– Vildtforvaltningsrådet bør bevares, selv om politikerne ikke altid følger rådet slavisk, og selv om f.eks. DOF af og til arbejder uden om rådet for at fremme egne mærkesager. Det mener Henning Kørvel
Bevar Vildtforvaltningsrådet
Synspunkt af Henning Kørvel
To forskere på Aarhus Universitet, Niels Kanstrup og ph.d. Hans Peter Hansen vil have Vildtforvaltningsrådet (VFR) nedlagt. Begrundelsen er, at politikerne ikke altid følger rådets indstillinger, men de to forskere forstår åbenbart ikke, at debatten har flyttet sig fra traditionelle kanaler til uvante. I stedet for at nedlægge VFR, skal det nytænkes med en politisk leder og fagfolk fra DCE, så det ikke længere bliver natur og en jagtorganisation, der skal sætte kursen for fremtidig jagtpolitik i Danmark.
Synspunker, der ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
Vildtbiolog Niels Kanstrup og ph.d Hans Peter Hansen, begge fra Aarhus Universitet, vil have Vildtforvaltningsrådet nedlagt.
De to forskere mener, at VFR har udspillet sin rolle, fordi flere ministre vælger ikke at følge rådets indstillinger, men det er dybest set nok DCE’s indstillinger, som, VFR ikke følger slavisk, hvilket har fået de to forskere til at mene, at rådet bør nedlægges, og ansvaret for vildtforvaltning i højere grad skal ligge hos politikerne og offentligheden, eller et nyt VFR skal dannes med en anden sammensætning end den nuværende.
Synspunktet er imidlertid ude af trit med debatudviklingen i samfundet, hvor man ikke længere slavisk følger traditionelle kommandoveje, men at organisationer og privatpersoner ofte foretrækker at fremsætte deres forslag uden om de normale kanaler.
VFR er blot et af 25 faglige råd, som regeringen og ministre kan trække på, men at de ikke altid gør det, sås, da Alternativet for nogle år siden fremsatte forslag om afskaffelse af udsætning af vildt til jagt, fordi det blev indstillet til Folketinget og nedstemt af de folkevalgte politikere, som man så kan konkludere, er pro udsætning af vildt til jagt i Danmark.
DOF – Dansk Ornitologisk Forening – bruger heller ikke VFR til fremme af sine tanker om den smule motorbådsjagt, der er tilbage i Danmark, men klager derimod til EU over denne jagtform, der er stærkt beskåret, fordi kun edderfuglehanner og sortænder stadig er jagtbare, hvilket viser, at ornitologernes sko er små, hvis de da ikke går rundt barfodede.
Dybest set er forslaget om motorbådsjagt den andensidste rest af ”kystfuglejagt og kystfugebeskyttelse”, som med Lorenz Ferdinand som forfatter blev udgivet af DOF tilbage i 1975.
Hvorfor går ornitologerne til EU og ikke VFR, med et anliggende, der er pæredansk, er et godt (og relevant) spørgsmål?
Regeringen har 25 rådgivende råd
Fra en helt anden boldgade oplever vi Franciska Rosenkilde, Alternativet, udtale sig på TV om, at hun som medlem af det danske folkestyre skal være med til at bestemme, hvordan dansk landbrug skal indrettes”.
Efter hendes opfattelse er det altså ikke længere Landbrugsrådets opgave at indstille landbrugsfaglige tiltag til Folketinget?
Med eksemplerne anskueliggøres det, at traditionelle kommandoveje ikke altid følges, men at der alligevel kan komme noget godt ud af, at et forslag behandles i et andet forum end det vante, hvilket sås, da Folketinget nedstemte Alternativets forslag mod udsætning af vildt til jagt i Danmark.
Det må anses som sandsynligt, at jagtlobbyen (Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer) har været på stikkerne til Folketingets partier og overbevist dem om, at udsætning af vildt skal bibeholdes.
VFR blev etableret tilbage i 1979 som en afløser for jagtrådet, hvor kun Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen og Dansk Strandjagtforening som observatør var repræsenteret, og den sidste formand var proprietær Hans Aaskilde, der afløste Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig Bille.
De to forskeres holdning til VFR skal ses i forhold til de øvrige 24 råd, som regeringen modtager rådgivning fra, og her ligger Klimarådet lige for, fordi det ikke koster medlemmerne en krone at kritisere regeringen for manglende klimatiltag og påpege, hvad regeringen skulle have gjort.
