Det britiske jagtmedie ShootingUK fremhæver Browning X-Bolt som måske den bedste allround-riffel til jagt og vildtforvaltning – især på grund af riflens præcision, ergonomi og fleksibilitet
Browning X-Bolt fremhævet som bedste all round jagtriffel
Af Redaktionen
En moderne jagtriffel skal kunne fungere i mange forskellige jagtsituationer. Netop den egenskab fremhæver det britiske jagtmedie ShootingUK hos
Browning X-Bolt i en ny gennemgang af rifler til jægere og gamekeepere.
Browning i toppen af listen
I artiklen “5 of the best: hunting rifles for gamekeepers” fremhæver mediet riflen Browning X-Bolt som det bedste allround valg for jægere og vildtforvaltere.
Ifølge ShootingUK kombinerer riflen lav vægt og god manøvredygtighed med en præcision, som mange jægere efterspørger under praktisk jagt.
Riflen fremhæves blandt andet for sit Vari-Tech skæfte, der giver mulighed for omfattende individuel tilpasning. Her kan pistolgreb, kolbelængde og kindpude justeres, så skytten opnår korrekt øje-til-kikkert-linje.
Her kan du se de forskellige modeler, som Browning har udviklet under serie X-Bolt2
“Derudover kan bolthåndtaget udskiftes med forskellige knoptyper. Den forbedrede DLX-aftrækker giver også en mærkbart bedre aftræksfølelse.” Det skrives i anmeldelsen, der fremhæver Browning X-Bolt 2 som det måske bedste valg, når man går efter en riffel, der skal passer til mest – fra jagt i bjergrigt terræn til jagt efter almindelige britiske og danske vildtarter som f.eks. ræv, råvildt og kronvildt
I Nordic-modellen har den 20 tommer lange pibe medvirket til både diskretion og håndtering. Browning-piber er desuden kendt for at fungere stabilt med mange forskellige typer ammunition.
Skæftet tilbydes også i plastik, hvilket holder vægten nede samtidig med, at konstruktionen er robust og modstandsdygtig over for vind og vejr.
Den opdaterede låsemekanisme har samtidig har reducerer vægten og mindsker risikoen for binding under repetering. Også det forbedrede DLX-aftræk fremhæves for sin mere kontante og præcise aftræksfølelse.
LÆS præsentation af Browning X-Bolt HER

Kort om Browning
Browning Arms Company er et af verdens mest kendte mærker inden for jagtvåben. Virksomheden blev grundlagt af den amerikanske konstruktør John Moses Browning, hvis tekniske løsninger stadig præger moderne rifler og haglgeværer.
På Netnatur er flere af virksomhedens våben tidligere blevet omtalt, blandt andet i artiklen 100 års historie: Fra B25 til Browning 825 som beskriver udviklingen af Brownings klassiske over/under-haglgeværer. Også nyere modeller er blevet præsenteret, blandt andet Browning Maxus 2, hvor fokus er på et moderne halvautomatisk haglgevær til jagt.
Browning udvikler i dag både rifler, haglgeværer og jagtudstyr til jægere og sportsskytter verden over.
Rifler som X-Bolt-serien er blandt de mest udbredte jagtrifler i Europa, netop fordi de kombinerer præcision, ergonomi og relativ lav vægt. Browning indgår i dag i den internationale våbenkoncern FN Herstal med hovedsæde i Belgien.









