Toppen i DDR med Erich Honecker i spidsen nød jagtens glæder i fulde drag for folkets penge, og den 8. november 1989 – dagen før murens fald – skød han f,eks. seks kronhjorte
DDR-top gik på jagt for folkets penge
Alle dyr, der kan jages, tilhører folket, stod der i en jagtlov som DDR vedtog i 1953, men fordi jagtudøverne ikke havde adgang til rifler, og 2/3 af jægerne heller ikke havde eget jagtvåben, drev folket ikke meget jagt. Toppen i DDR med Erich Honecker i spidsen nød imidlertid jagtens glæder i fulde drag i Schorfheide for folkets penge, og i 1989 løb regningen op i 20,5 millioner Østmark. Efter at være afsat som DDR-leder skød Honecker 8. november 1989 seks kronhjorte, og dagen derpå faldt muren. På grund af sygdom slap han for fængsel for sine forbrydelser i DDR-tiden, og han døde i eksil i Chile i 1994.
Tekst: Henning Kørvel
I flere lande i verden er jagt og magt uløseligt knyttet sammen. I Tyskland, hvor tonen således blev slået an i kejsertiden, havde kejserne stor forkærlighed for at jage især i Schorfheide nordøst for Berlin, og herudover i Rominten Heide i Østpreussen.
Jagtinteressen blev efterfulgt i nazisttiden fra 1933-1945 af Hermann Göring (12. januar 1893 – 15. oktober 1946), som Hitler i 1933 havde udnævnt til rigsjægermester, og i 1950-erne fulgte DDR-eliten med Erich Honecker (25. august 1912 – 29. maj 1994) i spidsen trop.
Honecker var ikke født jæger, og drev ikke jagt, da han begyndte opstigningen i DDR-systemet, men fattede derimod interesse for jagt i 1950-erne, da den daværende chef for DFJ (DDR), Walther Ulbrecht (30. januar 1893 – 1. august 1973) fik en kostbar jagtriffel i gave af den tjekkiske præsident, Klement Gottwald.
Honecker lærte sig selv at skyde med den, og på den måde blev jagt gradvist hans hobby, og det var den eneste, han havde, som han kom til at drive lidenskabeligt.
Honecker drak kun lidt alkohol og spiste enkelt. Hans foretrukne retter var spaghetti og skinke, men han spiste derimod aldrig vildt, og således heller ikke noget af det, som han selv havde skudt, men hans vildt blev behandlet behørigt og konsumeret af andre personer, og hans jagttrofæer blev opmålt.
DDR havde tilbage i 1953 vedtaget en jagtlov, hvorefter ”alle dyr der kan jages, tilhører folket”, men hvad folket ikke vidste, var, at DDR-toppen lavede sin egen fortolkning af loven, fordi de med Honecker i spidsen indhegnede 20.000 hektar skov i Schorfheide til sig selv, hvortil folk ikke havde adgang, og lod jagthytten ”Wildfang” opføre, som de lod staten betale regningen for, og i 1970-erne beløb jagtudgifterne sig til 5 millioner Østmark, men i 1989 kostede DDR-spidsernes ekstravagante jagteventyr staten (DDR-borgerne) 20,5 millioner Østmark.
Range Rover og Mercedes
Beløbet dækkede alt fra foder til hjortevildtet, indkøb af vestlige biler og jagtvåben og vestlige madvarer, der åbenbart tiltalte partispidserne mere end den mad, de kunne købe i DDR.
Med i jagtslænget omkring Erich Honecker var Minister für Statssickerheit – Stasi – Erik Mielke (28. december 1907 – 21. maj 2000), ministerrådsformand Willy Stoph (9. juli 1914 – 13. april 1999) og statsrådsmedlem Günther Mittag (8. oktober 1926 – 18. marts 1994).
