner) og for få hunner og kalve.

Dette bevirker, at andelen af hjorte og i særdeleshed ældre kron- og dåhjorte – der på grund af deres gevirer er et eftertragtet mål for mange jægere – i bestandene er for lille. Den naturlige selektion mod stærke dyr hæmmes herved, ligesom den manglende afskydning af hunner og kalve resulterer i kraftigt voksende bestande, der øger omfanget af skader på mark og i skov.

Vildtforvaltningsrådet vurderer, at et arealkrav alene ikke vil kunne indfri målsætningen om en bæredygtig forvaltning af kron- og dåvildt. Det skyldes, at hjortevildt forvaltes optimalt på bestandsniveau, hvilket ofte omfatter adskillige tusinde hektar og strækker sig over flere ejendomme.

Et enigt Vildtforvaltningsråd har derfor den 15. marts 2021 indstillet til miljøministeren, at der bør indføres forsøg med hjortevildtforvaltningsområder for kron- og dåhjort.

Samtlige syv organisationer repræsenteret i vildtforvaltningsrådet har efterfølgende tilkendegivet, at forsøgene bør gælde for hele kron- eller dåvildtbestanden i det pågældende område, dvs. også hunner, kalve og spidshjorte.

Udkastet til lovforslag er baseret på Vildtforvaltningsrådets indstilling om hjortevildtforvaltningsområder.

Der foreslås indført en bemyndigelsesbestemmelse, således at miljøministeren kan fastsætte regler om etablering, forsøg m.v. af hjortevildtforvaltningsområder i en bekendtgørelse.

Et hjortevildtforvaltningsområde forventes at bestå af en gruppe lodsejere, der tilsammen ejer et større sammenhængende antal hektar, som i fællesskab udarbejder en plan for afskydning af kron- og dåvildt inden for dette område, herunder med et loft for, hvor mange dyr, der må skydes pr. jagtsæson.

Størrelsen af området lodsejerne til sammen skal råde over forventes at udgøre i størrelsesordenen 8.000 ha for kronvildt og i størrelsesordenen af formentlig 2.000 ha for dåvildt.

Vildtforvaltningsrådets indstillinger til arealkrav og hjortevildtforvaltningsområder kan læses på dette link:
https://mst.dk/friluftsliv/jagt/raadgivning-om-vildt/hjortevildtforvaltning/

Lovforslagets indhold

Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen for bestandene af kron- og dåvildt ved at indføre nye virkemidler, som dels vil kunne begrænse jagtudøvelsen på større kron- og dåhjorte (hanner), dels vil kunne fremme en bedre forvaltningen af kron- og dåvildt generelt.

Det foreslås, at miljøministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler, der sætter en antalsmæssig begrænsning for, hvor mange kron- og dåhjorte, der må nedlægges på en ejendom pr. jagtsæson (arealkrav).

Det foreslås, at den antalsmæssige begrænsning fastsættes i forhold til de enkelte ejendommes størrelse.

Herved vil miljøministeren få et virkemiddel af mindre indgribende karakter end fastsættelse af regler om enten meget korte jagttider eller et egentligt jagtforbud i form af ophævelse af jagttiden for kron- og dåhjorte større end spidshjorte.

Forslaget skal bidrage til gennem en begrænsning af afskydningen af kron- og dåhjorte større end spidshjort at sikre en mere bæredygtig jagt på kron- og dåhjorte, der blandt andet understøtter en balanceret alders- og kønsfordeling inden for disse vildtarter, der aktuelt opfattes som værende i ubalance med kun meget få ældre handyr.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om etablering af hjortevildtforvaltningsområder med henblik på at opnå en bæredygtig forvaltning som alternativ til regler om arealkrav eller som alternativ eller supplement til regler om jagttider for det pågældende område. Det er hensigten, at miljøministeren i første omgang vil fastsætte regler om krav til etablering af forsøgsområder.

Det forventes, at miljøministeren vil udnytte de foreslåede bemyndigelser i overensstemmelse med Vildtforvaltningsrådets anbefalede modeller.

Digital kommunikation

For at understøtte implementeringen af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020, og for at sikre ensartethed i lovgivningen, foreslås det at nyaffatte bestemmelserne om anvendelse af digital kommunikation i jagt- og vildtforvaltningsloven.

Med lovforslaget foreslås endvidere enkelte præciseringer af en af lovens bemyndigelser til miljøministeren til at fastsætte klageregler og af bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at betalinger efter loven skal foregå digitalt.

Administrative og erhvervsmæssige konsekvenser

En del lodsejere udlejer jagtretten, der hører til lodsejerens ejendom. Der kan i den forbindelse være afledte omkostninger for erhvervet i det omfang indførsel af arealkrav udgør en begrænsning på udtaget af større kron- og dåhjorte på ejendommen.

Desuden kan indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med f.eks. udformningen eller revideringen af jagtlejekontrakter, idet antallet af hjorte til afskydning m.v. forventes at fremgå af disse.

Lodsejere, der ønsker at engagere sig i hjortevildtforvaltningsområder, forventes at måtte bruge tidsmæssige ressourcer til dette. Det er dog frivilligt, om man ønsker at indgå i et hjortevildtforvaltningsområde. Lodsejere får endvidere administrative konsekvenser, hvis de f.eks. ansøger om at etablere et hjortevildtforvaltningsområde. Endvidere skal lodsejeren indberette, hvor mange hjorte der skydes, samt hvor de skydes.

Ikrafttrædelse

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.

Høringssvar

Udkast til lovforslag er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste og offentliggøres også på høringsportalen: www.hoeringsportalen.dk.

Høringssvar bedes sendt til mim@mim.dk med kopi til simsv@mim.dk med angivelse af journalnummer 2021-1163 i emnefeltet.

Det bemærkes, at vedlagte udkast til lovforslag stadig undergår lovteknisk bearbejdning og korrektur.

Høringsparters svar vil blive offentliggjort på Høringsportalen efter endt høring. Ved afgivelse af høringssvar gives der samtykke til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.

Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til fuldmægtig Signe Mikkelsen Svane, simsv@mim.dk