Mange kender Christian Hjort som vinder af DR-programmet Alene i vildmarken. Men hvem er han egentlig og hvordan ser han på naturen, jagten og buejagten? Det og meget mere gør Kim Parking os klogere på
Mødet med en “Vildmand”
Af Kim Parking, FADB
Meget spændt og bevæbnet med lækre stjerneskud fra Smørrebrødsbutikken er jeg sammen med fotograf Søren Hjelm kørt til Egtved for at møde DR´s vildmand, Christian Hjort, der vandt årets udgave af Alene i vildmarken. Resultatet af dette møde kan du læse herunder.
Jeg husker tydeligt i 2017, da jeg i TV så en mand med stort skæg og hue stå ved en norsk søbred og hyle mod himlen som en ulv.
Programmet var den første danske udgave af “Alene i vildmarken”.
“Ha”… tænkte jeg..”Den hipster holder kun en uge”
Her erkender jeg så min ikke så flatterende side og fordomsfuldhed, for jeg kendte jo overhovedet ikke manden.
Mit førstehåndsindtryk og min fordom skulle vise sig at blive gjort vældigt til skamme!
Manden hedder Christian Hjort, og han imponerede med en stærk anden plads dengang, og deltog så igen i år, (sæson 7) hvor han løb suverænt med førstepladsen.
Jeg har fået den glæde at møde Christian i hans have for at få en snak om buejagt, samt tanker om vildmarken.
I TV-konkurrencen, hvor han var oppe imod folk, der byggede portaler og talte til åndeverden, gik med bar numse og drak egen urin samt brølede som vikinger, virkede Christian Hjort ved første blik ikke som en deltager, der ville få meget opmærksomhed. Men … det ændrede sig!
Kim Parking: Da Danmarks Radio (DR) spurgte dig, hvad du kommer til at savne mest, når de sendte dig op i vildmarken.. hvad sagde du da?
Christian Hjort:
” Ha… jeg gik ind i huset, hentede min compoundbue og viste dem den, hvorefter jeg sagde: Denne her … den her kommer jeg til at savne mest”
“Da alle grinede sagde jeg, at jeg selvfølgelig kommer til at savne Aksel og Esther, mine to børn”.
Kim Parking:
I sæson 1 skete der pludselig noget, der gjorde at du så ville ønske at du havde den bue med dig … Hvad skete der?
Christian Hjort:
” Jo. Jeg var ganske enkelt ikke klar over, hvor tæt jeg ville komme på dyrene. Jeg vidste godt, at der var rensdyr og elge, og at der også kunne være rovdyr som brunbjørne og ulve, men tænkte, at det kun ville være på lang afstand, at jeg ville se den slags dyr, hvis jeg var heldig”.
“Men en dag, hvor jeg sidder ude foran min tipi, og hvor der er gået mange dage, og hvor jeg sikkert lugtede meget af “natur”, hører jeg pludselig lyden af et prustende dyr” …
Kim Parking:
Undskyld. Du sidder i bjørne- og ulve terræn og hører snuse- og prustelyde bag ved dit tipi?
Christian Hjort:
” Ja, og pludselig kommer der seks rensdyr bagfra og går lige forbi min tipi og mig på en afstand at 6 til 10 meter.”WOW” tænkte jeg; mit kongerige for en compoundbue”.
Christians øjne lyser op og det er meget forståeligt. Et rensdyr kan med lethed nedlægges med en bue, og specielt på den korte afstand.
Kim Parking:
For en mand, der har levet af kogte birkeblade og blåbær i flere dage, tænker jeg; at måtte se de “bøffer” gå lige forbi din næse , ville udløse samme frustration som en dværg med en jo-jo..!
Men Christian fortsætter:
“Men de (DR red.) havde advaret os: Hvis vi jager, bliver vi smidt ud af programmet øjeblikkeligt. Det var strengt forbudt”
Kim Parking:
Ville du så ønske, at du var med i den amerikanske udgave af programmet, hvor ALT måtte jages?
Christian Hjort:
” Det kan du tro..! Jeg kunne godt tænke mig at tage afsted i DEN udgave. Intet ville være lettere end at snitte sig en bue og jage med slukkede kameraer. Men nej, jeg ville ikke kunne se mig selv i spejlet, og ville blive så ked af det, hvis jeg blev smidt hjem fordi jeg havde brudt reglerne og den norske jagtlov”.
Jeg tænker tilbage til en tidligere sæson, hvor en deltager havde snittet sig en bue, som han brugte til at jage fisk med. Til alle læsere, kan vi meddele at det er forbudt at skyde fisk med bue i ferske vande i Danmark. Det er dog lovligt i saltvand.
Kim Parking:
Under første sæson af “alene i vildmarken” havde du jo jagttegn. Men havde du bue-jagttegn..?
