Selv om rævene bliver stadig mere dristige, så holder folk alligevel af dem. Ny undersøgelse viser hvorfor …
Byræve elskes højt trods dristigere adfærd
Selv om ræve i Storbritannien tager madrester fra skraldespande, kører med bus, stjæler sko og sover i haveskure, så holder briterne alligevel af dem. Ja, mange mennesker fodrer endog rævene i deres haver. En undersøgelse, der blev kombineret med eksperimenter, viser ifølge Conservation Frontline dette, og konklusionen er, at selv om rævene bliver stadig mere dristige, så holder folk alligevel af dem.
Tekst: Henning Kørvel
I England kører nogle ræve med bus, tager madrester fra skraldespandene, yngler i haverne, stjæler sko og tager en lur i haveskuret, men alligevel viser en undersøgelse ifølge Conservation Frontline, at de fleste briter forbliver tolerante over for dem alligevel. Ja, mange mennesker fodrer endda rævene i deres haver.
Ræve er afgørende for økosystemets sundhed og repræsenterer en vigtig ”flagskibsart” for byboernes forbindelse til den naturlige verden.
Men dristigere ræveadfærd kan i teorien føre til mere konflikt med mennesker, især fordi folk trænger stadig mere ind i grønne områder gennem stigende urbanisering. Det er derfor afgørende at forstå, hvordan man undgår konflikter med disse dyr, og udforsker positive måder at sameksistere på.
Historier og billeder kan spille en vigtig rolle i at forme vores holdninger til dyrelivet. Men selv om ræve ofte portrætteres som snedige i populærkulturen, er det stadig uklart, hvordan dette kan påvirke offentlighedens opfattelse.
At identificere faktorer, der påvirker folks følelser og holdninger til ræve, er vigtigt for at forstå, hvordan vi kan sameksistere i mindelighed sammen med dem.
At kommunikere information om dristigere byræve gennem pressemeddelelser og YouTube-videoer, er der risiko for, at folk skaber falske indtryk eller sensationaliserede overbevisninger om ræves adfærd.
Folk ikke generelt forudindtagede
Dette kan underminere vigtige bevaringsiniativer for at beskytte byræves velfærd, herunder bestræbelser på at undgå uetisk behandling eller forfølgelse af disse dyr.
Den nylige undersøgelse testede, om budskabet om dristigere byræve er forudindtagede, og hvordan folk har det med dem. 1.364 briter, der var tilfældigt udvalgt, medvirkede i et onlineeksperiment.
Deltagerne fik ikke at vide, hvad undersøgelse handlede om. Halvdelen fik historier, der skildrede ”dristig og snedig” ræveadfærd, og de så en kort video af ræve, der udforsker og løser behovet for føde, som undersøgelsesholdet før natten havde efterladt i folks baghaver.
Andre deltagere blev vist videoer med relativt neutralt indhold, herunder af ræve, der går gennem forskellige landskaber.
Efterfølgende besvarede alle deltagerne 24 spørgsmål, der gjorde det muligt at evaluere deres opfattelse af ræve, herunder, om de følte, at ræveadfærd påvirkede deres hverdag negativt.
Halvdelen af deltagerne blev vist denne video, og undersøgelsen konkluderer, at indhold om dristig og snedig ræveadfærd ikke havde en signifikant effekt på deltagernes tolerance over for ræve sammenlignet med personer i kontrolgruppen.
Faktisk viste 83% af folk på tværs af både forsøgs- og kontrolgrupperne følelser for ræve, der var mere positive eller negative.
Dette tyder på, at deltagerne fra forsøgsgruppen forblev positive på trods af, at de blev gjort opmærksomme på, at dristig og intelligent adfærd fra ræve sandsynligvis forklarer deres irriterende interaktioner med mennesker.
Tidligere undersøgelser har vist, at ræve er meget vellidt i store dele af Storbritannien, selv om andre undersøgelser tyder på, at holdningerne er mere blandede i byområder som London.
Den seneste undersøgelse giver de mest opdaterede beviser, der viser, at dette fortsat er tilfældet. Men efterhånden som ræve fortsætter med at blive dristigere i byerne, hvilket den seneste undersøgelse antyder, vil det blive meget vigtigt at fortsætte med at overvåge, om holdningen til disse dyr ændrer sig i hele landet.
Undersøgelsens resultater viser, at rævenes ”likeability-faktor” er dybt rodfæstet og svær at ændre blot ved at diskutere deres generelle adfærd i en enkelt indstilling.
Selv om ræve ofte opfattes som fristige og snedige, viste undersøgelsen, at de fleste mennesker generelt forblev tolerante over for dem alligevel.
Ved at give give folk mulighed for at give besyv med i byplanlægningen, vil der kunne designes løsninger, der tilskynder folk til at sameksistere med ræve, uden at disse dyr bliver forfulgt. Det kan fx ske i måden, som husholdningsaffald afskaffes på ved afskrækkende indretninger på skraldespandene, så ræve ikke har uhindret adgang til at kunne tage madaffald.