Det blev også holdt skjult for befolkningen, at der blev indkøbt avlskronhjorte i Ungarn for statens (folkets) penge, for Honecker havde nemlig fået smag for store jagttrofæer, som man opnåede i kraft af fodring med kraftfoder og parring med avlsdyr med gener for store gevirer.
Mens almindelige folk i DDR, der blev overvåget, og således havde svært ved at kunne flygte ud af landet, og de blev underkuet af Stasi, som indtil 1989 havde cirka 90.000 ansatte og 200.000 frivillige informanter, måtte tage til takke med at køre i en ”Trabie” (Trabant = en lille bil med knallertmotor), anskaffede Erich Honecker sig i 1982 selv en Range Rover til jagtbrug, og som det ikke var nok, yderligere en Mercedes SUV i 1983. Dette selv om Honecker ikke selv havde kørekort.
Range Roveren var imidlertid for kort efter hans smag, og hos Karosseriebau Friedrich Rometsek i Vestberlin blev den forlænget med 0,60 meter, hvilket kostede 1,76 millioner D-Mark, der i lighed med andre jagtomkostninger til elitens jagt i Schorfheide blev tørret af på den østtyske stat.
Honecker skød 512 kronhjorte
Vildt, der kunne jages, tilhørte i princippet nok folket, men hvordan skulle folket kunne jage det, når trefjerdele af DDR’s 41.848 jagtudøvere, (svarende til 31.190), ikke havde jagtvåben?
Af frygt for væbnet opstand havde jagtudøvere i DDR siden sovjettiden ikke haft lov til at være i besiddelse af jagtriffel, og hjortevildt og vildsvin skulle således jages på ”kloshold” med haglbøsse med Brenneckekugle.
Jagtudøvere uden eget jagtvåben havde dog mulighed for at låne et jagtvåben af den kommunale jagtforening. Jagtvåbnet kunne fra starten kun lånes for en dag, men det blev med tiden udvidet til, at det kunne lånes i en uge.
Honecker selv manglede ikke jagtvåben. Han skulle have haft mindst 36 jagtrifler, og Sundeman tillægges at have haft 15, og Willi Stoph 17.
Som daværende nummer to i DDR-systemet var Honecker med til at bygge Berlinmuren tilbage i 1961, og som tak herfor fik han adgang til at jage i Schorfheide, og jagtudøvelsen blev gearet op, da Honecker med Moskvas velsignelse væltede den hidtidige regeringsleder Walther Ulbrecht af tronen i 1971, og han selv blev statsoverhoved.
Partiledere fra andre lande, bl.a. Leonid Bresjnev fra den tidligere sovjetiske union, USSR, har således været jagtgæst hos Honecker i Schorfheide.
Han har også her holdt møder med Helmuth Schmidt, Franz-Josef Strauss, Oscar Lafontaine og Krupp-gruppens bestyrelsesformand, Berthold Beitz. Flere af disse personer jagede gentagne gange med Honecker i Schorfheide.
Fra 1968-1989 skød Erich Honecker selv 512 kronhjorte i Schorfheide, og i brunsten en septemberdag i 1980-erne skød han på en dag fem kronhjorte.
- november 1989, da han allerede var umyndiggjort, og han officielt var efterfulgt af Egon Krenz (f. 19. marts 1937), tog Honecker igen på jagt i Schorfheide og skød seks kronhjorte og afgav sit sidste skud ved 16-tiden. Den næste dag faldt Berlinmuren, og Honeckers og hans partifællers adgang til at kunne jage i Schorfheide, blev ophævet ved lov.
En Stasiagent pr. 180 indbyggere
I december 1989 besatte borgerrettighedsforkæmpere Stasikontoret i Leipzig, og opgøret med DDR-toppen bredte sig til andre af sikkerhedstjenestens kontorer og sidst hovedkontoret i Normannenstrasse i Berlin.
Vigtige dokumenter for tjenestens beluring af folk i udlandet, svarende til 16.000 hyldekilometer, blev desværre slettet, og der arbejdes i dag ihærdigt på at rekonstruere materialet.