Christian Hjort:
” Nej. Jeg havde jo en god compoundbue, da det jo er tilladt og lovligt at eje og træne med den, men havde desværre ikke retten endnu, til at gå på jagt med den. Det bue-jagttegn begyndte jeg så på, da jeg kom hjem fra Norge første gang”..
Kim Parking:
Christian. Du har nu haft bue-jagttegnet i 5 år og har derfor lige været op til “fornyelse”, hvor alle buejægere skal bevise, at de stadig kan ramme med en pil, en prøve der aflægges hver 5 år… bestod du..?Christian Hjort:
“Jep”… grinede han.”Alle 6 pile sad lige i plet”.
Jeg kikker ham i øjnene.
Christian.. hvorfor tog du bue-jagttegn?
Christian Hjort:
” Jo, jeg var jo jæger, men jeg trængte seriøst til at udvide min jagtverden. Og buen var ligesom at genfinde en glæde ved jagten, og var også den nyeste udvidelse i Danmark. Og som mange buejægere vil nikke genkendende til, er det en af de reneste og grønneste måder, at gå på jagt på”
Christians blik bliver mere intens, mens han kikker og peger på mig og fortsætter:
” Du kommer SÅ tæt på dyrene, når der sker noget. Det er så let at sidde med en riffel på 200 meter og “plukke” en hjort, men med 20 meters afstand, eller mindre, føler du dig som en jæger for alvor”.
Til spørgsmålet om han er en tålmodig og dedikeret jæger, svarer han:
“Ja … det tør jeg godt at påstå”.
Lad mig lige forklare for læseren, at en seriøs jagtdag, for Christian Hjort, er en dag hvor han planlægger at sidde i en stige eller jagtstol fra solopgang til solnedgang i én sitting!
Det er noget, som de fleste buejægere jeg kender, ikke ville kunne gennemføre uden en håndfuld ibuprofen til ryggen og et par timers lur ind i mellem!
Og Christian fortsætter:
” Jeg behøver ikke at skyde dyr hver gang (jeg er på jagt red). Nogle gange sidder jeg bare og kalder på råen, og så kan man i bukkesæsonen, hvis man er heldig, håbe på, at der kommer en buk snusende efter råen”.
Jeg spørger ham.:
” Du sidder i 86 dage i vildmarken… 16 timer på en anstandsjagt. Bliver du aldrig rastløs?
Christian Hjort:
” Nej, faktisk ikke. Når naturen rammer mig, følger roen med; den giver mig fordybelse, og så…; for mig, står tiden stille! Naturen er ligeglad med tid; den gør hvad den altid har gjort: Træerne vokser i eget tempo, årstiderne kommer og går, og intet har travlt med at nå noget. Vi kan så, i en kort stund, stige ombord og lade den tage styringen, indtil vi hopper af, og skal tilbage til den stressede hverdag”.
Jeg spørger ham, om det er den ydmyge tilgang til naturen, der giver ham tålmodighed og ro?
” Det er jeg sikker på” siger han med et eftertænksomt ansigt.
Vi spiser lidt videre på det stjerneskud, jeg havde medbragt, og undskylder, at smørrebrødsjomfruen havde fjernet hovederne på fisken.
Kim Parking:
“Nu til en af de dybe spørgsmål: Flere af de andre deltagere i sæson 7 af ” Alene i vildmarken” gjorde sig ret bemærket ved at tale engelsk til de norske skovånder, takke sjælen i en klippevæg og mumle nordamerikanske indianerlyde. Har du en spirituel tilgang til naturen”?
Christian Hjort:
” Jeg oplever og mærker vores rødder som de dyr vi er, enormt stærkt når jeg opholder mig i naturen, jo længere tid jo stærkere bånd! Jeg har en enorm fascination og kærlighed til naturen, som jeg elsker at opholde mig i og passe rigtig godt på. Kloden er vores Moderjord og den skal vi alle passe godt på! Jeg er ikke religiøs, men tror på naturen og dens fantastisk styrke den kan give os, hvis vi lader den det. Jeg mærker i hvert fald den endeløse strøm af styrke fra naturen.”
Jeg tænker på hvad deltagerne gjorde, individuelt, for at “psyke” sig selv op og for at holde ud.. så jeg spørger ham:
“Hvad er det vigtigste for at holde ud i vildmarken: Store “bushcraft” evner eller en stærk psyke”?
Christian Hjort:
” Fedt spørgsmål” svarer han… og fortsætter:
” Jeg oplever helt klart at det er ens mentale overskud og styrke … Vi har jo set flere af deltagerne, som havde fantastiske evner, knække sammen mentalt og forlade konkurrencen”.
“Du kan lave ild med dine øjenbryn, kende alle spiselige planter i skoven, bygge perfekte shelters og være fiskeekspert. Men modgang VIL ramme dig: Optændingstræet er vådt … planterne du kan spise, er væk eller rådne og fiskenettet er tomt! Har du ikke styr på din psyke og det mentale, vil du knække!”
