DR har søgt aktindsigt i Naturstyrelsen og deres forbrug af ressourcer på oprydning efter den stadig voksende danske bæverbestand.
Af Redaktionen
Den endnu nyetablerede bæverbestand er ikke kun forbundet med øge biodiversitet og flere oplevelser i naturen. Det er også forbundet med omkostninger.
I Vestjylland er Naturstyrelsens ressourceforbruget til oprydning efter bævere steget med 350 procent de seneste ti år. Det viser en opgørelse som DR har fået aktindsigt i.
Bestanden af bævere er nemlig steget ganske voldsomt siden man udsatte de første 18 bævere i 1999. Faktisk er bestanden jfr senest optælling steget til det tidobbelt. I 2015 blev bestanden estimere til 213 eksemplarer og bestanden har bredt sig til en række vådeområder siden den blev udsat i Klosterheden Plantage.
” I 2005 brugte styrelsen 787 timer i det vestjyske på at rydde op i åer og vandløb. I 2015 var det steget til 2168 timer. Samme markante stigning ses også i de samlede udgifter, hvor der i 2005 blev brugt 178.899 kroner, men styrelsen i 2015 brugte 632.948 kroner”
Om de udsatte bævere ligefrem udfører naturskabende aktiviter, som sparer styrelsen for udgifter til maskiner og mandskab, melder historien dog ikke noget om og i det store offentlige budget er udgifterne til bævere som en dråbe i havet. For de berørte lodsejere, kan det dog være et problem med bæverbo og andre former for bæveraktiviteter.
”Flere lodsejere og naboer har problemer med stoppede dræn og fældede træer. Bæveren skal nemlig ikke bruge meget mere end en halv time på at vælte et stort træ.” Det skriver DR.dk
Det er dog ikke planen at sætte en stopper for den voksende bestand endnu.
– I øjeblikket er vi i etableringsfasen, hvor der ikke er nok bævere til, at bestanden er sikret. Vi skal være sikre på, at den overlever, siger skovrider Thomas Borup Svendsen, som oplyser, at Naturstyrelsen er i gang med at revidere deres forvaltningsplan for bævere og til Dr.dk udtaler han:
– Her tager vi også stilling til, hvordan vi skal håndtere bestanden senere hen. Vil man give tilladelse til at skyde nogle bævere, flytte dem til nye områder eller give lodsejere lov til, at de kan fjerne dæmninger. Det er det, vi sidder og forhandler om.
Set første videoklip af en bæverunge født i Nordsjællands natur. Klippet er optaget af Simon Kjærhus Madsen i Dronningholm Mose ved Gilleleje.