Bestand af dåvildt kan være en god forretning. Det viser nyt studie, som inddrager indtægter fra jagt, når tab af indkomst ved dyrenes skader på mark og skov gøres op
Dådyr og forretning
Af Redaktionen
Indtægterne fra kommerciel jagt på dådyr kan overstige omkostningerne ved afgrødeskader, og med hegn omkring markerne bliver fortjenesten endnu større. Det viser en ny case-studie fra Sveriges Landbrugsuniversitet, SLU.
Det oplyser Svensk Jakt, der med henvisning til studiet påpeger, at høsttab på op til 25 procent ikke er usædvanligt.
Dette til trods kan store vildtbestande alligevel være positive for nogle ejendommes økonomi.
Desuden er de store planteædere med til at skabe positive aftryk på biodiversiteten gennem deres forskellige aktiviteter som græsning, nedtrampning af afgrøder sam gødning.
Forskerne gjorde sig også ander iagttagelser i forbindelse med deres studie.
“Vi konstaterede, at dyrene undgår at græsse de steder, hvor de er meget synlige, uanset afstanden til bebyggelsen”.
Dette anses som viden, der måske kan anvendes i arbejdet med at forebygge skader.