Folk blev chokerede, da det blev offentliggjort, at deres familie og venner havde spioneret imod dem, og indberettet deres” synder” til Stasi. Det anslås, at der i DDR fandtes en Stasi-agent eller frivillig informant pr.180 indbyggere.
Efter Stasis fald blev hovedkvarteret i Berlin museum, og på anden sal der står intakt, findes Erik Mielkes kontor med det oprindelige inventar fra 1960-erne.
Erich Honecker flygtede til Rusland og søgte efter genforeningen i 1990 forgæves asyl på Chiles ambassade i Moskva, men Boris Jeltsins regering udleverede ham i 1992 til Tyskland, hvor han blev tiltalt for bl.a. drabet på 172 tyskere, som havde forsøgt at flygte til vesten. Han blev imidlertid løsladt i 1993, fordi han led af fremskreden leverkræft, og han døde i eksil i Chile i 1994.
Erich Mielke, der siden 1957 havde været 1. minister for Ministerium für Statssickerheit – Mfs (Stasi) og således Stasichef, blev i 1993 idømt seks års fængsel for drabet på to politifolk.
På grund af dårligt helbred slap han for at afsone straffen og for videre strafforfølgelse for forbrydelser begået som chef for Stasi. Han døde på et plejehjem i 2000.
Formand for ministerrådet Willy Stoph, trådte sammen med 44 medlemmer af Honeckers kabinet tilbage fra sin post 7. november 1989. Han blev anholdt i december 1989, men slap for fængsel på grund af dårligt helbred. I 1994 afgjorde en forfatningsdomstol, at han ikke skulle have 200.000 D-mark fra sin beslaglagte opsparing tilbage.
Helmut Suter: ”Jagd und Macht in der DDR”, 2018, ”Honeckers Letzter Hirsch”, 2022, “Das Jagtrevier De Könige”, 2015, “Jagd Unterm Hakenkreutz”, 2021. Bebra Verlag.
Det var ikke kun kronhjorte, Erich Honecker jagede i Schorfheide nordøst for Berlin. Her poserer han i hvert fald med en manchurian sikahjort – Dybowski’s sika (Sika nippon mantshuricum).
Jagthytten ”Wildfang”, som Erich Honeckner opførte i Schorfheide. I andre bygninger fandtes lokaler til foder til hjortevildtet og kølerum til det nedlagte vildt.
For statens (folkets) regning købte Erik Honecker i 1982 denne Range Rover, men fordi den var for kort efter hans mening, blev den forlænget med 0,60 meter, hvilket kostede 1.76 millioner D-mark.
Erich Honeker fik smag for jagt, da han begyndte at skyde med en kostbar jagtriffel, som den daværende DDR-præsident, Walther Ulbrecht, i 1950-erne fik i gave af den tjekkiske præsident.
I Schorfheide fandtes også muflon, men selv om Honecker gik efter store jagttrofæer, så er disse to væddere ikke kapitale, men skulle have haft et par år mere på bagen, før de blev skudt.
Erich Honekcer havde kun en hobby: Jagt, og flere gange om ugen var han på jagt i Schorfheide, ofte sammen med ind- og udenlandske partifæller.
Blandt de gæster, som Erich Honecker tog med på jagt i Schorfheide, var den sovjetiske regeringsleder, Leonid Bresjnev, der dog ikke skød ligeså godt som hans vært.
Folket var uvidende om DDR-toppens jagt for statens penge i Schorfheide, og det var således næppe jagt, Honecker fortalte om, når han mødtes med befolkningen på gaden.
”Mein Letzter Hirsch 8.11. 1989”. Honeckers og hans partifællers jagteventyr i Schorfheide var kommet til en ende.
Honecker og ukendte partifæller ved en parade over nedlagte vildsvin i Schorfheide.
Skovområdet er i dag Tysklands vigtigste naturareal, der siden 1990 delvist har været inkluderet i Schorfheide Biosphere Reserve.