Buejægeren Christian Hjort
Christian har tidligere været i kontakt med FADB (Foreningen Af Danske Buejægere).
Dengang stod han model til deres messeudstyr, et udstyr som kun blev brugt én enkelt gang, da Corona ramte landet, og messerne blev lukket ned. Nu er Christian igen aktuel, da han p.t. præger forsiden på FADB´s nye hjemmeside.
På dette tidspunkt har Vildforvaltningsrådet enstemmigt godkendt, at jagten på det store hjortevildt bliver gjort permanent med bue og pil. Vi afventer nu en `høring’ og ministerens underskrift.
Da jeg spørger Christian, om han glæder sig, lyser hans ansigt op i et stort smil.
” Ja.. Det kan du tro”.
Kim Parking:
Har du mulighed og adgang til at gå ud efter en af de store hjorte?
Christian Hjort:
” Ja det ser absolut sådan ud. Både krondyr og dådyr. Så, ja …”
Kim Parking:
Kan du ikke fortælle os om hvilken følelse, der oversvømmede dig, da du slap en pil til dit første rådyr?
Christian Hjort:
” UHA. Jeg havde jo prøvet at skyde en hare, som jeg over for familie og venner havde oplyst var skudt med bue, og at de derfor ikke skulle bekymre sig om hagl, da jeg serverede den til jul. Men min første buk var på et helt andet “level” eller plan …
” Jeg husker tydeligt en hjertebanken … Men det var først efter, at pilen var sluppet, at jeg blev overvældet af bukkefeber i en grad, jeg ikke havde oplevet før. Den lå forendt 20 meter væk, ramt perfekt: Alt passede sammen, alt “spillede” Sjældent har jeg følt så stor glæde ved et nedlagt dyr”…
Kim Parking:
Her til sidst: Hvad vil du sige til jægere, der flirter med idéen om at blive buejægere?
Christian Hjort:
” Jeg vil sige: Tøv ikke et sekund mere. Gør det, fordi at du vil få oplevelser, som du ikke kan få med andre jagtformer … Fordi din forberedelse til buejagt er så anderledes, får du dyrene så tæt, at det er en oplevelse i sig selv. Jeg har oplevet, at et rådyr to meter bag mig; så tæt at jeg kunne lugte det”.
Igen understreger Christian Hjort, hvor fantastiske oplevelser man får med bue og siger igen: ”Tøv ikke, gør det. Ikke for at tale andre jagtformer ned. Nej. Overhovedet ikke for duften af krudt kan bestemt også noget.
Det at tage ud i naturen med en vandrestok eller et kamera gør dig til tilskuer … Har du derimod en riffel eller bue med, er man en del af den: En del af fødekæden.
Stjerneskuddet er spist, og tallerkenen er tom… ligeså er min notesbog over spørgsmål til Christian..
Men én ting mangler:
Christian … jeg vil her til sidst, på vegne af FADB, foreningen af danske buejægere, overrække dig en lille gave.
Op af min brystlomme fisker jeg en flinte-pilespids… og fortsætter:
Den er ikke antik, men lavet af en af de meget få vi har i Danmark, som er flintknapper, og som har tillært sig de teknikker, som man brugte i sten- og bronzealder. Den er lavet af Eric Paulsen, som også går under navnet:
“The Danish American.
Spidsen er en tro replica af en pileflintespids fundet i en menneskelig skulderknogle.
Den stammer fra tidlig bronzealder. Typen af pilespids blev brugt i det ældste slag, man kender til mellem to hære i Nordeuropa, hvor flere tusind mænd stødte sammen i Nordtyskland. En hær fra Sydeuropa bevæbnet med bronzevåben blev mødt af en hær fra Nordtyskland og muligvis Danmark, som brugte flintevåben. Slaget er kendt som “Slaget ved Tollonse”.
Vi takker endnu engang for muligheden for at tale med Christian Hjort, og fotografen Søren Hjelm Larsen og jeg vender snuden hjemad …
Christian Hjort tænker jeg på, som en spændende mand med dybe tanker, et “råt” ydre, men med en blid og yderst tiltalende personlighed. Han virkede på ingen måde som en person med stolthed og ambitioner, men havde både en ydmyg tilgang til jagten, naturen og livet …
KORT OM FADB
FADB foreningen af danske buejægere blev grundlagt i 1977 og har siden samlet buejægere i Danmark.
De var spydspidsen da buejagten på rådyr blev gjort permanent efter mange år med prøveperioder og tovtrækkeri og har arbejdet på at få jagten på de store hjorte gjort lovligt; noget der blev åbnet på prøve i 2018 og som nu, efter al sandsynlighed, bliver gjort permanent.
Læs hele FADB’s kamp og arbejde på deres hjemmeside.
