Forfatteren af den aktuelle bog ”Ridser i lakken”, Peter Kramer, hævder at Kronprinsepar kom til at virke som stjerner i Görings store jagt- og trofæshow i Berlin i 1937 – et show, som nazisterne omtalte som jagtolympiaden
Boganmeldelse: Kronprinsepar stjerner i Görings jagtshow
Bogomtale: Henning Kørvel
Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid (senere regentpar indtil kongens død i 1972) var æresgæster ved nazisternes internationale jagtudstilling i Berlin i 1937, og de gav derved Reichsjägermeister Hermann Göring en fjer i hatten. Det er blevet debatteret, om kongefamilien med Christian 10. i spidsen var nazistvenlige, eller de blot lagde gode miner til slet spil? Forfatteren af bogen ”Ridser i lakken”, Peter Kramer, havde til bogen udarbejdelse ønsket adgang til Christian 10s. dagbøger, men blev nægtet dette, hvilket er skammeligt, fordi dagbøgerne antagelig vil kunne belyse kongens og kongehusets inderste attitude til nazismen og nazisterne indtil 1945, og ville have kunnet afkræfte, at kongehuset havde sympati for nazisterne.
Bogomtale: Henning Kørvel
Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid (senere Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid) blev stjerner i Hermann Görings show, da de som de eneste kongelige personer deltog i åbningen af Den Internationale Jagtudstilling 2. november 1937 i Berlin, fastslår Peter Kramer i bogen, ”Ridser i lakken”. Kronprinseparret tog Tyskland med storm.
Jagtudstillingen, der varede til 21. november, afrundede markeringen af Berlins 700 års jubilæum, og den lå Reichsjägermeister og Reichsforstmeister Herman Göring (12. januar 1893 – 15. oktober 1946) stærkt på sinde.
Mange lande meldte afbud, fordi de følte antipati for Tyskland, der allerede tilbage i 1935 havde vedtaget ”Nürnberglovene”, der skulle udskille jøder fra det tyske samfund, og de mistede jobs, virksomheder og ejendomme, ja, rettigheder som tyske statsborgere.
Heller ikke i Danmark var der stor appetit på jagtudstillingen. Ingen jægere følte sig således fristet til at følge opfordringen i ´”Dansk Jagttidende” og ”Jagt & Fiskeri” til at udstille jagttrofæer, citeres Henning Kørvels artikel om jagtudstillingen i Berlin 1937 i Jægerforbundets medlemsblad ”Jæger” (nr. 1, 2017) for.
Læs også: Jagtudstilling Berling 1937
På opfordring fra Boye Benzon henvendte Dansk Jagtforening sig derfor til de, der havde udstillet jagttrofæer på 50-års jubilæumsudstillingen i Københavns Forum i 1934.
Dette resulterede i, at man fik skrabet 94 jagttrofæer sammen, og blandt disse var bl.a. de berømte ”Kaffebukke” fra Grevskabet Christianssæde på Lolland, hjorte som Kong Christian 10. havde skudt i Jægersborg Dyrehave, og en isbjørn fra Grønland.
Tog Berlin med storm
1.200 indbudte æresgæster overværede åbningen. Hitler så først udstillingen et par dage senere, men til stede var Reichsführer for SS, Heinrich Himmler, nazisternes chefideolog, Alfred Rosenberg, der havde givet jødeforfølgelserne åndelig rykdækning, landbrugsminister Walther Darré og uddannelsesminister Bernhard Rust.
Göring ankom til jagtudstillingen i jægeroutfit med gemsefjer i hatten og blev modtaget med jagthornsfanfare. Efter åbning af udstillingen var han på rundtur i messehallerne og besøgte den danske stand.
Her så Göring bl.a. to gevirer fra kronhjorte, som kongen havde skudt i Jægersborg Dyrehave, og flere af de danske trofæer blev præmieret, bl.a. bukkeopsatser fra Grevskabet Christianssæde, som i dag findes på Brahetrolleborg Gods.
Æresgæster blandt de 23 deltagende lande i, hvad tyskerne yndede at kalde jagtolympiaden, var kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid, der var placeret ved siden af Heinrich Himmler.
De danske kongelige personers tilstedeværelse blev stort set omtalt i samtlige tyske aviser, bl.a. ”Der Führer”.
Det danske kronprinsepar blev i Tyskland i fem dage, og parret tog ifølge gesandt (ambassadør) Herluf Zahle Berlin med storm. Avisudklip og fotos, bevaret i Zahles scrapbog viser dette.
Med beslutning om at ville deltage i udstillingen i Berlin havde Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen af 1923, og senere Kong Christian 10. og Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid negligeret kritikken af Tyskland, eller de ”lagde gode miner til slet spil”.
