I hele landet har flere nyjægere problemer med at bestå den nye haglprøve – men bornholmernes dumpeprocent er betydeligt højere end gennemsnittet …
Af Redaktionen
Fire ud af ti dumper i gennemsnit på landsplan til den nye haglskydeprøve – altså 40 procent.
På Bornholm er antallet der dumper seks ud af ti, hvilket svarer til tres procent.
Jagtunderviser Otto Hansen fra Nexø siger til TV2 Bornholm:
– Når man tager jagttegn, skal man skyde 50 skud, og der er altså ikke ret mange af dem jeg underviser, der vælger at skyde mere end det. Det er dyrt at skyde ekstra skud, og så har vi kun en enkelt skydebane her på Bornholm – der er langt fra Allinge til Raghammer siger han og fortsætter:
– Hvis ikke man kan ramme seks ud af 18 duer, så skal man ikke gå på jagt.






