Coronakrisen i USA har vendt op og ned på udviklingen i antallet af aktive jægere
Af Redaktionen
Coronavirus-krisen, der også har ramt USA, har ikke lagt en dæmper på amerikanerens jagtlyst. Tværtimod.
Hvor antallet af jægere over hele landet har været faldende i årevis, går det nu den modsatte vej.
Ifølge Outsider opleves der således en stor stigning i antallet af førstegangskøbe af jagtvåben. Og forklaringen skulle være, at mange er forhindret i at udøve vanlige aktiviteter berørt af krisen. Dette får amerikanerne til at genoptage interessen for jagt i stigende omfang.
For eksempel oplever man i staten Michigan, at salget af tags (tilladelser) til jagt på Whitetail er steget med hele 16 procent set i forhold til forringe sæson sidste år.
I følge US Fish and Wildlife Service’s National Survey of Fishing and Hunting er antallet af amerikanske jægere faldt fra 13,6 millioner i 2011 til 11,4 millioner i 2016. Denne udvikling er nu vendt.
Ses der på antal jægere, der ikke har indløst tags de sidste fem år, opleves der i følge Outsider en stigning på hele 92 procent.
Målt på antallet af unge jægere, der tilgår jagtmiljøet, er stigningen beregnet til 141 procent i licenser indløst af jægere i alderen 10-16.
Bemærkes skal det her, at jagt i USA i høj grad er præget af familietraditioner, hvor unge mennesker må drive jagt sammen med voksne i en meget ung alder sammenlignet med hvad man må i f.eks. Danmark.
Tilgengæld er såkaldt partyhunting mange steder forbudt.
Jagt er forbeholdt få jægere eller solojægere. Et forhold der gør det uproblematisk at drive jagt under coronakrisen. I hvertfald set i forhold til jagt på det europæiske kontinent, hvor fællesjagter med mange deltagere syntes at være mere reglen end udtagelsen i efterårsperioden.
Den voldsomme interesse for jagt i USA opleves generelt som meget positiv, da indtægterne fra jagtlicenser og tags er afgørende for myndighedernes forvaltning af vildt og jagt i USA.