Kong Christian 10. var protektor og kronprins Frederik formand for præsidiet for den danske afdeling. Udstillingen havde, som Peter Kramer konstaterer, således opbakning fra allerhøjeste sted, og med kronprinseparrets deltagelse i åbningen fik Hermann Göring anerkendelse i en grad, han næppe havde forestillet sig.
Både Kong Christian 10. og kronprins Frederik var begge ivrige jægere. Kronprinsen gik bl.a. på jagt sammen med bl.a. Heinrich Carl lensgreve von Schimmelmann, Lindenborg Gods syd for Aalborg.
Lensgreven var nazist og medlem af det danske nazistparti, DNSAP fra 1934, medlem af partiets storråd fra 1939 og senere formand for det nazistiske dagblad Fædrelandets bestyrelse. Schimmelmann kom til at spille en fremtrædende rolle i DNSAP både før og under besættelsen.
Lensgreven var en af drivkræfterne bag folkegaven, Jagtgården i Trend, til kronprinseparret. I 1939 blev de officielt budt velkommen til jagtgården.
Under retsopgøret efter Anden Verdenskrig blev Lensgreve Schimmelmann idømt fire års fængsel, og fik konfiskeret tre af sine seks danske godser.
En af de mest berygtede nazister, der havde deltaget i vildsvinejagt på Lindenborg Gods, var Reinhard Heydrich, chef for Gestapo og mødeleder ved Wannseekonferencen om den ”endelige løsning på jødespørgsmålet”.
Berømte bukke på den danske stand
To andre nazistiske godsejere, henholdsvis Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskjold (7. september 1914 – 14. marts 2001) og Frederik Marcus lensgreve Knuth (5. maj 1914 – 14 juni 1970) blev ved retsopgøret ligeledes idømt frihedsstraf for nazisympatier. Knuth endvidere for blodskam.
Kronprinseparret ankom til Berlin 2. november 1937, og allerede om aftenen var de til gallaforestilling i Staatsoper for at overvære Carl Maria von Webers opera Jægerbruden. Herman Göring havde valgt kronprinsesse Ingrid som ledsager, og kronprinsen ledsagede Emmy Göring.
Gôring strålede over successen.
Samme aften var der middag for 300 gæster på det tidligere kejserlige slot Berliner Schloss, og Göring valgte igen kronprinsesse Ingrid som borddame, og kronprinsen havde udenrigsministerens frue, Baronesse von Neurath ved sin side under middagen.
Kronprins Frederik holdt en tale, og erklærede, at en mere rammende betegnelse for jagtudstillingen end jagtolympiaden kunne man næppe have truffet. Han sluttede med et ”waidmannsheil, de tyske jægeres klassiske hilsen.
Kronprinseparret havde efterfølgende tid til familiebesøg på Cecilienhof hos moster, kronprinsesse Cecilie og kronprins Wilhelm. De var også gæster ved et selskab i Udlandsklubben, der havde storhertug Adolf-Friedrich af Mecklenburg som præsident. Han var stærkt optaget af at få de tidligere tyske kolonier tilbage.
Fredag 5. november var der bal i festsalen i Haus der Flieger, som Göring havde ladet udsmykke med den tyske ørn med hagekors i stor udgave.
Göring deltog ikke selv. Han og Hitler havde travlt med at slutte de sidste aftaler i Tokyo-Rom-Berlin-pagten, militærmagten imellem Aksemagterne.
Zahle skrev bl.a. i sin indberetning, at besøget havde været det officielle Tyskland behageligt. At det heller ikke har svækket nærværende Gesandtskab, siger sig selv.
Herluf Zahle blev herefter dekoreret med en ny orden, Hitler havde indstiftet: Verdensorden vom Deutschen Adler. Få uger efter fik kronprins Frederik ordenen i marts 1938. Den blev overrakt af den tyske gesandt i København, Cecil von Renthe-Fink.
Kongelig person udvist fra Danmark
Bogen løfter sløret for en relativ ukendt hændelse i kongefamilien, nemlig at Kong Christian 10. udviste Prinsesse Helena, gift med sin yngste bror, Prins Harald, til Tyskland 30. maj 1945.
Under krigen havde prinsessen modtaget Frikorps Danmark på orlov fra østfronten med blomster, og i hjemmet i Ryvangen på Østerbro i København blev der holdt mange selskaber for besættelsesmagten, der indikerede sympati med nazisterne.
Hun sad i husarrest på Glüksborg Slot, men fik lov til at vende hjem til København, da hendes mand lå for døden. Hun kunne dog kun opholde sig i boligen og blev ledsaget af politifolk uden for hjemmet. Prinsessen døde i sit hjem i København i 1962.
