Den voldsomme brand, der mandag hærgede omkring 40 hektar af Tofte Skov i vildmosen nord for Øster Hurup er nu under kontrol
Af Redaktionen
Ilden skyldes en kontrolleret afbrænding foretaget af Mariagerfjord Kommune.
Branden opstod mandag omkring klokken 13, da afbrændingen løb løbsk. Først først omkring klokken 17 fik de mange brandfolk på stedet ilden under kontrol, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi, Henrik Beck.
Iflg. Nordjyske blev alt disponibelt slukningsmateriel sat ind i kampen mod flammerne, og der måtte over flere omgange tilkaldes ekstra assistance. Både brandfolk fra Mou, Terndrup, Aars, Hadsund, Als og Randers deltog i slukningsarbejdet, ligesom Beredskabsstyrelsen i Thisted også var tilkaldt.
Der var en kraftig røgudvikling, men ingen personer eller bygninger var i fare ved branden, oplyser vagtchefen.
Nordjyllands Politi skal nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring branden. Det afbrændte område er privat skov.