Skal der vildt eller oksekød på gaflen? Hvis det gælder CO2 og klimahensyn bør der ikke være tvivl
CO2 og vildt
Af Redaktionen
Et stort forbrug af kød må ofte stå for skud i debatten om klimaforandringer. Ifølge svensk rapport koster det i gennemsnit hele 26 kilo CO2 at producere bare et enkelt kilo oksekød.
Det skal ses i forhold til, at undersøgelsen viser, at det kun koster 500 gram – altså et halvt kilo – at producere et kilo vildtkød.
Undersøgelsen viser, at indtag af kød fra vildt er langt bedre for klimakontoen end traditionelt produceret oksekød eller andre former for kød produceret af landbruget.
Undersøgelsen er udarbejdet af det svenske landbrugsuniversitet og selv om den er fra 2014, virker den nærmest som en eviggrøn reference – f.eks. op til en ny jagtsæson.
TV2 konkluderer f.eks. at det i gennemsnit koster 52 gange så meget at producere et kilo oksekød og at vildtkød er det mest klimavenlige, når man ser på kilder til protein- og kulhydrat.
“Kød” lavet på for eksempel soya og bønner er endda mindre klimavenligt end vildtkød, da substitutterne koster det samme at producere som kylling, som i gennemsnit koster seks gange så meget CO2 som vildt.
Overraskende er vildtkød ifølge rapporten endda mere klimavenlig end flere grøntsager.
Det får TV2 til at konkludere, at salat i menuen er klimasynderen i et måltid med kød fra hjortevildt. Grøntsager, der transporteres med fly, koster 11 kilo CO2 for hvert kilo, og koster dermed næsten det samme som det koster at producere svinekød.
LÆS også:
HVIS VI NEDSÆTTER FORBRUGET AF KØD
Danske jægere og andre, som bruger vildtkød i husholdningen, kan altså servere en meget CO2 venlig vildtmiddag.
Desværre er der et men i det gode budskab. Det samlede danske vildtudbytte udgør kun en beskeden del af det samlede kødforbrug og vil ikke i nævneværdig betydning være stand til at erstatte okse-, svine- og kyllingekød etc.
Nævnes bør det også, at der kan være forskel på vildtkød “produceret” i naturrige Sverige og vildtkød fra det mere opdyrkede Danmark.
En elg eller et krondyr vokset op i et naturområde er næppe sammenlignelig med en fasan eller gråand, der er vokset op på kornprodukter fra et CO2 producerende landbrug.
LÆS også:
KLIK OG LÆS MERE
![]() |
![]() |
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhold
[adrotate group=”284″