Prinsesse Helena var det første familiemedlem af kongefamilien, der blev udvist fra Danmark i cirka 175 år, efter at Dronning Caroline Matilde, gift med den psykisk syge Kong Christian 7. havde haft en affære med Struense og havde født en datter, han var far til. Selv blev Struense i 1772 halshugget på Østre Fælled i København.
Berleburg udråbes til en nazistisk højborg.
Tilslutningen lå over landsgennemsnittet, og som opfølgning på ”Krystalnatten” 9. november 1938 brændte byens indbyggere synagogen ned, efter at have slæbt inventar ud på byens torv og brændt det af.
Slægtens overhoved, Gustav Albrecht Sayn-Wittgenstein-Sayn, der var gift med svenske Margaretha, havde været medlem af nazistpartiet siden 1941, mens hans hustru ikke var medlem. Hans medlemskab var påkrævet af hensyn til hans militærrang.
Hertugparret var forældre til Prins Richard, der i 1968 blev gift med den danske prinsesse, Benedikte.
Prins Gustav forsvandt på slagmarken. Han gjorde tjeneste i 23. Panserdivision. På en orlov inden sin forsvinden skrev han en ny bestemmelse ind i sit testamente, ”at en efterkommer kun kunne arve slottet, hvis ægtefællen var arisk, af adelig afstamning og protestant”.
Dette betød, at Benediktes søn, Prins Gustav, først efter en retsafgørelse i 2022, der erklærede testamentet for ugyldigt, kunne gifte sig med sin kæreste gennem 19 år, og hun rykkede ind på slottet i Berleburg.
Var Kong Christian 10. nazistvenlig, eller lagde kongefamilien blot gode miner til slet spil ved at omgås ledende nazister i Tyskland og Danmark?
Christian 10. førte dagbøger livet igennem, og fordi de menes at kunne besvare spørgsmålet om kongehusets attitude til nazisterne, ønskede Peter Kramer at få adgang til dem i det kongelige arkiv på Rigsarkivet, men han fik blankt afslag.
Eva Marianne Thune Jacobsen, der er barnebarn af rigspolitichef Eigil Thune Jacobsen, der var justitsminister fra 1940-1945, bakker i Berlingske (12. oktober 2024) ønsket, at Kong Christian 10s. dagbøger fra krigsårene bliver kulegravet og offentliggjort op.
Hun vil, skriver hun, gerne have bekræftet sin hypotese, baseret på kongens indblanding i udnævnelsen af hendes farfar til justitsminister, at kongehuset dengang ikke var nazistvenligt.
Hun mener, at der var tale om, en bevidst politisk strategi fra kongehusets side for at bane vejen for en samarbejdspolitik, der skulle få danskerne nogen lunde helskindede igennem besættelsen.
Bogens kilder er danske og udenlandske aviser og bøger om besættelsen og kongehuset, og måden de er anvendt på, gør bogen nærværende og spændende, og den giver et godt indblik i tiden i Tyskland og Danmark op til, at Tyskland overtrådte den indgåede ikke-angrebs-aftale ved at besætte Danmark 9. april 1940.
Peter Kramer får næppe ridderkorset af Kong Frederik 10. for bogen, men på en fempunktsskala skal den herfra have fem stjerner, (Bemærk at denne hjemmeside ikke anvender graduerede anmeldelser red). De er alle på enhver måde velfortjente.
Peter Kramer: ”Ridser i lakken. 2024, 372 s., kroner 349,95. Forlaget Momenta.
Hermann Göring i samtale med daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Fotoet, der er på forsiden af ”Ridser i lakken”, er antagelig fra Staatsoper i Berlin, hvor operaen Jægerbruden” blev opført efter åbningen af jagtudstillingen. (”Ridser i lakken”).
Adolf Hitler på vej til sit første møde med Kong Christian 10. Mødet blev afviklet 7. februar 1934 i det danske gesandtskab i Berlin. Herluf Zahle ses til højre for Hitler. (Affotografering fra Zahles scrapbog, Rigsarkivet).
Den danske hærchef, Erik With og flådechefen, Hjalmar Rechnitzer deltog i Hitlers 50-års fødselsdag 20. april 1939. With karakteriserede fødselsdagen som den største oplevelse i sit liv, og at højdepunktet var mødet med Hitler. (Affotografering fra Zahles scrapbog i Rigsarkivet).
Kong Christian 10. og dronning Alexandrine ved indgangen til Hotel Adlon i Berlin efter et stormfuldt møde med Adolf Hitler i Rigskancelliet i foråret 1937. Mødet vakte international opsigt, og pressen mente, at kongen var på vej til at indgå en aftale med Hitler. (Affotografering af Zahles scrapbog i Rigsarkivet).