Klimarådet vil i højere grad end VFR kunne have grund til at være tøsefornærmet over ikke at blive hørt, men alle retsindige danskere takker velsagtens højere magter for, at regeringen ikke altid lytter til Klimarådet
Hvis de havde gjort det, og regeringen havde handlet derefter, så ville vi i dag have kørt i æselkærrer, og mange mennesker ville have haft kolde boliger, og butikkerne ville være tomme, mens USA, Kina, Indien og Rusland bruger sort energi i stor stil, og således udleder CO2 til atmosfæren, der ikke kender til landegrænser, men er fælles for hele verden.
Klimarådet agerer desuagtet, som Danmark med kun 0,3% af verdens udledning af CO2 har sin egen atmosfære. Nogle politikere udtaler sig offentligt på samme måde.
Det drejer sig ikke kun om at handle fagligt, men også politisk og vildtforvaltning er blevet mere politisk.
Se på 12 års hjortevildtforvaltning, der sejler, fordi VFR ikke kan (eller vil) indstille til et stop for brunstjagt i Danmark til miljøministeren.
De to forskere har fuldstændig ret i, at VFR burde have fulgt indstillingen fra DCE, at kronhjorte større end spidshjorte først burde være jagtbare fra 1. november, fordi de er vanskeligere at jage efter end i brunsten.
I Nordjylland og på Sjælland kan der uden brunstjagt godt skydes store hjorte. Eksemplet fortjener at blive afprøvet i hele landet.
Nej tak til Alternativet
De to forskere rejser spørgsmålet, hvem der fremadrettet skal sætte retningen, og hvordan man sikrer demokratiet i dansk vildtforvaltning. Skal vildtforvaltningsspørgsmål afklares i VFR eller Folketinget?
Faglige spørgsmål hører hjemme i et fagligt forum, mens politiske spørgsmål hører hjemme i et politisk forum – Folketinget.
Løsningen kan således være et VFR sammensat af uvildige fagfolk, men garanterer det et højt fagligt niveau uden særhensyn og særinteresser?
Personerne skal i hvert fald screenes, for hvis det bliver fok som såkaldte ”ulveeksperter”, der bliver valgt til det nye VFR, så gruer jeg for jagten, som den ser ud i dag.
I stedet for at nedlægge VFR, bør rådet nytænkes, men hverken jægerne eller ”den anden side af bordet” i VFR vil være tilfredse med ikke at blive hørt i vildtforvaltningsanliggender og fastsættelse af jagttider m.v.
Kanstrup og co. vil derfor få det svært ved at vinde gehør for deres forslag, for det er dødfødt og vil afføde reaktioner svarende til, hvis Landbrugsrådet, Danmarks stærkeste lobbyist, foreslås nedlagt.
Landbruget vil aldrig nogen sinde acceptere tabet af deres rådgivende organ, og hvem skulle så rådgive regeringen?
Franciska Rosenkilde og det øvrige Alternativet?
Nej tak!
VFR bør ikke nedlægges, men nytænkes
På samme måde vil hverken jægerne, ornitologer eller Danmarks Naturfredningsforening undvære VFR, fordi de der kan afprøve deres synspunkter imod hinanden.
Hvis regeringen skulle følge hvert et råd, som det får fra sine 25 rådgivende organer, så kunne regeringen ikke bestille andet, men Kanstrup og Co. må forstå, at politik i 2026 kører på kryds og tværs, og traditionelle kommandoveje ikke altid følges, når afsenderen kan se et formål med ikke at bruge de vante kanaler til fremme af et forslag.
Og hvad er der galt i, at regeringen kun bruger en lille del af den rådgivning, som den får fra VFR?
VFR bør ikke nedlægges, men nytænkes i sin sammensætning. Lad en politiker fra Folketinget få sæde i VFR sammen med uvildige eksperter fra DCE, som regeringen og Folketinget til enhver tid kan spørge til råds i vildtforvaltningssager, som der er tvivl om. Det er så op til regeringen, om den vil følge rådgivningen.
Og når VFR er sammensat med eksperter, så bør der ikke kunne rejses tvivl om lødigheden af indstillinger til miljøministeren, der vil være fagligt gennemarbejdede, og vil være et sikkert grundlag for beslutninger og lovtekster.
Jagtanliggende skal i almindelighed ikke debatteres i Folketinget, selv om jagt står stærkt forankret i Danmark og sagtens kan tåle at blive set efter i sømmene, hvilket dog næppe gælder den nuværende jagt på kronhjorte i dele af Jylland.
Debatter om jagtlige anliggender hører først og fremmest hjemme i VFR, hvilket ikke bør fraviges under nogen omstændigheder, med mindre et emne berettiger til en bred debat i Folketinget.
