Af Pressemeddelelse
Denne model imponerer med sit elegante design, der er inspireret af de uendelige vidder i polarområderne og farverne, der kastes
tilbage fra de enorme ismasser. CL Companion-kikkerten giver en forventning om uforglemmelige oplevelser med sin dokumenterede, perfekt tilpassede optiske ydelse. Udstyr i topkvalitet og en individuel tilbehørspakke med flyderem og vandafvisende taske runder smukt denne version af CL Companion Polaris af.
Mennesket har altid været fascineret af at rejse til Jordens mest afsides steder. Uforglemmelige opdagelser og enestående oplevelser i den vilde natur danner grundlag for fascinationskraften ved ekspeditioner ind i det ukendte. Nærstudier afslører, at de enorme ismasser er hjemsted for et rigt dyre- og planteliv. Hvis du har CL Companion Polaris- kikkerten ved hånden, vil du oven i købet få indblik i livsformer og skjulte detaljer, som andre går glip af. Som din trofaste ledsager giver CL Companion Polaris-kikkerten dig mulighed for på nært hold – og samtidig på sikker afstand, f.eks. om bord på et skib – at beskue polaregnenes fascinerende naturfænomener, uanset om der er tale om det magiske lys ved verdens ende, betagende pingvinmarcher eller den majestætiske arktiske isbjørn.
Den perfekte ledsager til usædvanlige destinationer
Armeringen på CL Polaris-kikkerten er mørkeblå, og de drejelige sølvøjestykker sætter en elegant prik over i’et og er inspireret af de farver, der reflekteres i de enorme ismasser. En vandafvisende bæretaske med rullelukning beskytter kikkerten under selv de strengeste vejrforhold og er samtidig moderigtig. Hver eneste CL Companion Polaris-kikkert leveres med et eksklusivt nummereret certifikat signeret af Carina Schiestl-Swarovski, forkvinde for direktionen. Med kikkerten følger desuden en ekspeditionslogbog, hvor du kan nedskrive særlige øjeblikke fra dine rejser.
Skærpet optisk lysstyrke med henblik på intensiv brug
CL Companion Polaris-kikkerten fra Swarovski Optik fås med 8x eller 10x forstørrelse og en imponerende objektivdiameter på 30 mm. Kikkerten er den ideelle rejseledsager og vejer kun 500 gram takket være det kompakte, elegante letvægtsdesign. Den er særdeles behagelig at bruge med højpræcisionsoptikker, har en god transmission og særlige coatings, der garanterer lyse, kontrastrige billeder og naturtro farver. Desuden er CL Companion Polaris-kikkerten støv- og vandtæt samt stødsikker takket være gummiarmeringen, der gør den perfekt til intensiv brug på rejsen. Okular- og objektivbeskyttelsesdæksler, traditionel bærerem og flyderem medfølger også.
CL Companion Polaris-kikkerten kan købes fra den 1. oktober 2015 på forespørgsel hos udvalgte specialforretninger og på www.swarovskioptik.com